PORTRÆT Zimbabwes præsident: "Krokodillen" skal kæmpe for at beholde magten

Emmerson Mnangagwa overtog præsidentposten fra Robert Mugabe i november og skal nu selv vinde vælgernes gunst.

(Foto: © Jekesai Njikizana, AFP or licensors)

I årtier sad Emmerson Mnangagwa ved Robert Mugabes side – men i midten af november blev han anklaget for forræderi og røg ud til fordel for Mugabes hustru, Grace.

Efterfølgnede slog militæret tilbage, tog kontrollen med hovedstaden Harare, den statslige tv-station og satte som bekendt Robert Mugabe i husarrest, og regeringspartiet Zanu-PF indsatte Mnangagwa som formand.

Den 24. november blev han officielt indsat som ny præsident. Nu skal han for første gang selv vinde vælgernes gunst, når Zimbabwe i morgen - for første gang efter Mugabe - afholder valg.

Manden, som har overtog ledelsen efter verdens længst siddende statsleder, Robert Mugabe - Afrikas Løve, kom til magten med løfter om reform og nye tider i det hårdt prøvede land, men hvem er regeringspartiets leder, Emmerson Mnangagwa?

Snu og hensynsløs

I løbet af sin karriere har han fået tilnavnet ”Ngwena” - "Krokodillen" - et dyr, der i zimbabwiske folkesagn er kendt for sin snuhed og hensynsløshed.

I 2000 beskrev en amerikansk diplomat ham som ”frygtet og foragtet i hele landet” og ”muligvis en endnu mere undertrykkende leder” end Robert Mugabe.

- Der er ingen tvivl om hans kompetencer, når det kommer til stærkt lederskab og stabilitet, men der er tvivl om, hvorvidt han også kan være demokratisk, siger Eldred Masunungure, politisk forsker ved Zimbabwe Universitet til Reuters.

Leder af Krokodille-Banden

Den 75-årige Emmerson Mnangagwa fulgte i mange år Robert Mugabe gennem tykt og tyndt.

Han støttede Mugabes økonomiske nationalisme og tjente i samtlige administrationer, siden Zimbabwe vandt sin selvstændighed, blandt andet som forsvarsminister, finansminister og minister for national sikkerhed.

Ligesom Mugabes strækker Mnangagwas politiske virke sig helt tilbage til Zimbabwes frihedskamp, dengang landet var under britisk styre og bar navnet Rhodesia.

I 1960’erne blev Mnangagwa idømt dødsstraf, fængslet og tortureret i ugevis af de britiske myndigheder i Rhodesia, som dengang var en britisk koloni.

Rhodesias hvide regering med Iian Smith i spidsen, førte en hård apartheid-politik og slog tilsvarende hårdt ned på landets frihedskæmpere i perioden i fra 1965, hvor Rhodesia fik selvstyre, til 1979, hvor Zimbabwe blev en fri nation. (Foto: © Evening Standard, (c) Getty images)

Med Mugabe bag tremmer

Emmerson Mnangagwa var 19 år gammel, havde fået militærtræning i Kina og Egypten og var medlem af en af de tidligste guerillabevægelser, der kæmpede mod det hvide mindretal og for selvstændighed fra Storbritannien.

Som leder af en gruppe ved navn ”Krokodille-banden” var han i 1965 været med til at sprænge et tog i luften, og kun hans unge alder gjorde, at dødsdommen ikke blev eksekveret.

Efter 10 år bag tremmer, hvoraf Emmerson Mnangagwa under flere af dem delte celle med Robert Mugabe, blev han den kommende præsidents personlige assistent.

Under frihedskampen, som fortsatte frem mod slutningen af 1970'erne, var Mnangagwa ved Mugabes side, og da Zimbabwe i 1980 vandt sin selvstændighed, fortsatte han i prominente stillinger i administrationen.

Indbyggerne i Rhodesias hovedstad, dengang Salisbury, i dag Harare, fejrer proklameringen af landets uafhængighed i april 1980- Residents of Salisbury cheering during the ceremony of the proclamation of independence for the nation of Zimbabwe. April 1980. (Photo by: Sovfoto/UIG via Getty Images) (Foto: © Sovfoto, (c) Getty images)

Folkemord på politiske modstandere

Mest kontroversielt sad han i spidsen for landets interne sikkerhed, da Mugabe-regeringen i midten af 1980’erne slog ned på sine politiske modstandere.

På det tidspunkt var Emmerson Mnangagwa i spidsen for landets efterretningstjeneste, som arbejdede tæt sammen med militæret i kampen mod oppositionspartiet Zapu.

Under bekæmpelsen af Zapu-støtter blev der ifølge menneskerettighedsorganisationer dræbt op mod 20.000 civile, primært medlemmer af den etniske gruppe ndbebelerne.

Der var beretninger om, at ofre var blevet sat til at grave deres egne grave, og at andre var blevet tvunget til at danse på deres dræbte familiemedlemmers grave, mens de sang pro-Mugabe sange.

Mugabe afviste anklager om folkedrab, men medgav, at der var tale om ”et øjebliks vanvid”.

Emmerson Mnangagwas rolle i sagen forbliver uafklaret, men analytikere peger stadig i dag på ham som bindeleddet mellem regeringen, militæret og landets sikkerheds- og efterretningstjenester.

Mnangagwa blev igen i 2008 anklaget for at have orkestreret voldelige overgreb mod oppositionsstøtter - denne gang i aktioner, hvor hundredvis blev dræbt og tusindvis fordrevet fra deres hjem.

Forfremmet og degraderet

Men selvom Emmerson Mnangagwa altid havde plads ved Robert Mugabes side, var han også offer for præsidentens luner.

I 2005 blev Mnangagwa for eksempel degraderet fra posten som Zanu-PF’s administrative sekretær og formand for parlamentet, efter forlydender om, at han var gået lidt for hårdt efter posten som vicepræsident.

Mnangagwa (stående) og Mugabe (siddende) i februar 2017. Kort efter hævdede Mnangagwe, at Robert Mugabes kone, Grace, havde forsøgt at forgifte ham med is fra familiens mejeri. (Foto: © Philimon Bulawayo, Scanpix)

I november kom det endelige brud, da Mugabe fyrede Mnangagwa, og den nuværende præsident efterfølgende tog magten, da Mugabe efter stærkt politisk og militært pres trådte tilbage.

Men tiden ved magten kan blive en kort fornøjelse for Emmerson Mnangagwa.

For han skal nu selv kæmpe for at blive ved magten.

Oppositionens præsidentkandidat, Nelson Chamisa, nyder stor enorm opbakning, og hvad der kort tid siden lignede et valg, hvor resultatet var givet på forhånd, kan pludselig blive et tæt løb mellem de to kandidater.

Først på tirsdag står det formentlig klart, om Zimbabwes præsident fortsat vil hedde Emmerson Mnangagwa.

Mugabe mister loyal støtte: Militæret øger sin magt over Zimbabwe