16 flygtninge fra det muslimske rohingya-mindretal i Myanmar har modtaget pavens velsignelse under en ceremoni i Bangladesh.
De velsignede flygtninge er en lille gruppe af de mere end 600.000 mennesker fra rohingya-mindretallet, der siden slutningen af august er flygtet fra etnisk udrensning i Myanmar, som landets hær bliver anklaget at stå i spidsen for.
Rohingyaerne er ikke en anerkendt minoritet i Myanmar, og et flertal af landets befolkning støtter hæren, og derfor har analytikere verden over også været i tvivl om, hvordan pave Frans ville omtale mindretallet under sin seks dage lange rejse i Asien.
I løbet af de sidste dage, hvor han har været i Myanmar, er ordet rohingya ikke kommet over pavens læber. I stedet har han brugt andre betegnelser og vendinger for at adressere de mange menneskers flugt.
Men under dagens ceremoni i Bangladesh tog han ordet i brug i en kryptisk sætning.
- Guds tilstedeværelse i dag bliver også kaldt 'rohingya', sagde han under ceremonien.
Flygtet fra etnisk udrensning
Bangladesh har i løbet af de sidste tre måneder taget imod 620.000 flygtninge fra rohingya-mindretallet. De 16 flygtninge, der fik pavens velsignelse, var blevet transporteret ind til hovedstaden i Bangladesh, Dhaka, fra store flygtningelejre i et område ved navn Cox'z Bazar, hvor de mange tusinde mennesker har søgt tilflugt.
Under ceremonien lyttede paven til flygtningenes historier, mens han holdt deres hænder. Samtidig undskyldte han for den ligegyldighed, som han mener, at omverdenen har udvist overfor de hundredetusinde menneskers flugt.
- Måske kan vi ikke gøre så meget for jer, men jeres tragedie har en plads i vores hjerter.
- På vegne af alle dem, der har forfulgt jer, beder jeg om tilgivelse. Jeg appellerer til jeres store hjerter for at give os den tilgivelse, vi beder om, lød bønnen fra pave Frans.
Hæren afviser beskyldninger
Flere menneskerettighedsgrupper har anklaget landets styre for at have ansvaret for, at hundredvis af rohingyaer er blevet masse- og gruppevoldtaget, for at likvidere civile og for at brænde deres landsbyer ned.
Men både Myanmars hær og de facto leder, Aung San Suu Kyi, har gentagne gange afvist, at de står bag den etniske udrensning, som FN beskylder hæren for at stå bag.
Da chefen for hæren, Min Aung Hlaing, mødtes med pave Frans tidligere på ugen afviste han igen, at hæren har noget at gøre med udresningen.
- Myanmar har overhovedet ingen religiøs diskrimination. Ligeså med vores militær, der arbejder for fred og sikkerhed i landet, lød det fra ham.