Sebastian Kurz. Mark Rutte. Mette Frederiksen. Stefan Löfven.
En østriger, en hollænder, en dansker og en svensker. Alle fire er regeringschefer. To af dem er socialdemokrater, en er konservativ og en er liberal. To af dem fra eurolande - to af dem er ikke.
Nok ikke den klassiske opskrift på en alliance, men det er netop, hvad de fire europæiske toppolitikere er lige nu. En alliance, som politikere i EU lige nu holder skarpt øje med.
For Østrig, Sverige og Holland og Danmark bliver lige nu kaldt "the frugal four" eller "de sparsommelige fire", fordi de er budgetrestriktive og modstandere af et større EU-budget. Andre har givet dem øgenavne som "De fire gniere" og "Budgetbisserne".
Her fra deres møde tidligere på året:
I weekenden fremlagde de deres holdninger til genopretningsplanen for EU-landene og det kommende EU-budget - en udmelding, der har modtaget hård kritik flere steder i Europa. De vil nemlig kun give pengene som lån, der skal tilbagebetales over tid. Det går stik imod blandt andre Tysklands kansler Angela Merkel og Frankrigs præsident Emmanuel Macron, som vil give det som et tilskud til de regioner og sektorer, der har brug for penge - og gælden, den skal alle lande hæfte fælles for.
I dag fremlægger EU-Kommissionen så sit bud på en genopretningsplan og EUs budget, og her kan de fire lande få en europæisk nøglerolle, da alle 27 lande skal være enige. Et land kan blokere for begge aftaler.
Få overblikket over "De sparsommelige fire" her:
Hvem er de?
Fælles for de fire toppolitikere er, at de alle er regeringschef i deres respektive lande. Mette Frederiksen er den eneste, der er i gang med sin første periode på posten. De andre har modtaget genvalg.
Østrigs konservative kansler Sebastian Kurz blev genvalgt sidste år, efter hans regering var faldet fra hinanden i maj. Det skete efter en omfattende skandale hos koalitionspartneren FPÖ, der blev kendt som Ibizagate.
Kurz er kendt for at føre en hård udlændingepolitik i Østrig, hvilket står i kontrast til Sveriges Stefan Löfven, der har gjort sig bemærket for det modsatte.
Stefan Löfven blev første gang valgt som svensk statsminister i 2014 og er blevet genvalgt en gang. Han er som Mette Frederiksen Socialdemokrat.
Hollandske Mark Rutte er den af de fire, der har siddet på posten længst. Rutte blev valgt som premierminister i 2010 og rundede ti år på posten til oktober. Han er modsat de andre liberal.
Hvorfor har de har fundet sammen?
De fire lande har altid været enige om mange ting, når det gælder EU's budget. Men det er først fra 2018, at de for alvor er begyndt at agere som en samlet gruppe.
- Det skyldes frem for alt brexit. Storbritannien har altid været det land, som har været mest markant i forhold til at sikre, at EU's budget ikke vokser sig større. Så ved alle budgetforhandlinger har Storbritannien været det mest markante spareland, og så har lande som Danmark, Sverige, Holland og Østrig fra hver sin position kunne bakke op om en del af de britiske synspunkter, siger Ole Ryborg, DR's EU-korrespondent.
Efter brexit mente de fire lande, at der var behov for en samlet stærk stemme som argumenterede for mådehold i forhold til EU's budget. Derfor er der gradvist opstået et mere formaliseret samarbejde mellem de fire lande.
Hvad er de enige om?
De fire lande er frem for alt enige om flere principper, når det gælder EU's fremtidige budget. Brexit efterlader et stort hul i EU-budgettet, fordi Storbritannien altid har indbetalt flere penge til EU-kassen end landet har fået tilbage i form af EU-tilskud.
- De fire lande i sparebanden ønsker, at der skal skæres i EU´s samlede budget efter brexit, sådan at hvert enkelt lands indbetalinger til EU-kassen også fremover er det samme som inden brexit. De ønsker med andre ord, at der skal skæres på EU-budgettet, forklarer Ole Ryborg.
De fire lande har også en anden ting til fælles. I dag har hvert af de fire lande en eller anden form for rabat på deres indbetalinger til EU-kassen. De fire lande ønsker, at der også fremover skal være rabat på deres EU-bidrag.
Samtidigt er de fire lande enige om, at når der nu etableres en særlig genopretningsfond, som skal hjælpe europæisk økonomi efter corona, så skal pengene fra den fond kun gives som lån, der skal betales tilbage. De ønsker ikke, at penge fra fonden kan gives som tilskud. Hvad er de uenige om?
Der er flere punkter, hvor landene er forskellige. To af landene er med i den fælles mønt - euroen. Det er Holland og Østrig. Og to lande står udenfor - nemlig Danmark og Sverige.
- Hvis man ser på EU-budgettet, så er det også tydeligt, at landene har forskellige interesser. Danmark og Holland har en meget stor landbrugsproduktion, og de to landes landmænd får mange penge i EU-støtte. For et land som Sverige er landbrugsstøtte ikke af nogen stor betydning. Sverige er i stedet mere optaget af støtte som gives til EU's regioner, siger Ole Ryborg og tilføjer:
- Så selv om landene er enige om, at EU's budget ikke bør vokse, så er landene forskellige, når det gælder spørgsmålet om, hvad pengene på EU´s budget skal bruges til.
Kan de holde sammen?
På nogle områder har landene en klar interesse i at stå sammen:
- Det overraskede de øvrige EU-lande at se, hvor solidt sammenholdet var mellem de fire lande, da der var EU-topmøde i februar, hvor EU's fremtidige budget var det eneste tema. Men når det er sagt, så er det også let for de øvrige EU-lande at forsøge at splitte de fire, siger Ole Ryborg.
Han forklarer, at det er for eksempel er let at tilbyde et land som Holland en særlig rabatordning indenfor opkrævning af EU-told, som vil have stor betydning for Holland, men som ikke ville være til gavn for de øvrige lande.
- Og hvis lande som Frankrig for eksempel meddelte, at hvis EU-budgettet ikke må vokse, så er det nødvendigt delvist at renationalisere landbrugspolitikken. En sådan beslutning vil ikke betyde det store for Sverige, men kan blive meget, meget dyr for Danmark og Holland, siger Ole Ryborg og fortsætter:
- Så selv om de fire lande som udgangspunkt holder sammen, så vil det ikke være svært for EU-formanden at komme med tilbud, som det vil være svært for nogle af de fire lande at sige nej til. Og dermed er der muligheder for at splitte deres sammenhold.
Hvordan ser de andre I EU på dem?
Der er lande, som er meget uenige med de fire. Men der er faktisk også lande - deriblandt Tyskland - som er enige med de fire lande på flere områder.
- De krav, de fire lande stiller, er ikke ekstreme. De repræsenterer den ene side i det politiske spektrum. Tager man for eksempel EU's budget, så har man i den modsatte ende lande som Ungarn og Europa-Parlamentet, som ønsker en kraftig stigning i EU's budget. De fire lande i sparebanden vil frem for alt blive bedømt på deres vilje til at deltage detaljeret og konstruktivt i forhandlinger.