Puk Damsgård om de iranske protester: 'Det er apati, som har forandret sig til frygtløshed'

Over 200 demonstranter meldes dræbt, men iranere fortsætter med at gå på gaden i protest mod styret i Teheran.

Tusinder af iranske demonstranter har de seneste uger sat livet på spil i protester mod præstestyret. (Foto: © Uncredited/AP/Ritzau Scanpix)

Weekenden har budt på nye protester i Iran, hvor utilfredse borgere nu i fem uger har demonstreret mod det konservative styre.

I aftes kom der meldinger om en stor brand i hovedstadens berygtede Evin-fængsel, som blandt andet huser politiske fanger. Her blev der rapporteret om skyderi omkring Evin-fængslet og meldinger om bekymrede pårørende, der satte kurs mod fængslet.

Videoer fra Teheran viste i aftes ild og røg stige op fra fængslet:

Her dagen derpå er der fortsat usikkerhed om situationen i fængslet, hvor de iranske myndigheder siger, at fire indsatte har mistet livet, og 61 blev kvæstet - angiveligt efter et slagsmål mellem nogle fanger i et syværksted.

Men det er en udlægning, der er værd at stille spørgsmålstegn ved, påpeger Puk Damsgård, DR's mellemøstkorrespondent.

- Vi har stadig ikke det fulde overblik over, hvad der har foregået omkring Evin-fængslet, men vi kan konstatere, at regimet gør alt for at afkoble og distancere det, der er foregået ved fængslet, fra protesterne, fortæller hun.

- De forsøger at gøre det til to situationer, der ikke har noget med hinanden at gøre. Men jeg vil mene, at det i så fald er et meget pudsigt sammenfald, siger korrespondenten.

Hun peger på, at fængslet har symbolsk betydning, fordi mange politiske fanger - og nu også demonstranter fra de seneste ugers protester - sidder fængslet der.

Apati er blevet til frygtløshed

De iranske magthavere har de seneste uger slået hårdt ned på de tusinder af iranere, der er gået på gaden i protesterne, der blev antændt, efter den 22-årige iranske kvinde Mahsa Amini mistede livet i det iranske moralpolitis varetægt.

Menneskerettighedsgrupper siger ifølge Reuters, at mindst 240 demonstranter er blevet dræbt - herunder 32 mindreårige, mens over 8.000 meldes anholdt på tværs af 111 byer.

Iran har tidligere oplevet omfattende demonstrationer mod det fundamentalistiske styre, der har siddet på magten siden den islamiske revolution i 1979. Men udviklingen i Iran de seneste uger er noget ganske særligt, understreger Puk Damsgård.

- Det er særdeles iøjnefaldende, og det er noget andet denne gang. Protesterne angriber kernen i, hvad regimet repræsenterer, siger korrespondenten.

- Det er apati, som har forandret sig til frygtløshed og en fornemmelse af, at man hellere vil dø i kampen for et frit og værdigt liv end at blive ved med at leve i status quo, siger hun.

Studerende under en protest foran Amirkabir-universitetet i Teheran den 10. oktober. (Foto: © -, Ritzau Scanpix)

Hun peger på, at det folkelige oprør handler om andet end tørklæder og moralpolitiets behandling af kvinder.

- Det er også en konsekvens af, at utilfredsheden har ligget lige under overfladen i så mange år.

- Når jeg har rejst i Iran, har jeg altid mærket den her helt ekstreme og meget synlige modsætning mellem, hvad styret repræsenterer, og hvad blandt andet storbybefolkningen i Teheran vil og drømmer om. Det er nærmest to forskellige verdener, og styret virker til tider fuldstændig afkoblet fra befolkningen, siger Puk Damsgård.

Utallige iranske kvinder har de seneste uger trodset moralpolitiet og ladet tørklædet falde. (Foto: © -, Ritzau Scanpix)

Hun har indtryk af, at protesterne går på tværs af både køn og generationer, men oplever, at særligt de yngre generationer har fået nok.

- De har et fuldstændigt klart billede af, at de vil have en stemme, og de vil selv bestemme, hvordan deres liv skal være, så tiden er virkelig rendt fra det iranske styre, siger Puk Damsgård.

Hun tilføjer, at der også er et særligt momentum i tiden og i generationen med globale bevægelser omkring både kvindekamp såvel som anti-racisme.

Demonstranter på gaden nær det iranske konsulat i den tyrkiske storby Istanbul. (Foto: © Onur Dogman/Zuma/Ritzau Scanpix)

Teheran beder Biden om at blande sig uden om

De folkelige protester har de seneste uger ført til støttetilkendegivelser fra rundt omkring i verden.

Her har utallige kvinder klippet deres hår i solidaritet med de iranske kvinder, som de seneste uger har smidt deres tørklæder og klippet deres hår i protest mod styret.

  • Snesevis af demonstranter var i går troppet op på Rådhuspladsen for at vise deres støtte til protesterne i Iran.
  • Flere havde medbragt det gamle iranske nationalflag, der blev erstattet efter den islamiske revolution i 1979.
  • Demonstrationen var en af flere i København de seneste uger.
1 / 3

I fredags meldte præsident Biden sig på banen, da han erklærede sin støtte til de iranske kvinder.

- Ingen skal fortælle dem, hvordan de skal gå klædt, lød det fra Biden, der sagde, at protesternes omfang er kommet bag på ham.

Men det er ikke noget, man har taget godt imod hos præstestyret i Teheran. Her beskylder man den amerikanske præsident for utidig indblanding i interne anliggender.

- I de seneste dage har den amerikanske regering og ledere desperat forsøgt at puste til ilden i Iran på enhver måde, som de kan, og har støttet oprøret og volden, siger Nasser Kanaani, talsmand for det iranske udenrigsministerium, ifølge det halvofficielle nyhedsbureau Isna.

På Instagram skriver han ifølge det iranske nyhedsbureau Irna, at USA er vant til at fiske i rørte vande og beskylder amerikanerne for at have en tradition for indblanding, invasion og massakrer.

Du kan høre mere om situationen i Iran i sidste uges udgave af Verden Ifølge Gram, som kan høres her: