Krigen mellem Israel og Hamas har nu varet en uge, efter Israel blev ramt af et omfattende terrorangreb fra den militante, palæstinensiske Hamas-bevægelse, der bliver betragtet som en terrororganisation af både EU og USA.
Konflikten rejser en række centrale spørgsmål, som vi her forsøger at besvare 7 af.
Hvad er status lige nu?
Israels militær har opfordret omkring 1,1 millioner palæstinensere i den nordlige del af Gaza til at flygte til sydlige områder for deres egen sikkerheds skyld.
Flere nødhjælpsorganisationer advarer om, at en så hurtigt flytning af så mange mennesker er fuldkommen umulig uden alvorlige humanitære konsekvenser og lidelser for de civile, da der ikke findes nogen sikre steder i Gaza, der allerede er et af verdens mest befolkede områder.
Alene den seneste uge er næsten en halv million mennesker i forvejen blevet tvunget til at forlade deres hjem og er nu internt fordrevne på grund af bombardementerne.
Det israelske militær udtaler, at "hundredetusinder" af palæstinensere allerede havde lyttet til advarslen og er draget sydpå. Men FN's agentur for palæstinensiske flygtninge har ikke noget overblik over, hvor mange palæstinensere der er tilbage i den nordlige del af Gaza.
Israel har lavet en blokade af Gazastriben som svar på Hamas' angreb mod landet. Det betyder, at der hverken kommer strøm, vand, brændstof eller varer ind i området. Hospitalerne i Gaza er tæt på at kollapse og meget tæt på at løbe tør for nødbrændstof.
Der desuden stor mangel på vand og medicin i Gaza.
Israel siger, at man vil opretholde blokaden af Gaza, indtil de israelske gidsler i Gaza er løsladt.
Samtidig kan civile ikke forlade selve Gazastriben, da grænseovergangene til både Egypten i den ene ende og Israel i den anden ende er lukket.
Hamas har kaldt Israels opfordring om at flygte for deres egen sikkerheds skyld for 'falsk propaganda' og opfordret palæstinenserne til at blive og holde stand.
Israel forbereder sig samtidig til 'næste fase' i krigen mod Hamas, og der er kampvogne og israelske tropper langs grænsen til Gaza, som får iagttagere til at forudse, at en mulig invasion af Gaza er på vej som hævn for den militante palæstinensiske Hamas-bevægelses angreb for en uge siden.
Det israelske militær har i hvert fald igangsat den største mobilisering af soldater i Israels historie. 360.000 israelske soldater er indkaldt fra reserven.
Hvordan begyndte krigen?
Hamas angreb Israel 7. oktober tidligt om morgenen flere steder i Israel som blandt andet kibbutzer langs grænsen til Gaza og en festival med flere hundrede deltagere.
Landet blev angrebet både fra luften, vandsiden og fra land.
Der har været beretninger fra både israelsk militær og civile om gadekampe, husafbrændinger, brutale henrettelser og gidseltagninger i flere grænsebyer tæt på Gazastriben.
Civile israelere og israelske soldater blev dræbt, ligesom der også blev taget mindst 120 gidsler, som nu menes at være fanget i Gaza.
Det vides ikke, hvor mange Hamas-folk, som deltog i angrebet, men mindst 1.500 Hamas-krigere er fundet dræbt i Israel den seneste uge, hævder det israelske militær.
Israel besvarede hurtigt Hamas' handlinger og indledte luftangreb mod Gaza.
Efterfølgende har Israel erklæret totalt ødelæggelse af Hamas, som har kontrollen i Gaza.
Hvad er dødstallene?
Mindst 1.300 mennesker er dræbt i Israel, siden Hamas begyndte at sende raketter ind over landet. Flere end 3.600 sårede er blevet behandlet på israelske hospitaler, oplyser de israelske sundhedsmyndigheder.
I Gazastriben er mindst 2.000 ind til videre blevet dræbt på grund af israelske luftangreb. 6.500 er ifølge sundhedsmyndighederne i Gaza rapporteret såret.
Hundredvis af børn og civile på begge sider af konflikten har mistet livet.
Hvorfor angreb Hamas Israel?
Til mediet Al Jazeera fortæller talsperson for Hamas Khaled Qadomi, at angrebet skete som svar på alle de "grusomheder", som palæstinenserne har været udsat for gennem årene.
- Vi ønsker, at det internationale samfund stopper grusomheder i Gaza og mod det palæstinensiske folk, siger han.
Hvad gør Israel nu?
Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har sagt, at Israels modsvar på Hamas' angreb vil "ændre Mellemøsten".
Israelske styrker og kampvogne har samlet sig nord for Gazastriben. Der bliver spekuleret i, om Israel vil lave en invasion af Gazastriben.
Militæret har sagt, at det denne gang vil slå ned på Hamas, til der ikke er noget af den militante, palæstinænsiske bevægelse tilbage.
Hvad handler konflikten mellem Israel og Hamas om?
Når israelerne og palæstinenserne angriber hinanden, skyldes det den årtier lange konflikt om, hvem der har ret til landet.
Kort fortalt handler konflikten nemlig om, hvem der har retten til det område, som israelerne og palæstinenserne slås om. Faktisk er konflikten en af verdens ældste.
Ingen af de to parter kan blive enige om en såkaldt tostatsløsning, hvor de deler landet mellem sig på en fredelig måde. Konflikten har tråde langt tilbage i historien.
Hvad gør det internationale samfund?
Flere lande har fordømt lørdagens angreb. Heriblandt også statsminister Mette Frederiksen (S). Hun og andre vestlige leder har brugt vendingen, at Israel har 'ret til at forsvare sig selv'.
USA er en af de store støtter og har sendt hangarskibet USS Gerald R. Ford mod den østlige del af Middelhavet. Skibet er verdens største krigsskib og har en besætning på 4.500 personer. Det skal være med til at afskrække Israels fjender.
Desuden er et amerikansk fly med ammunition landet i Israel.
Angrebet på Israel har også fået lande til at indstille hjælpen til de palæstinensiske områder.
Den danske regering har sat udviklingsstøtten til palæstinenserne på pause, så det kan sikres, at støtten ikke indirekte går til Hamas.
Samtidig er nødhjælpsorganisationer dybt bekymrede for, at det ender katastroffalt for de civile og opfordret begge parter til at overholde krigens love og skåne de civile.
Iran har ifølge Reuters kaldt Hamas' angreb på Israel for selvforsvar og kræver rettigheder til palæstinenserne. Men landets ledere afviser at være involveret i Hamas' kampe mod Israel.
Qatars udenrigsministerium oplyser, at man har forsøgt at mægle om en fangeudveksling mellem Hamas og Israel, og Egypten og USA har været i dialog om oprettelsen af en humanitær korridor til civile i Gaza.