- De Forenede Stater mod Donald J. Trump.
Sådan indledes anklageskriftet mod den tidligere præsident i USA.
Tiltaler, anklager og sager er ikke nyt for Donald Trump. Alligevel er sagen om de hemmelige dokumenter anderledes alvorlig for ham.
Tirsdag aften dansk tid bliver han tiltalt af en føderal domstol. Det vil sige, at det er USA som nation, der lægger sag an mod ham - som den første tidligere præsident nogensinde - i 37 anklagepunkter, der samlet set kan give ham op til 400 års fængsel.
Donald Trump har indtil nu fastholdt, at han ikke har gjort noget forkert og at det hele er en politisk heksejagt.
I artiklen her kommer vi nærmere ind på flere af spørgsmålene i sagen.
Hvad handler sagen om?
Kort fortalt handler sagen om bunkevis af hemmeligstemplede dokumenter fra Det Hvide Hus, som Trump angiveligt tog med hjem til sit private hjem i Mar-a-Lago, Florida, efter valgnederlaget i 2021. Disse dokumenter blev beslaglagt af FBI i august 2022 under en ransagning af Mar-a-Lago.
Dokumenterne indeholder ifølge anklageskriftet dybt fortrolige hemmeligheder - deriblandt militære angrebsplaner, information om USA's atomprogram og svagheder og styrker hos både USA's og andre allieredes forsvar og militær.
I det sekund, Trump stoppede med at være præsident, havde han ikke længere sikkerhedsgodkendelse til at se den slags dokumenter - og slet ikke tage dem med hjem.
- Uautoriseret offentliggørelse af disse klassificerede dokumenter kan sætte USA’s nationale sikkerhed, udenrigsforhold og USA’s militærs sikkerhed i fare, lyder det i anklageskriftet.
Flere af disse dokumenter har ligget i papkasser, nærmest spredt tilfældigt i Trumps hjem. Ifølge anklageskriftet har de både ligget på en scene i en form for balsal og på Trumps toilet.
Hvad er han anklaget for?
Det er justitsministeriet og den amerikanske regering, som med anklager Jack Smith i spidsen, har udarbejdet anklageskriftet mod Trump. I det 49-sider lange anklageskrift er der 37 tiltalepunkter.
I 31 tilfælde er han tiltalt for at have brudt spionagelovgivningen ved blandt andet at tilbageholde informationer om nationens sikkerhed og videregivet information til andre personer, der ikke var sikkerhedsgodkendte. Hver af disse kan give op til 10 års fængsel.
Derudover er Trump tiltalt for at have til at lagt hindringer i vejen for FBI og myndighedernes efterforskning. Han er også anklaget for at få advokater til at lyve over for FBI, flytte dokumenterne og påvirke vidner i sagen.
De seks andre forskellige anklager giver mellem 5 og 20 års fængsel pr. styk. I alt kan det altså løbe op i 400 års fængsel.
Det er dog langt fra sikkert, at Trump, i tilfælde af en dom, rent faktisk bliver idømt så lang en fængselsstraf.
Udover Trump er hans personlige assistent, Waltine Nauta, også anklaget i flere tilfælde - blandt andet tilbageholdelse af dokumenter og for at give falske oplysninger til FBI.
Hvorfor er den mere alvorlig end de andre sager?
- USA's tidligere præsident er dømt for et seksuelt overgreb ved en civil retssag, han er anklaget for dusinvis af overtrædelser af lovgivningen i en straffesag på Manhattan - men den seneste sag er absolut den alvorligste hidtil, sagde USA-korrespondent Steffen Kretz, da nyheden om tiltalerne kom frem.
Det skyldes, at det er selve USA, der lægger sag an mod Trump i en føderal sag. På anklageskriftet står der:
- De forenede stater mod Donald J. Trump.
Det er aldrig sket før, at en tidligere præsident er blevet tiltalt af en føderal domstol.
Dokumentsagen er eksempelvis mere alvorlig end sagen om tys-tys-penge: Her har staten New York lagt sag an mod Trump i forbindelse med flere betalinger til folk for år tilbage, der skulle få dem til at tie stille om en affære, Trump angiveligt havde med kvinden Stormy Daniels.
Den slags betalinger er ikke ulovlige. Men i forbindelse med betalingerne kan der være sket brud på regnskabsloven. Overtrædelser, der også kan give fængsel, men ikke i samme skala som dokumentsagen.
Derudover er de foreløbige beviser i dokumentsagen også tungere end tidligere sager. Der er lydoptagelser, videooptagelser, fotos af tophemmelige dokumenter i kasser, som er stablet på scener og toiletter, belastende tekstbeskeder fra Trumps inderkreds og belastende vidneudsagn fra Trumps advokat.
Straffesagen om de såkaldte tys-tys-penge starter den 25. marts 2024.
Hvad er forskellen på Trumps sag og Bidens dokumentsag?
Donald Trump er ikke den eneste, der har haft sager om hemmelige dokumenter. Det har den nuværende præsident, Joe Biden, også. Der er blevet fundet hemmeligstemplede dokumenter fra Bidens tid som vicepræsident på kontorer, i hans hjem og i hans sommerhus.
Disse dokumenter bliver også undersøgt af FBI og myndigheder, samt, om Biden har gjort noget ulovligt. Men den afgørende forskel på de to sager, indtil videre, er, at Biden og hans folk selv har informeret myndighederne om, at der var eller muligvis var dokumenter på steder, hvor de ikke burde være.
Indtil videre har der ikke været meldinger om, at Biden bevidst har taget dem med hjem, forsøgt at forhindre myndighedernes efterforskning eller at dokumenterne kom tilbage i myndighedernes varetægt.
Også tidligere udenrigsminister Hilary Clinton har været genstand for undersøgelser, uden, at der er blevet rejst tiltaler, hvilket også er blevet kritiseret af republikanerne.
I 2016 blev Clinton konkret undersøgt i forhold til, hvordan hun blandt andet havde håndteret e-mails med fortrolige informationer i sin tid som udenrigsminister.
Her konkluderede FBI, at hun og hendes stab havde handlet "ekstremt tankeløst", men at der ikke var nogen tydelige tegn på, at det var bevidst. Og der var heller ikke indikationer på, modsat sagen med Trump, at hun havde forsøgt at forhindre en undersøgelse.
Hvad betyder det for Trumps præsidentdrømme?
Det korte svar er: ikke så meget.
Selvom han bliver tiltalt, er der i princippet ikke noget juridisk, der forhindrer ham i at forsøge at blive republikanernes præsidentkandidat.
Det er der heller ikke, hvis sagen skulle blive afsluttet hurtigt og ende med en lang fængselsdom til Trump. Han kan stadig føre valgkamp bag tremmer.
Og hvis vi leger videre med tanken, så er sagen eller en eventuel dom heller ikke noget, der i princippet kan forhindre Trump i at blive valgt som præsident.
Den amerikanske forfatning har nemlig kun tre krav til en amerikansk præsident: Vedkommende skal være mindst 35 år, være født i USA og have boet i USA i mindst 14 år.
Trump kan undervejs også trække sagen i langdrag og udsætte en afgørelse på sagen. Noget, han har gjort flere gange.
- Metoden er, at Trump trækker en sag i langdrag ved konstant at lade sine advokater gøre indsigelser og komme med alskens krav til dommeren, forklarer USA-korrespondent Steffen Kretz:
- Gør han det samme her, så risikerer retssagen om dokumenterne ikke at være afgjort inden præsidentvalget i 2024 - og selv hvis han skulle blive dømt inden valget, så kan han anke, og den ankesag kan efter alt at dømme ikke gennemføres inden valget.
Trump kan også direkte påvirke sagen, hvis han skulle vinde præsidentvalget i 2024.
- Som øverst ansvarlig for den føderale regering kan han få sagen til at forsvinde - eller han kan formentlig benåde sig selv, hvilket han allerede har talt om, siger Steffen Kretz.
Hvordan har republikanerne reageret?
Mange republikanere har hele vejen igennem støttet Donald Trump i sagen, selv efter tiltalerne blev offentliggjorte.
Det gælder blandt andet Kevin McCarthy, der er formand for Repræsentanternes Hus, det ene kammer i den amerikanske kongres. Og det gælder også flere af dem, der stiller op mod Trump i kampen om at blive republikansk præsidentkandidat.
Det skyldes, at Trump stadigvæk har opbakning blandt størstedelen af de republikanske vælgere, og mange af dem tror fuldt og fast på Trumps fortælling om, at valget i 2020 blev stjålet fra dem. Så er man for kritisk over for Trump, risikerer man at skubbe en enorm del af vælgerne væk fra sig.
Der er dog nogle republikanere, der har udtrykt sig kritisk om Trump. Det gælder blandt andet Trumps egen tidligere justitsminister og tro væbner, republikaneren William Barr.
- Han er så egoistisk, at han har denne forkærlighed for at udføre risikable, hensynsløse handlinger for at vise, at han på en måde kan slippe afsted med det. Der er ingen undskyldning for, hvad han har gjort, har Barr sagt til CBS.
Også Nikki Haley, der stiller op som republikansk præsidentkandidat - og som var FN-ambassadør under Trumps regering - har udtrykt bekymring over sagen.
- Hvis tiltalerne er sande, så har Trump håndteret vores nationale sikkerhed utroligt hensynsløst, sagde hun til Fox News i mandags.
To andre kandidater, Chris Christie og Asa Hutchinson, har også været kritiske over for præsidenten. Christie har sagt, at det er "på tide at komme videre fra Trump", og Hutchinson har sagt, at Trump bør trække sig fra primærvalget.
Det republikanske primærvalg begynder i januar 2024.
Hvad skal der ske i dag?
Klokken 21.00 dansk tid forventes Trump at møde i retsbygningen Wilkie D. Ferguson i Miami.
Op til retsmødet bliver han med stor sandsynlighed ikke lagt i håndjern, og det forventes heller ikke, at der skal tages et forbryderbillede af ham - et såkaldt mugshot.
Da Trump blev tiltalt i en straffesag i New York i april, vurderede myndighederne, at der ikke var risiko for, at han ville flygte, og at billeder af ham alligevel er tilgængelige. Derfor skulle han ikke have taget et forbryderbillede eller lægges i håndjern dengang.
Det er ikke sikkert, at offentligheden får Trump at se, inden han skal møde i retten, da han med stor sandsynlighed, ifølge amerikanske medier, vil ankomme i bil via en underjordisk parkeringskælder. Trumps retsmøde bliver heller ikke vist på tv, da kameraer ikke er tilladt i føderale retsbygninger i USA. I stedet vil en tegner skitsere retsmødet.
Trump har påforhånd opfordret sine tilhængere til at "møde talstærkt frem", og politiet i Miami har forberedt sig på, at op mod 50.000 tilhængere vil følge den opfordring.
Inde i retssalen skal Trump møde foran magistratsdommer Jonathan Goodman. Magistratsdommere håndterer mange af de rutine- og procesmæssige aspekter i retssager, så det er ikke Goodman, der skal være dommer i sagen fremover. I det her tilfælde er det ham, der skal læse anklageskriftet op for Trump. Derefter vil han gå fra at være 'tiltalt' til 'anklaget'.
Det er endnu uklart, om Trump skal tilbage til Miami til et nyt retsmøde senere, eller om han i aften vil erklære sig uskyldig. Men han har tidligere sagt, at han kort efter retsmødet vil flyve til New Jersey og holde en tale fra sin golfklub Bedminster klokken 02.15 dansk tid.