Natten til torsdag blev mindst syv personer dræbt under protester i Iran.
Organisationen Hengaw meldte om sammenstød i ti byer mellem demonstranter og sikkerhedsstyrker, som benyttede sig af "intens vold". Det skriver Reuters.
AP meldte om demonstrationer i 19 iranske byer onsdag. Men myndighederne har tilsyneladende slået særlig hårdt ned i de kurdiske regioner i det vestlige Iran.
Det var her, at det aktuelle oprør mod Irans præstestyre begyndte midt i september, da den 22-årige iranske kurder Mahsa Amini døde. Hun var blevet anholdt af det iranske moralpoliti i hovedstaden Teheran, fordi hendes tørklæde sad forkert. Siden spredte demonstrationerne sig til hele landet.
Nettet lukket - igen
Det er fortsat meget vanskeligt at få bekræftede oplysninger om situationen i Iran. Onsdag lukkede styret endnu engang ned for store dele af internettet i landet, oplyser Netblocks.
Men kilder i den kurdiske provinshovedstad, Sanandaj, fortæller Reuters, at urobetjente gik fra hus til hus og anholdt "dusinvis" af unge mennesker. Det samme skete i byerne Baneh og Saqez i samme region.
Lidt længere mod syd i byen Kermanshah blev to personer dræbt, da sikkerhedsstyrker skød direkte mod demonstranter, siger Hengaw. Organisationen melder også om dødsfald blandt sikkerhedsstyrkerne natten til torsdag.
Hårde straffe på vej
Mindst 201 demonstranter - 23 af dem børn - er blevet dræbt, siden protesterne begyndte 16. september, siger organisationen Iran Human Rights, der overvåger situationen fra Oslo. Men på trods af risikoen fortsætter oprøret tilsyneladende ufortrødent.
Urolighederne er den måske største trussel mod præstestyret i landet siden den islamiske revolution i 1979. Og regimets topfolk sender modstridende signaler som svar på krisen.
På den ene side har Irans øverste dommer i dag beordret hårde straffe til demonstranterne.
- Jeg har instrueret vores dommere om ikke at vise unødvendig sympati til hovedkræfterne i disse uroligheder, mens mindre skyldige personer skal adskilles, siger Gholam-Hossein Mohseni-Ejei til det halvofficielle iranske nyhedsbureau ISNA.
Men i en iransk avis slår en topembedsmand en langt mere forsonende tone an. Ali Larijani, som er en af Irans øverste leder, Ali Khameneis, nærmeste rådgiver, siger i et interview, at "stivhed" ikke er det rette svar på protesterne.
Ali Larijani lægger i stedet op til at slække på Irans strenge regler for kvinders påklædning.
- Hvis 50 procent af dit lands kvinder ikke går med fuld hijab, burde politiet ikke blande sig, siger han blandt andet i interviewet.
Sådan begyndte oprøret
13. september rejste Mahsa Amini fra det nordvestlige Iran til Teheran for at besøge sin familie. Men i hovedstaden blev hun anholdt af det iranske moralpoliti. De mente, at hendes tørklæde sad forkert og tog hende med til et detentionscenter.
Myndighederne siger, at Mahsa Amini fik et hjerteanfald i detentionen og har fremlagt overvågningsvideoer, der skal bevise det. Men øjenvidner siger, at hun fik tæsk og hovedskader på vejen til centeret.
Uanset hvad ramte sagen en blottet nerve. Efter tre dage i koma døde Mahsa Amini, og kort tid efter begyndte de første demonstrationer i den kurdiske provinshovedstad, Sanandaj, og i Teheran.
De følgende dage kom stadig flere byer med, og resten af verden så måbende til, mens iranske kvinder brændte deres tørklæder og klippede deres hår af. I gaderne gjaldede det feministiske kampråb: “Kvinde, liv, frihed”.
Som så ofte før i Iran gik der ikke lang tid før slagord mod Irans øverste leder begyndte at blande sig i koret: "Død over diktatoren", "Død over Khamenei".