Selv om aftalen mellem Rusland og Tyrkiet om en demilitariseret zone i Syrien-provinsen Idlib er positivt nyt, så er det endnu for tidligt at glæde sig for indbyggerne.
Sådan lyder det fra DR's mellemøstkorrespondent, Michael S. Lund.
Det er nemlig set mange gange, at fredsaftaler i Syrien-krigen ikke holder særlig længe, siger han.
- Det er ikke en aftale, der nødvendigvis er nem at føre ud i livet. Der er blandt andet mange ekstremistiske grupper i Idlib-provinsen, som man skal overbevise om at forlade området.
- Men aftalen er et positivt skridt, og den vil i hvert fald udskyde den offensiv som mange civile har frygtet, siger Michael S. Lund.Læs også
Putin og Erdogan aftaler demilitariseret zone i Syrien
Træder i kraft 15. oktober
Idlib-provinsen er det sidste store oprørskontrollerede område i Syrien.
Konkret skal der oprettes en 15 til 20 kilometer bred demilitariseret zone i provinsen. Den skal angiveligt bevogtes af tyrkiske og russiske soldater for at sikre, at den respekteres.
Samtidig skal "alle tunge våben" ifølge aftalen forlade det markerede område. Derudover skal oprørsgrupper som den al-Qaeda-relaterede al-Nusra Fronten også forlade området.
Aftalen træder i kraft 15. oktober, siger Putin til journalister efter mødet med Erdogan.
Fælles interesser
Fra FN har det tidligere lydt, at det vil udløse en humanitær katastrofe, hvis den syriske regering lancerer en storoffensiv for at generobre Idlib-provinsen.
Ifølge Michael S. Lund skal aftalen mellem Ruslands præsident, Vladimir Putin, og Tyrkiets præsident, Recep Erdogan, ses som et udtryk for, at de to har skabt et godt forhold mellem deres lande, selvom de står på hver sin side i den syriske konflikt.
Mens Rusland støtter det syriske styre, står Tyrkiet bag nogle af de oprørsgrupper, der befinder sig i Idlib.
- Tyrkiet har soldater i området og har ikke lyst til at stå over for syriske soldater eller russiske kampfly. Derfor har man arbejdet rigtig hårdt de seneste par uger på at finde en løsning, siger Michael S. Lund.