Falske nyheder breder sig mere og mere på internettet.
Og fænomenet 'fake news' er også nået til Danmark for længst.
For eksempel blev politikeren Johanne Schmidt Nielsen (EL) udsat for det i januar, da hun på en dansk hjemmeside blev erklæret død.
Og i dag har DR Nyheder beskrevet, hvordan både Mette Blomsterberg, Christian Bitz og Ekstra Bladet er blevet misbrugt i en falsk historie, der i virkeligheden er en reklame for et slankeprodukt.
I det aktuelle tilfælde ligner historien en rigtig artikel, som kunne ligge på eb.dk. Ekstra Bladets originale logo er sågar blevet misbrugt og lagt på siden for at få den til at se mere troværdig ud.
- Den ligner en nyhed og antager nyhedens ansigt, så man ved første øjekast bliver snydt. Det bliver i det her tilfælde forstærket af, at man støder på Ekstra Bladets logo. Det er let genkendeligt. Derfra skal der ikke så meget til at få det til at ligne en nyhed, så folk læser videre, forklarer Mads Kæmsgaard Eberholst, der forsker i sociale og nye medier og er lektor på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på RUC til P1 Morgen.
Påvirker valg
Mads Kæmsgaard Eberholst siger, at den falske nyhed om Mette Blomsterberg oven i købet bliver indledt med et afsnit og et citat, som er korrekt, idet det er nappet fra en artikel, som dr.dk tidligere har udgivet. Og det gør det endnu sværere at gennemskue.
- Selvom en historie ikke ligner en rigtig nyhed særlig godt, så ligner det måske nok til, at man læser videre, siger Mads Kæmsgaard Eberholst.
Fænomentet 'fake news' kom for alvor på manges læber i forbindelse med præsidentvalget sidste år i USA.
Flere medier har beskrevet, hvordan falske nyheder påvirkede valget.
Mediechefer herhjemme bruger begrebet i flæng, og udtrykket blev mere og mere udbredt sidste år, hvor søgeinteressen på Google steg helt massivt i forhold til for bare to år siden, har Fagbladet Journalisten beskrevet.
Med snarlige valg i Tyskland, Frankrig og Holland er der allerede udtrykt bekymring for, hvordan svindlere vil forsøge at påvirke valgenes udfald.
I Frankrig har det betydet, at Facebook og Google har lavet et samarbejde med en række franske medier, heriblandt AFP, Le Monde og L'Express om et initiativ kaldet 'Cross Check', hvor læserne får mulighed for at dobbelttjekke nyhederne.
Og i Tyskland har man lanceret en funktion, så brugerne selv kan indrapportere, hvis de mener at have spottet en falsk nyhed.
Og EU har oprettet en særlig task force efter de mange sager om mulig russisk misinformation på nettet.
Væk med automatpiloten
Rigtig mange danskere får udelukkende deres nyheder via sociale medier.
Tæt på halvdelen af danskerne bruger Facebook til at få nyheder, viser en undersøgelse fra sidste år.
Det bliver derfor mere og mere nødvendigt, at læserne i højere grad bruger deres kritiske sans, når de navigerer i det store digitale medielandsskab.
- Man skal genfinde sin kritiske sans ved for eksempel at se en ekstra gang på adressefeltet, eller om man bliver omdirigeret til en anden hjemmeside. Og man skal ikke have denne her automatpilot, som mange har på nettet, hvor de bare klikker og klikker og taster kreditkortoplysninger ind, siger Mads Kæmsgaard Eberholst.
Og folks adfærd er helt anderledes på sociale medier, påpeger Mads Kæmsgaard Eberholst.
- Folk agerer relativt specielt på de sociale medier. De kigger ikke altid på, hvor tingene kommer fra, og hvad der er inde bagved. En undersøgelse har vist, at de falske nyheder under det amerikanske præsidentvalg har tilegnet sig mere opmærksomhed som flere interaktioner og delinger end de rigtige historier. Og vi ved om den type historier, at folk ikke nødvendigvis læser dem, siger han.