Donald Trumps mange sejre ved det republikanske primærvalg har sendt rystelser igennem Det Republikanske Parti. Selvom han i øjeblikket fører valgkampen og modtages som en helt til mange vælgermøder, er der også republikanere, der mener, at Donald Trump er for kontroversiel til at blive partiets præsidentkandidat.
En bekymring, der også findes uden for USA, hvor både europæiske og danske politikere har meldt sig i koret af Trump-kritikere.
Donald Trumps føring i primærvalget har fået dele af Det Republikanske Parti til at tale åbent om, at Trump skal stoppes - blandt andre partiets tidligere præsidentkandidat Mitt Romney, Republikanernes leder i Senatet, Mitch McConnell samt leder af Repræsentanternes Hus, Paul Ryan. Bliver Donald Trump først Republikanernes præsidentkandidat, er det nemlig for sent for Trump-modstanderne i partiet at skride ind.
Men kan man overhovedet stoppe Donald Trump, når han nu er den kandidat med flest vælgere bag sig?
DR's Detektor har i samarbejde med en række eksperter i amerikansk politik undersøgt spørgsmålet, og svaret er ”ja”. Faktisk er der to muligheder. Men ingen af dem er problemfrie.
Én-mod-én-strategien
Skal en af Trumps republikanske modkandidater - Ted Cruz, Marco Rubio eller John Kasich - have en chance for at bryde Donald Trumps føring inden konventet i juli, hvor det afgøres, hvem der skal være Republikanernes præsidentkandidat, kræver det, at en af dem kommer til at stå alene over for Donald Trump. Det vurderer underviser i amerikansk politik og historie på Syddansk Universitet og Grundtvigs Højskole, Mirco Reimer-Elster. Det vil nemlig betyde, at den tilbageværende kandidat alene kan fokusere på at slå Donald Trump uden at skulle fokusere på andre modkandidater.
- På den måde ville anti-Trump-stemmer og kampagnemidler kunne samles hos én kandidat i stedet for at blive fordelt på flere, siger han, men tilføjer, at det er meget usandsynligt, at én-mod-én-strategien, som han kalder den, bliver til virkelighed:
- Indtil nu har Trumps modkandidater ikke været i stand til at samle modstanden mod Donald Trump omkring en kandidat. I starten havde Trump-modstanderne i partiet en forhåbning om, at det kunne lade sig gøre, men man har ventet for længe, og derfor har partiet skiftet taktik, vurderer han.
Også lektor ved Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet Niels Bjerre-Poulsen vurderer, at løbet er kørt i forhold til at samle modstanden mod Donald Trump inden konventet.
- Med de stater, der er tilbage, er det stort set umuligt rent matematisk, siger han til Detektor.
Alle-mod-én-strategien
Trump-modstanderne i Det Republikanske Parti har derfor valgt at satse på en anden strategi - den såkaldte alle-mod-én-strategi - som går ud på at holde alle Donald Trumps modkandidater i feltet helt frem til konventet i juli. Så længe Donald Trump er oppe mod tre kandidater kan det nemlig forhindre ham i at få flertallet af de 2.472 delegerede som kræves for at blive valgt til partiets præsidentkandidat, påpeger Mirco Reimer-Elster:
- Partiet kan jo opfordre folk til at stemme på den kandidat, som i den givne stat har størst chance for at slå Trump. Det øger nemlig chancerne for, at Trumps tre modkandidater bliver i valgkampen. På den måde udskyder partiet problemet og venter med at samle modstanden mod Donald Trump til konventet, siger Mirco Reimer-Elster
Blandt andre Mitt Romney har opfordret til at følge alle-mod-én-strategien. Lykkes det ikke for nogen af de fire kandidater at få flertal ved den første afstemning på konventet, skal partiets delegerede nemlig ud i nye afstemninger. Og sker det, bliver mange af de delegerede fritstillet, hvilket betyder, at de ved de efterfølgende afstemninger kan pege på en anden kandidat end den, de i første omgang var bundet til, fortæller Niels Bjerre-Poulsen:
- Hvis de skal ud i flere afstemninger, og mange af de ellers bundne delegerede fritstilles, kan de jo samle sig bag én af Donald Trumps modkandidater. Og den proces fortsætter simpelthen indtil én af kandidaterne har flertal - altså mindst 1.237 delegerede bag sig, siger han og tilføjer:
- Men det bliver et politisk rivegilde, hvor man skal forsøge at overbevise de fritstillede delegerede om at støtte op om en anden kandidat, end den de i første opgang var bundet til, siger han.
Hvis det ender med, at mange af de delegerede fritstilles ved konventet, er der dog også mulighed for, at Donald Trump kan samle et flertal, fortæller redaktør ved Kongressen.com, Anders Agner Pedersen.
- Det er usikkert, hvad der sker. Fritstilles de delegerede, som ellers stod bag en af Trumps modkandidater, kan de jo også vælge at støtte Trump, siger han.
På trods af usikkerheden har Trump-modstanderne i partiet alligevel valgt at satse på alle-mod-én-strategien, vurderer Mirco Reimer-Elster. Ifølge ham, peger de seneste valgresultater nemlig på, at der er grænser for, hvor mange procent af stemmerne Donald Trump kan samle. Og derfor får han næppe flertal inden konventet, fortæller han.
- Donald Trump har gennemsnitligt fået 34 procent af stemmerne, men har endnu ikke fået over 50 procent af de afgivne stemmer i nogen delstat endnu, siger han og tilføjer:
- Forsætter den tendens, får Donald Trump svært ved at samle de 1.237 delegerede, han skal have for at sikre sig nomineringen inden konventet, siger Mirco Reimer-Elster.
To delstater bliver på forhånd udråbt som særligt vigtige for alle-mod-én-strategiens succes, nemlig Florida og Ohio, fortæller Niels Bjerre-Poulsen.
- Der er rigtig mange delegerede på spil i de to stater, så afstemningerne i Ohio og Florida den. 15. marts bliver afgørende for partiets muligheder for at stoppe Donald Trump, siger han.
Handler ikke kun om tal
Ender partiet med at tage et opgør med Donald Trump på konventet, bliver stemmeresultater og antallet af delegerede dog ikke partiledelsens eneste hovedpine, fortæller Niels Bjerre-Poulsen.
- Forsøger man at stoppe Trump ved konventet, vil der være en masse Trump-loyale delegerede, som vil se det som tyveri. Og det kan ende i det rene kaos. Specielt hvis de Trump-loyale delegerede vælger at udvandre i protest. Så kan partiet ende i en reel nedsmeltning, siger han.
Samme melding lyder fra Anders Agner Pedersen fra Kongressen.com:
- Det handler også om legitimitet. Partiledelsen skal kunne retfærdiggøre over for de delegerede, at man fratager Trump sejren ved et konvent. Det handler altså også om psykologi, siger han.
Hvis ledelsen i det republikanske parti farer for hårdt frem, er der også mulighed for, at Donald Trump vælger at bryde ud af partiet, vurderer Niels Bjerre-Poulsen.
- Vælger Trump at stille op uden for det republikanske parti, vil han formentlig tage en masse republikanske vælgere med sig, hvilket gør det svært for partiet at vinde præsidentvalgkampen mod Demokraterne, siger han og tilføjer:
- Partiledelsen må altså hele tiden afveje risikoen for at splitte partiet. Men hvad de vælger, og hvordan Trump reagerer, er svært at sige. Det eneste vi ved er, at ingen af løsningerne bliver problemfrie.