Overhuset i Rusland, føderationsrådet, har i dag enstemmig godkendt "brug af militær magt i udlandet".
Beslutningen vedrører Syrien, oplyser nyhedsbureauet Reuters.
Ruslands præsident Vladimir Putin har de seneste dage under et besøg i USA tydeligt signaleret, at Rusland gør klar til at spille en mere aktiv, militær rolle i borgerkrigen i Syrien.
Rusland er tidligere lykkedes med at påvirke udviklingen på vigtige tidspunkter i borgerkrigen.
- Kritikere vil mene, at den russiske indblanding har forlænget krigen. Vi ved jo ikke, hvad der ellers var sket, men den syriske præsident Bashar al-Assad havde nok ikke været ved magten, siger Matilde Kimer, DR’s Rusland-korrespondent.
Her er nogle af de vigtigste punkter, hvor russerne har sat deres tydelige præg på konflikten indtil videre:
Vetoer i FN’s Sikkerhedsråd
Rusland har nedlagt veto mod en række beslutninger i FN’s sikkerhedsråd vedrørende Syrien. Blandt andet i begyndelsen af borgerkrigen i 2011 og 2012 nedlagde Rusland veto mod resolutioner, der fordømte det syriske styre, truede med sanktioner og krævede præsident Bashar al-Assad fjernet.
- På den måde har Rusland sørget for at bremse USA's og Vestens handlingsplan fra starten, siger Matilde Kimer.
- Russernes uvilje skyldes blandt andet egne interesser, men også at man følte sig misbrugt af Nato omkring Libyen-missionen i 2011. Her mente Rusland, at Nato gik ud over det mandat, man var enedes om, siger DR's korrespondent.
Bremsede planlagte bombardementer
I sommeren 2013 truede USA med at bombe Syrien, fordi man mente styret havde brugt kemiske våben mod sin egen befolkning.
Men de amerikanske luftangreb blev ikke til noget, da Bashar al-Assad endnu engang havde Rusland på sin side.
Til at starte med blokerede russerne forsøg fra USA på at få FN's Sikkerhedsråd til at give mandat til en militær intervention i Syrien. Dernæst fik russerne afværget en intervention uden om FN ved at tvinge Bashar al-Assad til at underskrive en aftale om destruktion af Syriens lagre af kemiske våben.
- Da bombardementerne blev afværget, fik Putin for alvor slået sin risikovillighed og tyngde fast som en, man ikke kan komme udenom, når det kommer til Syrien-konflikten, siger Matilde Kimer.
Oprustning i Syrien
I de seneste uger har Rusland styrket sin militære tilstedeværelse i Syrien. Ifølge USA har Moskva sendt nye kampfly og -helikoptere, kampvogne og luftforsvarsmissiler til landet. Og så er de i gang med at udbygge flere militærbaser i området omkring byen Latakia, hvor præsident Bashar al-Assad står stærkt.
Den kraftigt øgede hjælp har sammen med den aktuelle flygtningestrøm fra Syrien til Europa fået verdens ledere til igen at tale om løsninger på krigen i Syrien.
Matilde Kimer påpeger, at der er mange teser omkring, hvorfor oprustningen sker nu, men hun mener ikke, at det er tilfældigt, at det skete op mod FN's generalforsamling, hvor Syrien står højt på dagsordenen.
- Selvfølgelig positionerer russerne sig nu ved at lægge vægt bag al-Assad, som de mener, skal være del af en overgang, siger hun.
- Russerne mener, at hvis al-Assad vælter, så har man det totale kaos, som man ser i Libyen, og der er det eneste ansvarlige at understøtte den nuværende magt, siger Matilde Kimer.
Putin har meldt sig ind i kampen mod gruppen Islamisk Stat, og sagde inden FN’s generalforsamling, at man ønsker at samarbejde. Det kan være svært for Vesten at modsætte sig Ruslands ønske om at slå ned på Islamisk Stat, da man selv gør det samme.
- Han har spillet kortene mesterligt, hvis målet er at opnå indflydelse og en status som aktør blandt de helt store spillere, siger Matilde Kimer.