Politiske annoncer forklædt som nyheder er blevet presset ud til specifikke amerikanske Facebook-brugere for at påvirke udfaldet af præsidentvalget i USA sidste år.
Det har Facebook bekræftet efter en gennemgang af sit annoncesalg.
Ifølge professor Stephanie Edgerly, der forsker i falske nyheder ved Northwestern Universitet i USA, er sagen uden fortilfælde.
- Facebooks indrømmelse bekræfter noget, vi længe har mistænkt, nemlig at visse grupper gik strategisk efter potentielle vælgere, siger hun.
Stephanie Edgerly sammenligner kampagnen med mere traditionelle reklamekampagner, hvor Facebook-brugere bliver forsøgt påvirket til at købe specifikke produkter eller ydelser på baggrund af alle de informationer, det sociale medie lagrer om brugerne.
- Men det er første gang, vi ser dén strategi anvendt i det politiske felt, siger Stephanie Edgerly.
Det skete der
- •
Fra juni 2015 til maj 2017 blev der købt omkring 3.000 annoncer gennem cirka 470 falske konti og sider på Facebook.
- •
Analyser tyder på, at manøvren blev orkestreret fra Rusland.
Internettrolde i Rusland
Stephanie Edgerly kan ikke sige noget om, hvem der stod bag kampagnen, men mange peger på det, der blandt andet går under betegnelsen "troll farm" i Sankt Petersborg i Rusland.
Det er en lyssky organisation, som spreder falske informationer på internettet, og som ved at oprette et utal af falske identiteter på internettet foregiver at have en hær af tilhængere.
Under valget forsøgte en sådan organisation ifølge Facebook at forstærke de amerikanske vælgeres splittelse.
Gennem hundredvis af falske brugerkonti blev der investeret mindst 620.000 kroner i annoncerne, hvoraf langt de fleste hverken nævnte det amerikanske valg eller nogen af de to præsidentkandidater.
Derimod handlede de om politisk sprængfarlige emner som indvandring, våbenkontrol og homoseksuelles rettigheder.
Et eksempel på strategien er ifølge Stephanie Edgerly, at internettroldene har identificeret moderate Hillary Clinton-tilhængere, og at de derefter har brugt målrettede annoncer forklædt som nyheder til at minde dem om, at de selv er imod øget kontrol med våben.
Når de samme vælgere bliver fodret med informationer om Hillary Clintons mere restriktive tilgang til våbenkontrol, så kan de måske blive påvirket til at blive hjemme på sofaen på valgdagen, siger Stephanie Edgerly:
- Det var dét, der var målet. Det var ikke at få vælgere til at stemme på Trump, men at få svage, inkonsistente demokratiske vælgere til ikke at stemme. For eksempel på grund af våbenkontrol.
Facebook holder data tæt til kroppen
Det vides endnu ikke, om bagmændene havde succes med deres foretagende og rent faktisk fik påvirket valgets udfald.
Ifølge Stephanie Edgerly skyldes manglen på svar til dels, at Facebook holder deres data tæt ind til kroppen, og at det derfor ikke står klart, hvilke annoncer Facebook konkret solgte, hvem der så dem, og hvilken effekt de kan have haft.
- I sidste ende er Facebook gatekeeper på den information, siger hun.
Dog ser Stephanie Edgerly udtalelsen fra Facebook som en indikation på, at det sociale medie er klar til at være mere transparent og til at samarbejde med de amerikanske myndigheder i den igangværende efterforskning af den russiske indblanding.
Forventer ikke gentagelse i Norge og Tyskland
Det sociale medie har desuden annonceret en række tiltag, der skal styrke kampen mod falske nyheder.
Det er et skridt på vejen, men brugerne har også selv et ansvar for at holde paraderne oppe og forholde sig kritiske til de informationer, de bliver præsenteret for, siger Stephanie Edgerly.
- Virksomheder som Facebook er nødt til at være en del af løsningen, men de kan ikke være hele løsningen. Facebook kan ikke være politi for falske nyheder, siger hun.
Med valg på trapperne i både Norge og Tyskland er det nærliggende at overveje, om der kan ske gentagelser.
Dog vurderer Stephanie Edgerly ikke, at der er overhængende fare for en sag i samme størrelsesorden.
- For det første har Facebook lukket de konti, der købte annoncerne. For det andet vil der blive holdt nøje øje med Facebook, nu når vi ved, hvad der er sket, siger hun.
DR Nyheder har udvalgt 20 ægte og falske nyheder fra forskellige medier - heriblandt en række falske, som blev delt på Facebook under den amerikanske valgkamp. Herefter er der blevet taget et screendump af, hvordan de ser ud i et Facebook-feed.
https://www.boombox.com/c/quiz/303265/kan-du-gennemskue-de-falske-nyheder