Coronakrisen har i den grad været hård for EU-landene og deres økonomier. Derfor er Europa-Kommissionen nu helt ekstraordinært klar til at låne op til 5.600 milliarder kroner til en ny fond, der skal hjælpe medlemslandene med at komme på fode igen.
Det står klart, efter at kommissionsformand Ursula von der Leyen her til eftermiddag har præsenteret sit længe ventede udspil til en ny corona-genopretningspakke.
Udover det enorme lån foreslår Europa-Kommissionen også, at EU's budget de kommende syv år skal stige. Det ville betyde, at Danmark fremover skal indbetale flere penge til EU-kassen.
- Vores fælles EU-model, som vi har bygget videre på i efterhånden 70 år, har aldrig været så udfordret i hele unionens historie som nu. Det fælleseuropæiske projekt er i knæ, og det indre marked, som vi før har taget for givet, skal nu på fode igen, lød det fra Ursula von der Leyen under en tale i Europa-Parlamentet.
De mange penge fra EU's budget og fra genopretningsfonden skal pumpes ud i de europæiske økonomier. Specielt i de kommende tre år skal der bruges rigtig mange midler, og pengene skal først og fremmest bruges på den grønne omstilling og digitaliseringen af Europa. Ifølge DR’s EU-korrespondent, Ole Ryborg, er der tale om et opsigtsvækkende forslag, som går meget længere, end Danmark og mere sparsommelige EU-lande havde forestillet sig.
- Europa-Kommissionen har lavet en analyse af, hvor den europæiske økonomi står nu og en vurdering af, hvor meget der skal til for at få økonomien på fode igen efter corona-krisen. Og de to forslag afspejler, at EU-Kommissionen vurderer, at EU-landene står over for en dyb og langvarig økonomisk krise, hvis ikke der gøres en gigantisk indsats for at få økonomien på fode igen, siger Ole Ryborg.
500 milliarder i tilskud
Genopretningspakken består af to dele: Et opdateret budgetudspil, der skal fastsætte rammen for EU’s samlede økonomi i de kommende syv år, samt et udspil til en spritny genopretningsfond, som skal målrettes de regioner, virksomheder og sektorer, der er blevet hårdest ramt af pandemien.
I de seneste uger har der dog været mest fokus på genopretningsfonden, som Europa-Kommissionen vil bruge til at genrejse medlemslandene, kickstarte deres økonomier samt sikre, at de alle lærer af pandemien. Og står det til kommissionen, skal der bruges op mod 750 milliarder euro, knap 5.600 milliarder kroner, på netop det.
Der er dog ikke tale om penge, som kommissionen i dag har stående på en konto, og derfor skal den ud at låne det store beløb på de internationale markeder på vegne af de 27 medlemslande.
Tanken er, at Europa-Kommissionen kan låne pengene på mere favorable vilkår end eksempelvis Italien og Spanien, der kæmper med en relativt store statsgæld, kan. Og langt størstedelen af pengene, knap 3.730 milliarder kroner, skal ifølge udspillet gives som direkte tilskud, der ikke skal betales tilbage. De resterende penge, næsten 1.500 milliarder kroner, skal være lån, som skal tilbagebetales.
I udspillet bliver der lagt op til, at de 750 milliarder euro skal tilbagebetales gennem nye EU-skatter, eksempelvis en digital skat eller en skat på plastik, som ryger direkte i Europa-Kommissionens kasse. På den måde slipper Danmark og de andre medlemslande for direkte at afdrage på det enorme lån.
Derudover lægger kommissionen op til, at gælden først skal afdrages efter 2028 – og at det skal ske over 30 år.
Politisk slagsmål forude
Den danske regering har dog forinden meldt ud, at den hverken vil være med til at optage fælles gæld med de andre EU-lande eller give corona-støtte i form af direkte tilskud, der ikke skal betales tilbage.
Det er store lande som Frankrig, Tyskland, Italien og Spanien derimod. I sidste uge foreslog Frankrig og Tyskland, at EU-landene i fællesskab laver en genopretningsfond på 500 milliarder euro, som skal gives som direkte tilskud til de hårdest ramte lande.
Derfor er der lagt op til hårde forhandlinger mellem de 27 medlemslande, forklarer Ole Ryborg.
- Europa-Kommissionens udspil ligger meget langt fra det de fire såkaldte sparelande - Danmark, Sverige, Østrig og Holland - er parate til at acceptere. Så der er nu lagt op til et meget stort politisk slagsmål og meget svære forhandlinger, siger han.
Det samme bliver tilfældet for EU’s næste langtidsbudget, der efter planen skal træde i kraft ved årsskiftet, og som skal vare de kommende syv år. Europa-Kommissionen vil bruge budgettet til at låne pengene til genopretningsfonden og til at udbetale pengene. Og her lægger kommissionen nu også op til et budget, der er noget større end det, som Danmark vil acceptere.
Den lægger op til et budget på 1,074 procent af medlemslandenes samlede bruttonationalindkomst (bni), hvilket svarer til omkring 8.200 milliarder kroner. Danmark kræver derimod et budget, der ligger på 1,00 procent af bni.
- Hvis EU-landene skulle blive enige om et budget i den størrelsesorden, som Europa-Kommissionen foreslår, vil det betyde, at Danmarks årlige bidrag til EU-kassen vil stige betydeligt. Det bliver nok meget svært for statsminister Mette Frederiksen at sluge. Så der venter nogle barske EU-forhandlinger for den danske regering, siger Ole Ryborg.
Til gengæld kan statsministeren glæde sig over, at kommissionen nu lægger op til at bevare de rabatter på kontingentet, som Danmark blandt andet får.
Forhandlingerne mellem EU-landene går efter planen i gang i juni.