Siden 2013 har Netflix-serien 'House of Cards' fået tusindvis af seere verden over til at heppe på antihelten Frank Underwood og hans evindelige kamp for at komme til magten i USA.
Serien har flere fans i Det Hvide Hus i Washington, men også danske politikere, der har eller har haft deres faste gang på Christiansborg, ser frem til sæson fire, der har premiere i dag.
Spændende som den er, er der alligevel langt fra den politiske virkelighed i 'House of Cards' til det politiske miljø i Danmark, men flere politikere ser dog tilsvarende dramatik og politisk spil i kølvandet på den såkaldte 'gyllegate', der kostede Eva Kjer Hansen posten som miljø- og landbrugsminister.
- Hvis man ser 'House of Cards', er læren jo nærmest, at man ikke kan komme helt til tops og til magten, hvis ikke man ofrer alt, og sådan er det ikke virkeligheden, slår Socialdemokratiets velfærdsordfører Magnus Heunicke fast.
Se Enhedslistens Pernille Skipper og Liberal Alliances Joachim B. Olsen sammenligne livet på Christiansborg med 'House of Cards':
Løkke er ikke Frank Underwood
Han er stor fan af serien og ser frem til sæsonpremieren, som han dog forventer er markant mere tempofyldt end hverdagen på Christiansborg. Alligevel ser han dog karakteristika ved den nyligt overståede krise, som kan lede tankerne hen på et spændingsfyldt tv-afsnit.
- Det er jo lidt interessant, at forhandlingerne på Marienborg, som skulle sikre en grøn tillægsaftale, handlede om at redde en minister. Når hun så ikke står til at redde, så er tillægsaftalen nærmest skudt til hjørne, siger Socialdemokraternes velfærdsordfører Magnus Heunicke, der som stor fan af tv-serien ellers understreger, at virkelighedens verden trods alt er en helt anden.
- Det er slet ikke, fordi Lars Løkke Rasmussen er en Frank Underwood, men der var grund til at holde den tillægsaftale, og det virker som om, det ikke handlede om idealisme, men magt, siger han og påpeger, at serien ikke indeholder mange nuancer.
- Vi er jo nok alle idealister, men man ændrer ikke noget i samfundet, hvis ikke man har magten til det, så det går heller ikke kun at være en blåøjet idealist. I 'House of Cards' er idealisterne de helt store tabere. Det kan godt være, at de har en fornemmelse af, at Frank Underwood lytter til deres ideer, men det ender som regel bare med, han finder en raffineret måde at udnytte dem på og hiver tæppet væk under dem i en sådan grad, at de ender helt desillusionerede, siger han.
Kompromiser skaber ikke spænding
Enhedslistens tidligere folketingsmedlem Rosa Lund mener også, at der er grund til at understrege, at der er langt fra manuskriptforfatter Beau Willimons univers til virkelighedens Christiansborg, selvom hun aner en smule spil for galleriet i den nyligt overståede "gyllegate".
- Serier som 'House of Cards' og 'Borgen' stammer jo et sted fra. Og der er ikke tvivl om, at forhandlingstaktikken og arbejdet med at bruge medierne i den grad også udspiller sig i virkeligheden. Jeg tror da heller ikke, der er nogen tvivl om, at Lars Løkke Rasmussen har gjort, hvad han kan for at gøre det dramatisk, og det er da også en del af magtspillet, siger hun.
Rosa Lund har set de foregående tre sæsoner adskillige gange og er godt klar over, at det måske ikke ligefrem er de kompromissøgende politikere, der skaber mest drama.
- Men der er flere politikere på Christiansborg, der ikke bryder sig om forhandlingsmetoden, hvor man kører hårdt mod hårdt, som vi netop har set i "gyllegate". Det kan jo gøres anderledes, men det kommer an på, hvilket samarbejde, man har. Men jeg er med på, at det er 'de hårde bananer', der er sjovest at lave drama over, siger hun og nævner fra serien Frank Underwoods trofaste følgesvend Doug Stamper som et eksempel.
Ikke plads til idealister
Fremstillingen af et system fyldt med korrupte og skurkagtige politikere ledet af antihelten Frank Underwood er nødvendigt for at holde spændingen oppe, mener Keld Reinicke, der arbejder som mediekonsulent og udvikler tv-indhold.
- Serien leverer i hvert fald et budskab om, at politik er blevet så råddent, at man glemmer, hvad det handler om, og at der ikke er meget plads til idealister, fordi der er fyldt op med lobbyister og dem, der gerne vil til magten, siger Keld Reinicke.
- Man forventer, at den hårdhed, karaktererne har, beholder de. Hvis de pludselig ændrer karakter og måske til det bedre eller noget mere positivt, så gider vi faktisk ikke se dem, for vi kan godt lide, at personerne er lidt karikeret, siger han.
Den ny magtkamp
Skal man tro de amerikanske anmeldere, der allerede har fået adgang til sæson fire, bliver Frank Underwoods store udfordrer hans egen hustru Claire Underwood.
Sidste sæson sluttede med, at hun midt under hans vaklende valgkamp valgte at forlade ham, og skal man tro blandt andre Variety og The Telegraph, er det her, den egentlig magtkamp kommer til at stå i den nye sæson.
En udvikling, der i den grad glæder både Keld Reinicke og Magnus Heunicke.
- Det er jo mega spændende at følge den magtkamp mellem Underwood og hans kone. Hun har jo haft nogle seriøse tvivl igennem de andre sæsoner og spurgt, om det var værd at ofre det hele for magten. Det skulle dog ikke undre mig, om hun ender med at blive mere kynisk, magtliderlig og brutal end sin mand, siger Magnus Heunicke.
Keld Reinicke tror også, det mest interessante i den nye sæson bliver at kigge på præsidentparret, og hvad mande- og kvinderollen betyder.
- Der er et spor i det, som handler om, hvordan man er konen med magten, og hvordan man er manden med magten. Det er jo de to hovedpersoner, så det bliver interessant at følge den forvandling, de undergår, siger han og påpeger, at det i den forstand nok giver mere mening at trække paralleler til den amerikanske valgkamp, hvor Hillary Clinton i øjeblikket forsøger at blive demokraternes præsidentkandidat, frem for dansk politik.
- Claire Underwood var måske idealisten, men der er nok ikke nogen tvivl om, at man i fjerde sæson af serien kigger mod historien om Hillary Clinton, og det bliver nok en af de største røde tråde. For at hun selv kan komme til magten, er hun nødt til at stikke sin mand, siger Keld Reinicke, der mener, at en del af seriens store succes kan forklares med, at vi som seere får lov at kigge med ind i magtstrukturer, vi normalt ikke får indblik i.
Holder liv i de politiske skandaler
Og selv om de danske politikere ikke nødvendigvis ser den store lighed mellem Christiansborg-politik og de udspekulerede rænker, der smedes i 'House of Cards', kan de ifølge Morten Skovsgaard, der er lektor på Center for Journalistik og Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet, ikke helt sige sig fri for bevidst at skabe drama, der næsten kan være 'House of Cards' værdigt.
- Hvis der skal holdes liv i politiske skandaler, skal der jo også være nogle interessenter, der bliver ved med at holde medierne i gang. Hvis nu Lars Løkke Rasmussen fra starten havde sagt: "Hvis der er mistillid til ministeren, må hun gå", så var "gyllegate" formentlig bare blevet en lille historie. Det er trods alt sjældent, at en regering sætter livet på spil over en minister, så det bliver meget dramatisk, når det foregår på den måde, siger han.
Og ligesom i tv-serien er afhængighedsforholdet mellem medierne og politikerne en af grundene til den vedvarende spænding.
- Skal man generere en mediestorm er politikerne også dybt afhængige af, at nogle vil forfølge lige netop den historie. Politikerne bruger jo også medierne, når de for eksempel kalder til pressemøder på et bestemt tidspunkt og forsøger at iscenesætte sig selv bedst muligt, siger Morten Skovsgaard.
Han fremhæver i den forbindelse både statsministeren og Søren Pape under "gyllegate", hvor begge parter i stedet for at forhandle bag lukkede døre, klarede forhandlingerne for 'åben skærm'.
- Statsministeren bruger medierne til at presse De Konservatives formand, som omvendt indkalder til pressemøde for at sige, at der ikke er tillid til ministeren. Medierne sætter så alle sejl til med politiske kommentatorer og ekstraudsendelser, og på den måde bliver det hurtigt ret dramatisk, forklarer han.
https://www.facebook.com/DRNyheder/posts/1130079303709259