Sverige dropper efterforskningen af Wikileaks-stifter Julian Assange, som to svenske kvinder beskylder for seksuelle overgreb. Det oplyste den svenske anklagemyndighed for kort tid siden.
Det sker efter, at Assange i syv år har kæmpet mod udlevering og retsforfølgelse i Sverige, de seneste fem år fra sit politiske asyl på den ecuadorianske ambassade i London.
Dermed er det formentligt sidste afsnit skrevet i den lange saga om Julian Assanges kamp mod udlevering til Sverige. Her er en tidslinje over de vigtigste begivenheder i sagen:
2010: Beskyldninger i Sverige
I august 2010 bliver Julian Assange inviteret til en seminar i Sverige. Besøget kommer kort tid efter, at Wikileaks har offentliggjort tusindvis af hemmelige dokumenter fra det amerikanske militær i Afghanistan.
I Sverige har Assange sex med to kvinder, som efterfølgende anmelder ham for at have begået overgreb mod dem. Den svenske anklagemyndighed udsteder en arrestordre mod Julian Assange, efter han har forladt landet.
Ordren bliver i november godkendt af en domstol i Sverige. Det fremgår af afgørelsen, at anklagemyndigheden ønsker at afhøre Assange om sager, der handler om ulovlig tvang, seksuelle overgreb og et tilfælde af voldtægt.
Efter en såkaldt "red notice" fra Interpol melder Julian Assange sig 7. december til politiet i London. Han bliver varetægtsfængslet efter en høring om udlevering. 16. december bliver han løsladt mod kaution.
2011: Juridisk tovtrækkeri
Efter løsladelsen begynder et langstrakt forløb om udlevering af Julian Assange til Sverige ved forskellige britiske domstole.
Assange forsøger hver gang at argumentere for, at han ikke skal udleveres, fordi han frygter en unfair retssag - og at svenskerne skal sende ham videre til USA.
Amerikanerne efterforsker Julian Assange på grund af Wikileaks' afsløringer, men endnu er der ingen formel sigtelse mod stifteren.
2012: Asyl på Ecuadors ambassade
I juni afviser den britiske højesteret Julian Assanges sidste appelmulighed, og det er nu kun Den Europæiske Menneskerettighedsdomsol, som kan udsætte udleveringen.
I stedet for at klage til dommerne i Strasbourg går Assange dog 19. juni ind på Ecuadors ambassade i London og beder om politisk asyl. Siden har han ikke forladt den lille ambassadebygning.
Ecuador giver Julian Assange asyl i august og siger samtidig, at han kan opholde sig på ambassaden i London, så længe han har lyst. Politiet i London etablerer døgnbevogtning ved bygningen.
2013-2014: Ventetiden tærer
Bevogtningen af ambassaden fortsætter, selvom det koster politiet millioner af pund.
Julian Assange befinder sig i et limbo, mens Edward Snowden overtager rollen som verdens whistleblower nummer et.
I juli 2014 fastholder en domstol i Sverige arrestordren mod Julian Assange.
To måneder senere indkalder han til et meget velbesøgt pressemøde, hvor han siger, at han "snart" vil forlade Ecuadors ambassade. Han klager samtidig over, at det lange ophold har givet ham alvorlige helbredsproblemer.
2015-2016: Gode nyheder for Assange
På trods af helbredet bliver Julian Assange på ambassaden, hvorfra han kan se, at der bliver længere og længere mellem nyhederne om hans situation.
2015 byder dog på flere små sejre for Wikileaks-stifteren: Sverige opgiver flere af sagerne mod Assange på grund af forældelsesfristen, og landet går langt om længe med til at afhøre ham i England.
I februar 2016 krævede Assanges advokater så, at retten i Stockholm ophæver arrestordren mod svenskeren. Det skete efter, at FN måneden forinden endnu engang har vurderet, at Assange er blevet frihedsberøvet ulovligt under sit ophold Ecuadors ambassade i London.
FN-panelet opfordrede til, at Storbritannien og Sverige ophører med at berøve Assange friheden. Derudover opfordrede panelet de to lande til at betale ham erstatning efter at have krænket hans ret til fri bevægelighed.
2017: Nye krav og farvel til anklagerne
I januar i år fremsatte Assange et tilbud om, at han ville lade sig udlevere til USA under forudsætning af, at hans rettigheder er beskyttet.
De nye meldinger i sagen kom efter, at den afgående amerikanske præsident, Barack Obama, besluttede at barbere 28 år af straffen mod Chelsea Manning, som i 2009 lækkede fortrolige oplysninger om USA's krigsførelse i Irak og Afghanistan.
I dag, fem måneder senere, har den svenske anklagemyndighed valgt at ophæve den in absentia-arrestordre, der er udstedt mod Assange, ligesom også den europæiske arrestordre mod Assange tilbagekaldes.
Der er stadig risiko for, at Storbritannien vil udlevere Assange til USA, hvis han forlader ambassaden.
Assange postede kort efter meddelelsen dette billede på Twitter:
https://twitter.com/JulianAssange/status/865496201839337472