De britiske fængsler var allerede fyldt til bristepunktet, inden Southport-optøjerne brød ud.
De seneste to år har der været en belægning på 99 procent, og tilbage i midten af juli advarede kilder om, at én enkelt uforudset begivenhed ville kunne få hele systemet til at brase sammen.
Et par uger senere fik drabet på tre små børn i Southport voldelige optøjer til at bryde ud over hele Storbritannien. Flere end 1.100 personer blev anholdt, og nu kniber det i den grad med at finde plads til de mange uromagere i fængslerne.
Derfor har den britiske Labour-regering aktiveret et nødberedskab, som de kalder "Operation Tidligt Daggry".
Det fortæller DR's korrespondent i Storbritannien, Tinne Hjersing Knudsen.
- Det betyder, at mange af dem, der blev anholdt, må sidde længere i arresten end normalt. Der kan de blive siddende, til de kommer for en dommer og har fået deres dom og deres straf, siger hun.
Flere end 100 af de anholdte har allerede fået en straf, hvilket lægger yderligere pres på fængslerne.
'Tough on crime'
Skiftende britiske regeringer har villet være "tough on crime" og straffe kriminelle hårdere og længere. Samtidig har der de seneste 10-15 år været nedskæringer i fængselsvæsnet.
Det er den cocktail, der har ført til, at fængslerne nu er propfyldte, fortæller Tinne Hjersing Knudsen.
- Vi ser simpelthen bare flere mennesker i de britiske fængsler, og det skaber selvfølgelig pladsmangel. Faktisk har man i Storbritannien nu det højeste antal indsatte per 100.000 indbyggere i hele Vesteuropa, siger hun.
Da Labour-regeringen trådte til i begyndelsen af juli, lovede den nye justitsminister, Shabana Mahmood, at hun ville tage fat på problemerne i fængslerne som noget af det første.
- Hvis vi undlader at handle nu, står vi over for et sammenbrud af det strafferetlige system. Og et totalt sammenbrud af lov og orden, sagde hun den 12. juli.
Labour vil blandt andet indføre en hastelovgivning, hvor man løslader nogle fanger, når de kun har afsonet 40 procent af deres straf. Men den træder efter forventningen først i kraft i september.
Frygt for lovløshed i gaderne
Det er her, den James Bond-klingende Operation Tidligt Daggry kommer ind i billedet.
Med aktiveringen af nødplanen kan man som nævnt tage arresterne i brug i stedet for fængselsceller.
- Der er også nogle af dem, som er anholdt for nogle mindre forseelser, som muligvis kan blive løsladt, imens de går og venter på at få ført deres sag, siger Tinne Hjersing Knudsen.
Men arresten er slet ikke beregnet til længere ophold.
- Det er en meget interimistisk celle, Og det er jo ikke godt, at folk skal sidde der hen over længere tid, siger korrespondenten.
Samtidig er der en bekymring for, at politiet til sidst slet ikke har nogen steder at placere anholdte og derfor ikke kan udføre deres almindelige politiarbejde.
Man frygter, at det i sidste ende kan føre til, at der udbryder lovløshed i gaderne, fortæller Tinne Hjersing Knudsen.
Ingen lette løsninger
Labour-regeringen har selv sagt, at der ikke er nogen hurtige løsninger på problemet, som de i øvrigt skynder sig at bebrejde den tidligere konservative regering for.
I første omgang vil Labour have afsat penge til at bygge flere fængsler samt flere penge til betjente, som hjælper folk ud af fængslerne, så de ikke begår kriminalitet igen.
- For det er også et stort problem, at der er mange, som bliver seriekriminelle og så ender tilbage i fængslerne, siger Tinne Hjersing Knudsen.
Men det kommer til at tage mange år og koste mange penge at får styr på problemet, lyder det fra Labour.
Spørgsmålet er, om der også kommer en reform af hele fængsels- og retssystemet. Og om man skal blive ved med at slå hårdt ned på mange former for kriminalitet og have så mange mennesker, der sidder i fængsel i lang tid.
- Der er noget, der tyder på, at den nye regering måske vil løsne op flere forskellige steder, selvom den understreger, at det selvfølgelig ikke skal være inden for personfarlig kriminalitet, siger korrespondenten.
Hør mere om historien i P1 Morgen: