Rettelse 25/10: Artiklen er blevet opdateret, så det tydeligt fremgår, at mellemøstforskeren Sune Haugbølle i maj 2021 var medunderskriver af et debatindlæg, hvor der blev opfordret til sanktioner mod Israel.
Konflikten mellem den militante palæstinensiske gruppering Hamas og Israel har stået på i årtier, og sammenstød mellem de to parter er langt fra usædvanlige.
Men det angreb, Hamas lancerede lørdag morgen, er umiddelbart "i en helt anden skala", vurderer Helle Malmvig, der er seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS.
- Det ser ud til at være det største angreb fra palæstinensisk side nogensinde, siger hun.
Men hvorfor kommer angrebet netop nu? Hvorfor er det usædvanligt? Og hvad kommer der til at ske nu?
Vi har stillet tre centrale spørgsmål til to af landets førende eksperter med kendskab til Israel - Sune Haugbølle og Helle Malmvig, der herunder giver sine vurderinger af situationen.
Sune Haugbølle er professor i mellemøststudier på Roskilde Universitet, mens Helle Malmvig er seniorforsker med speciale i international politik i Mellemøsten hos DIIS.
Den 25. maj 2021 var Sune Haugbølle medunderskriver af et debatindlæg i Politiken, hvor forskere og undervisere med speciale i Mellemøsten udtrykte solidaritet med det palæstinensiske folk og opfordrede til en sanktioner mod Israel.
Hamas står på både EU's og USA's terrorlister.
Hvor usædvanligt er angrebet?
De billeder, der lige nu kommer ud fra Israel, er uden fortilfælde, konstaterer Sune Haugbølle og Helle Malmvig.
Grænsen mellem de palæstinensisk kontrollerede område Gazastriben og Israel er bevogtet og afgrænset af store hegn. Men i dag florerer der billeder og videoer af bevæbnede palæstinensere, der er lykkedes med at bryde gennem grænseafspærringerne og iværksætte angreb i de israelske byer, der ligger lige op til grænsen.
- De her billeder fra israelske byer med bevæbnede, palæstinensiske mænd, der render rundt i gaderne og skyder og tager israelere til fange – det kan jeg ikke huske, at man har set før, siger Helle Malmvig.
- Der bliver et før og et efter, siger hun.
Hun vurderer, at det meget vel kan være det største angreb fra palæstinensisk side nogensinde blandt andet ud fra antallet af sårede israelere, og at angrebet både kom fra luften, landjorden og havet. Lørdag aften er der meldinger om hundredvis af sårede israelere og minimum omkring 100 døde.
De to forskere bider særligt mærke i, at det er lykkedes Hamas at iværksætte et så omfattende angreb med flere tusinder af missiler og angreb i israelske byer, hvor der også meldes om gidseltagninger, uden at Israel tilsyneladende var forberedt.
- Det er kommet bag på alle – inklusiv Israel og deres ellers meget berømte efterretningstjeneste, lader det til, siger Helle Malmvig.
Det er i sig selv en stor sejr for Hamas, konstaterer Sune Haugbølle.
- Det er voldsomt for israelerne at opleve, at ens forsvarslinjer smuldrer på den her måde, siger han.
Hvorfor nu?
Forskerne peger på en række forskellige faktorer, der kan forklare, hvorfor angrebet bliver lanceret netop nu.
Først og fremmest er det langt fra en tilfældig dag.
Det er nemlig 50 år siden, at den såkaldte Yom Kippur-krig startede, og derfor er timingen "fuld af symbolik", forklarer Sune Haugbølle.
Dengang angreb Egypten og Syrien Israel, og det var ifølge Haugbølle den af de krige, der har været mellem de arabiske lande og Israel, hvor de arabiske lande har følt den største overhånd.
- At lancere det her på 50 års dagen er helt klart en måde at sige til den arabiske verden: Lad os fortsætte modstandskampen, siger Haugbølle.
Samtidig er det en måde, hvorpå Hamas forsøger at fremstå som den stærkeste af de modstandsbevægelser, der er i Palæstina mod Israel, forklarer han.
- Hamas vil vise, at de er en langt mere stærk og beslutningsdygtig gruppe.
Angrebet kommer derudover i en tid, hvor situationen mellem Israel og Palæstina er "sindssyg spændt", forklarer Helle Malmvig.
I Israel sidder, hvad hun beskriver som den mest yderliggående regering nogensinde i landets historier, der ifølge seniorforskeren ført en særlig hårdhændet politik i de palæstinensiske områder.
- Det er kommet til flere voldelige sammenstød, og forholdet mellem israelere og palæstinensere er blevet utrolig spændt i løbet af det seneste år til halvandet, siger hun.
Hvad nu?
Omfanget af situationen er stadig så uvist, at det er vanskeligt at gætte på, hvad der kommer til at ske herfra, mener Helle Malmvig.
Men hun vil særligt holde øje med, hvordan israelerne vil modsvare angrebene.
Allerede op ad dagen lørdag har Israel gengældt det palæstinensiske angreb ved at sende luftangreb ind over Gazastriben. Nyhedsbureauet Reuters skriver lørdag eftermiddag, at 198 palæstinensere er blevet dræbt ifølge sundhedsmyndighederne i Gaza.
Men hvad vil israelerne yderligere gøre? Vil de genbesætte Gazastriben, og er det en mulighed? Det er nogle af de spørgsmål, der melder sig, konstaterer forskerne.
- Det store spørgsmål er, hvorvidt Israel kommer til at gå ind med soldater i Gazastriben den her gang. Det gør de normalt ikke. De er selvfølgelig bange for, at de skal miste soldaters liv, men de frygter også, at nogen af dem kan blive taget som gidsler, som så skal udveksles. Så det er en stor beslutning, regeringen skal tage nu, siger Sune Haugbølle.
Samtidig bliver det relevant at holde øje med om andre lande eller grupperinger blander sig - eksempelvis den militante gruppering Hizbollah i Libanon, vurderer Helle Malmvig.
Følg situationen i Israel live i DR's liveblog: