Folketinget har med et nyt forsvarsforlig for første gang siden afslutningen på den kolde krig besluttet at bruge flere penge på det danske forsvar.
Beregninger viser, at forliget øger Danmarks forsvarsudgifter til 1,3 procent af BNP.
Dermed er vi stadig et godt stykke fra Natos målsætning om, at landene i forsvarsalliancen skal bruge mindst to procent af BNP på forsvaret. Men i forhold til tallene for 2017 bevæger Danmark sig lidt væk fra den tunge ende af listen over Nato-landenes forsvarsudgifter:
Skæld ud fra Trump
Natos målsætning fra 2014 om, at medlemmerne skal bruge mindst to procent af BNP på forsvaret har fået fornyet opmærksomhed, siden Donald Trump blev præsident i USA.
Inden han indtog Det Hvide Hus kaldte Trump forsvarsalliancen for "forældet" og truede med, at USA ikke ville beskytte lande, som ikke betaler deres del af regningen. Og selvom han ikke længere mener, at alliancen er forældet, har præsidenten fastholdt kritikken.
På et Nato-topmøde i maj 2017 undlod Trump at bekræfte alliancens såkaldte "musketered" om, at et angreb på ét Nato-land betragtes som et angreb på alle Nato-landene.
Til gengæld skældte han ud på de 23 lande, som endnu ikke betaler to procent:
Truslen fra Rusland
Trump har siden taget æren for, at pengene nu "vælter ind" fra de øvrige Nato-medlemmer.
Det er korrekt, at de øvrige Nato-lande generelt øger deres forsvarsudgifter i disse år. Men udviklingen begyndte allerede i 2015 og skyldes nok mest en anden præsident: Ruslands Vladimir Putin.
I 2014 annekterede Rusland den ukrainske halvø Krim og forandrede med ét slag sikkerhedssituationen for Nato-landene. I den anledning understregede Trumps forgænger, Barack Obama, i øvrigt, at det var tid til øge forsvarsudgifterne i de lande, der halter bagefter Natos målsætning.
Land for land
Men Donald Trumps opsang til USA's allierede om at bruge flere penge på militæret har givetvis stimuleret den tendens, man allerede så.
Forsvarsudgifterne er således blevet et vigtigt tema i den aktuelle debat i mange af medlemslandene:
Tyskland
Tyskerne brugte bare 1,13 procent af landets BNP på forsvaret i 2017. Det er et fald i forhold til året før og ligger et godt stykke under Natos forudsigelse på 1,22.
Tyskland har med andre ord langt op til målet om to procent, og det har udviklet sig til en knast i de igangværende regeringsforhandlinger mellem de konservative i CDU/CSU og socialdemokraterne fra SPD.
Især det bayerske CSU så gerne, at tyskerne nærmede sig de to procent, mens SPD anser det for at være urealistisk. Deutsche Welle skriver, at en foreløbig koalitionsaftale mellem parterne lægger op til en meget behersket stigning i forsvarsudgifterne frem mod 2021.
Frankrig
For nylig meddelte Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, i en tale til franske soldater, at han vil øge landets forsvarsudgifter til 255 milliarder kroner i år.
Macron annoncerede samtidig, at Frankrig regner med at leve op til kravet om at bruge to procent af BNP på forsvaret i 2025.
I talen lagde præsidenten samtidig op til et stærkere militært samarbejde i Europa for at opnå "strategisk uafhængighed" - dog uden at komme i konkurrence med Nato.
Storbritannien
For en uge siden advarede den britiske hærchef, general Nick Carter, om, at Storbritanniens evne til at forsvare sig mod truslen fra Rusland vil "erodere", hvis ikke landet investerer yderligere i militæret.
Advarslen, der var godkendt af den britiske forsvarsminister, kommer, mens der er spekulationer om, hvorvidt Storbritanniens forsvar vil være i stand til at gennemføre besparelser, som er en betingelse for at købe nyt udstyr.
Storbritanniens udgifter til forsvaret, der ligger over Natos målsætning om to procent af BNP, har været stabile fra år til år siden et fald på 18 procent i 2009-2010.
Østeuropa
Truslen fra Rusland føles særligt nærværende hos russernes naboer i Østeuropa.
Her ser man øgede forsvarsudgifter over en bred kam, særligt i de tidligere sovjetrepublikker i Baltikum.
Estland bruger allerede over to procent af BNP på forsvaret, mens både Letland og Litauen har sat turbo på planer, der skal bringe dem over den magiske grænse inden udgangen af 2018.
Nato har i øjeblikket udstationeret omkring 4.000 soldater i de tre baltiske lande og Polen som et direkte svar på Ruslands aggression i Ukraine.