De seneste otte måneders krig i Mellemøsten har budt på en række eksempler på, hvordan moderne krigsførelse kan se ud.
Herunder Israels brug af VR-teknologi til at styre små droner, der kan nedkaste granater og afsøge bygninger, eller meldinger om at det israelske militær, IDF, har brugt kunstig intelligens til at udpege tusinder af mål i Gaza.
Men ved Israels nordlige grænse, hvor tusinder af israelske soldater og militante fra den shiamuslimske Hizbollah-milits i måneder har angrebet hinanden, kunne det godt ligne, at man er vendt tilbage til middelalderen.
En gruppe israelske soldater har i hvert fald taget en katapult i brug for at skyde ildkugler ind i det sydlige Libanon. IDF siger ifølge den israelske tv-kanal Kan, at der er tale om "et lokalt initiativ".
Mediet tilføjer ifølge CNN, at katapulten formentlig er taget i brug for at antænde buskadser i det sydlige Libanon for at gøre det nemmere at få øje på militante, der forsøger at nå frem til Israels nordlige grænse.
IDF tilføjer, at våbenet, der havde sin storhedstid i middelalderen, ikke er almindeligt udbredt.
Det er til gengæld både granater, droner og raketter, og de har de seneste døgn i stort omfang fløjet afsted mellem Israel og Libanon, hvor der er stigende frygt for en åben krig.
Matthew Miller, talsmand for det amerikanske udenrigsministerium, kaldte i går situationen "ekstremt bekymrende":
Nærmest konstante angreb
Selv om krigen i Mellemøsten primært foregår i Gaza, har der de seneste otte måneder været næsten daglige skudvekslinger mellem det israelske militær og den magtfulde Hizbollah-milits i Libanon, som - ligesom Hamas - er støttet af Iran.
De seneste dage har angrebene dog nået et helt andet niveau, beretter blandt andre Reuters.
Her peger man på, at Hizbollah hævder at have affyret 100 raketter mod seks israelske militærmål på én gang og sendt angrebsdroner mod et israelsk militærhovedkvarter i det nordlige Israel.
I onsdags lød meldingen ligeledes fra IDF, at mindst 215 raketter var blevet affyret fra Libanon med kurs mod Israel, hvilket satte gang i Israels luftforsvarssystemer og udløste luftsirener flere steder.
Eskaleringen kommer, efter Israel i tirsdags dræbte en højtstående Hizbollah-leder i et luftangreb og blev i nat fulgt op af et israelsk luftangreb i det sydlige Libanon, der ifølge libanesiske medier kostede en kvinde livet.
- De seneste dage - og det fortsætter så i dag - har der været de mest voldsomme kampe mellem Israel og Hizbollah siden oktober 2023 (hvor krigen i Gaza brød ud red.), siger Allan Sørensen, Kristeligt Dagblads mellemøstkorrespondent.
- Der er angreb nærmest konstant - både fra Hizbollah ind over Israel med hundredvis af raketter og fra Israel mod det sydlige Libanon, siger korrespondenten, der er bosat i Haifa i det nordlige Israel.
Mulighed for at flytte soldater fra Gaza
Det seneste nye fra området er meldinger i israelske medier om, at den israelske hær vil anbefale at trække tropper ud af Rafah i det sydlige Gaza, hvor Israel har en landoperation i gang, for i stedet at rykke tropper mod grænsen til Libanon, siger Allan Sørensen.
- Der er et møde i det israelske krigskabinet på søndag, som skal tage beslutninger, hvad angår situationen over for Libanon, fortæller han.
De konstante angreb i det nordlige Israel har betydet, at mellem 60.000 og 100.000 israelere har været nødt til at forlade den nordlige del af landet på ubestemt tid, siden krigen i Gaza brød ud.
De seneste dage har endnu flere flygtet, og det er dårligt nyt for Netanyahus styre, fortæller Allan Sørensen.
- Det lægger selvfølgelig et pres på den israelske regering, fordi helt almindelige israelere spørger, 'hvordan kan det være, at der er gået otte måneder, og regeringen og hæren har stadigvæk ikke fået styr på situationen i det nordlige Israel?'
- Så der er en stor utilfredshed med, at den her situation nærmest eskalerer fra dag til dag, siger korrespondenten.
Læs mere om frygten for en ny krig i Mellemøsten her: