Putin eller Prigozjin: Hvad skal der nu ske med Wagner-soldaterne?

På slagmarken kan Rusland få stor gavn af Wagner-soldater, siger forsvarsekspert.

Wagner-soldater i den russiske by Rostov 24. juni. (Foto: © ROMAN ROMOKHOV, Ritzau Scanpix)

Militæroprøret blev afblæst, da gruppen ifølge deres leder befandt sig omkring 200 kilometer fra den russiske hovedstad, men hvordan ser fremtiden nu ud for den private og berygtede lejehær?

Umiddelbart ser det ud til, at Wagner-soldaterne nu har tre muligheder på hånden.

Underskriv en kontrakt med det russiske forsvar, tag hjem til familien eller flyt til nabolandet Belarus.

Sådan lød det i en tale fra den russiske præsident, Vladimir Putin, i aftes.

- Alle dem, der ønsker det, kan tage til Belarus. Det løfte, jeg gav, vil blive holdt, sagde præsidenten blandt andet.

Målet for oprøret var angiveligt at hævne sig på den militære ledelse. Derfor kan det synes bizart, at omkring 25.000 Wagner-soldater, som gruppen ifølge Prigozjin består af, skulle tilslutte sig den russiske hær.

Men det er faktisk lige det, Rusland står og mangler nu og her. Det siger lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen.

- Rusland vil gerne have alle deres soldater samlet under én kommando, så de alle sammen gør det samme, når man gerne vil have det, siger han i P1 Morgen.

Wagner-lederen, Jevgenij Prigozjin, har været på manges læber under krigen. Nu virker fremtiden uvis for både ham og hans soldater (Foto: © ALEXANDER ERMOCHENKO, Ritzau Scanpix)

Kun én mulighed, når du sidder i et skyttehul

Det kan virke mærkeligt, at Putin tilsyneladende stoler nok på Wagner-soldaterne til at tilbyde dem kontrakt med den russiske hær. Men det er der en logisk forklaring på, siger Peter Viggo Jakobsen.

- Når du først sidder i et skyttehul, så er der faktisk kun én ting at gøre. Det er at skyde ukrainerne, når de kommer, for hvis du ikke gør det, så dør du, siger han.

Og skulle en eks-Wagner få den idé at desertere, "så står der tropper bagved, som slår dig ihjel", lyder det fra lektoren.

Desuden er Rusland "desperat" efter flere soldater, og skulle samtlige medlemmer tilslutte sig den officielle styrke, står Putin angiveligt med omkring 25.000 ekstra mand på hånden.

- Hvis størstedelen af de her styrker går ind i det russiske forsvar, så vil det være en fordel for Rusland og også for Putin, fordi så øger de deres militære kampkraft i Ukraine, og det er det, russerne står og mangler mest lige nu, siger Peter Viggo Jakobsen.

En noget nær umulig opgave

Men at indlemme Wagner-soldaterne i den russiske hær er ikke noget, man ordner fra den ene dag til den anden.

Det kan i praksis vise sig at blive en meget vanskelig opgave, forklarer brigadegeneral og tidligere forsvarsattaché i Rusland Carsten Rasmussen.

Han siger, at der i Wagner-gruppen findes tre typer soldater. Den første er russiske soldater og officerer, der har forladt landets hær for at tilslutte sig Wagner. Det kan være på grund af utilfredshed eller for at få mere i løn.

- Jeg har vanskeligt ved at se den her gruppe komme tilbage til den regulære hær og tjene den igen, siger Carsten Rasmussen og påpeger, at de i Wagner-gruppen er blevet vant til en helt anden handlefrihed end i den regulære hær.

Den anden gruppe er udenlandske soldater, der eksempelvis er blevet hvervet til gruppen i de afrikanske lande, hvor gruppen har været aktiv.

Også denne gruppe har brigadegeneralen svært ved at se som en del af Ruslands officielle hær - blandt andet fordi de ikke er russiske statsborgere, formoder Carsten Rasmussen.

Wagner-soldater nær den russiske by Rostov i lørdags. Gruppen består af flere typer soldater, lyder det fra eksperter. (Foto: © ALEXANDER ERMOCHENKO, Ritzau Scanpix)

Den sidste gruppe er den eneste gruppe, som Carsten Rasmussen mener har en chance for at blive en del af Ruslands regulære hær. Det er de straffefanger, der i sin tid blev hvervet fra de russiske fængsler med lovning på frihed i bytte for militærtjeneste.

Familien eller Belarus?

Tilbage står to muligheder for Wagner-soldaterne. De kan tage hjem til deres familier, eller de kan tage med Prigozjin til Belarus.

Den sidste mulighed er der muligvis nogle, der vil benytte sig af. Loyaliteten til lederen er nemlig stor.

Det fortæller Karen Philippa Larsen, der forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier med speciale i Wagner gruppen. Ifølge hende er der en kerne i Wagner-gruppen, som har været med, længe før Rusland invaderede Ukraine.

Den gruppe er ekstremt loyale over for Prigozjin, hvorfor hun har svært ved at forestille sig, at de skulle melde sig under Ruslands officielle faner.

- For nogle af dem vil det være en absurd tanke, at de skulle gå hen at gøre det, siger hun.