Amerikanerne er skarpt delt i to lejre ovenpå fredagens historiske tiltaleskrift.
De er delt på en måde, som varsler, at denne sag ikke kun handler om Trumps skyld eller uskyld - den vil også blive en lakmusprøve på, hvor stærkt det amerikanske retssystem er.
På den ene side står justitsministeriet og den amerikanske regering, som med anklager Jack Smiths ord vil sikre, at loven er lige for alle - altså at selv en tidligere præsident skal stå til regnskab, hvis han forbryder sig mod landets love.
På den anden side står Trump og hans støtter i det republikanske parti, som meget direkte arbejder på at undergrave amerikanernes tillid til retssystemet, og som afviser enhver anklage som politisk motiveret og slår den hen som en heksejagt, uanset hvor veldokumenteret den er. I den verden skal Trump ikke stilles til ansvar, fordi alle anklager mod ham er "politiske."
På den måde er der meget mere på spil for Amerika end blot Trumps fremtid. Hvis ikke det lykkes for anklager Jack Smith og hans folk at overbevise et stort flertal af amerikanerne om, at retsstaten lever, og at bevisernes styrke alene vil afgøre den kommende retssag, så går USA en mørk og farlig tid i møde.
Stormen på Kongressen
Hele verden fulgte med, da Trump-tilhængere stormede Kongressen 6. januar 2021 i den falske tro, at de var patrioter, som måtte redde nationen. Der er ingen garantier for, at noget lignende ikke sker igen: På sociale medier kalder Trumps nærmeste allierede inklusive et medlem af kongressen tiltalen mod ham for "en krigserklæring," der kalder på et modangreb og understreger, at de fleste Trump-støtter ejer våben.
Kernen i sagen er et utal af hemmeligstemplede dokumenter, som Trump i strid med loven tog med fra Det Hvide Hus. Dokumenter, der indeholder nogle af USA og dets allieredes dybeste militære hemmeligheder.
Anklagepunkterne mod Donald Trump er uhyre veldokumenterede. Der er lydoptagelser, hvor Trump praler med at sidde med et tophemmeligt dokument i hænderne, som han viser til en gæst på sit hotel.
Der er videooptagelser, hvor Trumps ansatte flytter kasser med dokumenter, inden politiet kommer for at ransage. Der er fotos af tophemmelige dokumenter i kasser, som er stablet på en lille scene i samme hotels festsal, hvor en strøm af gæster har kunnet få adgang til dem.
Andre fotos viser kasser med tophemmelige dokumenter, som er stablet i en brusekabine, nogle på et toilet. På ét foto ligger nogle af nationens dybeste hemmeligheder bogstaveligt talt og flyder på gulvet i et kælderrum. Der er belastende tekstbeskeder fra Trumps inderkreds og belastende vidneudsagn fra Trumps advokat, som fortæller, at Trump bad ham lyve for forbundspolitiet, FBI.
Anklageskriftets detaljer er nøgternt oplistet og vil være noget nær umulige for en forsvarsadvokat at bortforklare. Trumps egen tidligere justitsminister og tro væbner, republikaneren William Barr, siger til CBS, at hele sagen "siger mere om Trump end om justitsministeriet. Han er så egoistisk, at han har denne forkærlighed for at udføre risikable, hensynsløse handlinger for at vise, at han på en måde kan slippe afsted med det. Der er ingen undskyldning for, hvad han har gjort."
Alligevel er det langt fra givet, at retsopgøret med den tidligere præsident ender med en dom. For selv om at sagen er et juridisk opgør, så eksisterer den i en politisk virkelighed, hvor der er præsidentvalg næste år, og hvor Donald Trump fører i kapløbet om at blive sit partis præsidentkandidat.
Velkendt metode
Trump har en metode, som han har brugt igen og igen, når han er blevet sagsøgt. Trump trækker en sag i langdrag ved konstant at lade sine advokater gøre indsigelser og komme med alskens krav til dommeren. Gør han det samme her, så risikerer retssagen om dokumenterne ikke at være afgjort inden præsidentvalget i 2024 - og selv hvis han skulle blive dømt inden valget, så kan han anke, og den ankesag kan efter alt at dømme ikke gennemføres inden valget.
Trump får dermed mulighed for at gøre valget til en afstemning om sin egen fremtid på mere end én måde: For vinder Trump præsidentvalget i 2024, kan han som øverst ansvarlig for den føderale regering få sagen til at forsvinde - eller han kan formentlig benåde sig selv, hvilket han allerede har talt om.
Med det er ikke Trumps ageren, som verden bør holde øje med. Vi kender hans reaktionsmønstre og uforudsigelighed. Det afgørende er at holde øje med, om amerikanerne bliver ved med at støtte ham i så stort omfang, at han kan fortsætte som leder af det ene af de to store partier og potentiel præsident for verdens eneste supermagt.
Målinger har vist, at fire ud af ti amerikanere længes efter en leder, som ikke behøver at bøvle med Kongressen og alle de andre institutioner i Washington. En stærk mand, som på egen hånd kan lede nationen: Sådan en person kaldes i andre lande for en autoritær leder eller simpelt hen en diktator.
En af forklaringerne er, at amerikanerne betragter deres eget politiske system som korrumperet af penge fra milliardærer og store virksomheder. Syv ud af ti siger i en anden måling, at landets rigeste styrer det politiske og økonomiske system og sørger for, at de selv vinder, mens alle andre taber.
Den opgivenhed og kynisme var baggrunden for Trumps vej til Det Hvide Hus i 2016. Han satte ord på vreden og frustrationen, og i sine fire år som præsident pustede han yderligere til bålet ved at angribe demokratiets institutioner.
Det store spørgsmål nu er, om det er lykkedes for Trump at svække tilliden til retsstaten så meget, at denne retssag vil styrke hans populistiske budskaber og bringe ham tilbage til magten - eller om USA og et flertal af amerikanerne vælger en anden vej frem.
En vej, hvor alle vitterligt er lige for loven.
Herunder kan du læse om om Donald Trumps tale i Columbus, Georgia, hvor han lørdag var på besøg. Senere talte han også i Greensboro, North Carolina.