Senest i dag skulle oprørere i Syrien fjerne tunge våben fra en 15-20 kilometer bred bufferzone i Idlib-provinsen.
Og det har de faktisk i det store og hele gjort, lyder vurderingen fra en lettere overrasket Mellemøst-korrespondent i DR Nyheder, Michael S. Lund:
- Jeg er vant til, at når det gælder aftaler i Syrien om for eksempel våbenhviler, så bryder de som regel sammen, inden de træder i kraft. Men det her ser faktisk ud til at fungere nogenlunde.
Bufferzonen kom i stand i 11. time i kraft af en aftale mellem Tyrkiet og Rusland. Aftalen afblæste en ventet offensiv fra det syriske regime i Idlib-provinsen, hvor FN og nødhjælpsorganisationer frygtede en omfattende humanitær katastrofe.
- Både Tyrkiets præsident Erdogan og præsident Putin i Rusland siger begge to, at aftalen følger planen - og det er i virkeligheden det vigtigste: At de to mænd, som har indgået aftalen, mener, at den bliver overholdt, siger Michael S. Lund.
Tvivl om ekstremister
Han fortæller, at der stadig hersker usikkerhed om, hvorvidt de mest ekstremistiske grupper i Idlib-provinsen overholder aftalen.
Noget tyder på, at ekstremisterne - der blandt andet tæller en stor al-Qaeda-relateret gruppe - også har fjernet deres tunge våben fra bufferzonen. Men i henhold til planen skal ekstremisterne selv bevæge sig ud af zonen, mens mere moderate oprørere fortsat må være der, så længe de ikke er tungt bevæbnede.
- Vi ved ikke endnu, om det er lykkedes at tvinge de mest ekstremistiske grupper ud af området. Grupperne er ikke begejstrede for aftalen, som de ikke har været med til at indgå og betragter som en form for nederlag, fortæller Michael S. Lund.
- Men jeg ved, at Tyrkiet, som har kontakt til nogle af de her grupper, arbejder meget hårdt på at vride armen om på dem.
Den største katastrofe
Aftalen om bufferzonen i Idlib-provinsen skal træde i kraft om fem dage - og den er livsnødvendig for de tre millioner mennesker, som bor i området.
Mange af dem er flygtet fra andre krigszoner i Syrien og lever under meget svære forhold.
- Hvis der kom en stor offensiv fra det syriske styre, så kunne det udvikle sig til en humanitær katastrofe. FN har advaret om, at det kunne blive den største katastrofe i hele den syriske borgerkrig, fordi der er så mange mennesker, som i forvejen har det svært, siger Michael S. Lund.
Han understreger, at striden om Idlib ikke er løst, selvom oprørerne altså tilsyneladende har overholdt en vigtig deadline.
- Aftalen mellem Tyrkiet og Rusland blev indgået i al hast, og der er stadig en række ubesvarede spørgsmål - for eksempel hvad der skal ske med de mest ekstremistiske grupper.
- Den store al-Qaeda-relaterede gruppe i Idlib har omkring 10.000 væbnede folk, og den har tyrkiske præsident Erdogan lovet at opløse. Men der er ingen, der rigtig ved, hvordan det skal ske.