Der er ingen af EU-lederne, som fester eller på anden måde fejrer, at Storbritannien på fredag siger farvel til EU. Det kan der være mange gode grunde til.
En af dem er, at Storbritannien efterlader EU-landene med et kæmpe hul i EU's budget. Størrelsen kan regnes ud på mange måder. Men uafhængigt af, hvem der har fingeren på lommeregneren, er der ingen tvivl om, at hullet i fællesbudgettet efter brexit vil være enormt.
Når først Storbritannien har sagt farvel, kommer der til at mangle et sted mellem 75 og 100 milliarder kroner – om året – som en direkte effekt af brexit.
Hvad der præcist kommer til at ske med EU-budgettet, ved ingen endnu. Men står det til formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, kommer der ikke til at gå lang tid før der ligger en afklaring.
Der skal ske noget dramatisk
I weekenden indkaldte han EU's stats- og regeringschefer til et ekstraordinært topmøde i Bruxelles den 20. februar. Formålet er at få dem til at lave en aftale for, hvordan finanserne skal se ud fra 2021 og frem til og med 2027.
Forhandlingerne om de fremtidige budgetrammer i post-brexit-æraen har været i gang længe. Faktisk siden maj 2018. Trods det, er EU-landene stadig langt fra en aftale.
Forklaringen ligger i, at EU-budgettet er en uhyre kompleks forhandling med utroligt mange faktorer.
Ud over det gigantiske budgethul er der også det forhold, at EU-landene gerne vil bruge flere penge på nye europæiske satsninger de kommende år.
Der skal bruges flere penge på at bekæmpe klimaforandringerne og på at beskytte EU's ydre grænser. Samtidig vil medlemslandene gerne bruge flere penge i Afrika på at forbedre forholdene der og på den måde mindske migrationsstrømmene.
Men med et hul i EU-budgettet efter brexit og ambitioner om nye udgifter til eksempelvis klima og grænsekontrol, skal der ske noget dramatisk.
Flere penge til EU-kassen
Der kan findes penge ved, at der skæres kraftigt på andre udgifter som eksempelvis landbrugsstøtten og den regionale støtte, der gives til projekter i de mindst udviklede egne af EU.
Der kan også findes penge ved, at EU får nye egne indtægter. Og her er der forslag på bordet.
Det kan være en EU-afgift på plast, som medlemslandene ikke genanvender. EU-Kommissionen vurderer, at en sådan afgift vil kunne give et sted mellem 45 og 50 milliarder kroner om året. En anden indtægt kunne komme fra salg af CO2-kvoter, hvor en del af pengene går direkte i EU-kassen.
Men uanset om man skulle enes om både besparelser og nye indtægter, så er der næppe tvivl om, at nogle af de mest velhavende EU-lande – som eksempelvis Danmark – i kølvandet på brexit vil ende med at skulle betale mere til EU-kassen fremover.
Danmark kæmper for rabat
Præcis som når det gælder størrelsen af hullet efter brexit, er det også på nuværende tidspunkt umuligt at sige noget præcist om, hvor stor en dansk ekstraregning til EU-budgettet bliver.
Størrelsen afhænger af mange forskellige faktorer.
Danmark har eksempelvis i dag en rabat på indbetalingerne til EU-budgettet på en milliard kroner. Den danske rabat udløber ved årets udgang. Men hvis statsminister Mette Frederiksen (S) vil kunne få forhandlet en ny rabat på plads, vil det have betydning for Danmarks indbetalinger til EU-budgettet, efter briterne har sagt farvel.
Men der er mange andre faktorer, som også vil have betydning for, hvordan Danmarks EU-regnskab ender.
Hvis der eksempelvis indføres en plast-skat, som mange taler om, så forventes den at blive forholdsmæssigt dyrere for andre lande end for Danmark. Hvis det regnestykke holder, vil det mindske det danske bidrag til EU-kassen.
Danske landmænd kan blive ramt
Omvendt kan forhandlingerne om en reform af landbrugsstøtten ende med at blive en dyr affære. EU-landene overvejer nemlig, om der frem for alt skal skæres i støtten til de største landbrug. Og lige præcis store, effektive landbrug er et af dansk landbrugs kendetegn.
Igen er det her ikke muligt at sige noget præcist om regningen for Danmark. Det afhænger af utroligt mange faktorer, som endnu ikke er forhandlet på plads. Men et worst-case-scenarie for dansk landbrug kunne være, at en reform af landbrugsstøtten vil ende med, at den landbrugsstøtte, som hvert år udbetales fra EU-kassen til modtagere i Danmark, bliver 250 millioner kroner lave end i dag – hvert år.
Modsat ville det eksempelvis kunne være en mulig fordel for Danmark, hvis der fremover betales flere penge fra EU-kassen til forskning og udvikling, da det er et område, hvor danske forskere ofte er gode til at komme med i projekter, som får støtte fra EU-kassen.
Samlet set er det umuligt at sige noget præcist om, hvilke konsekvenser det britiske hul i EU-budgettet får for danske skatteborgere. Men der er næppe nogen, som vil blive overraskede, hvis beløbet ender med at blive en ekstraudgift på flere milliarder kroner om året.
Tre uger til løsning
Inden der kommer en afklaring, skal der dog først findes en løsning på budgetforhandlingerne. EU-landene har nu givet hinanden godt tre uger til at blive enige - og det bliver svært.
For lige nu er ingen parate til at give efter. Lande som Danmark, Holland, Sverige og Østrig står stejlt på, at de ikke vil betale mere.
Og hvis de skal betale mere, så bliver det så lidt som overhovedet muligt og med krav om, at de skal have rabat på deres indbetalinger til EU-kassen.
Omvendt vil lande fra Central- og Østeuropa ikke acceptere, at de mange milliarder i regional støtte, som går til projekter i netop deres lande, skæres ned – bare fordi Storbritannien har forladt EU og fordi et antal medlemslande ønsker at satse meget mere på kampen mod klimaforandringer.
Striden skal løses
Så landene står lige nu stejlt overfor hinanden. Og tre uger til at løse striden om EU´s budget virker optimistisk.
Omvendt ved alle EU-landene, at striden skal løses før eller siden.
Afgørende for det kommende EU-topmøde bliver, om der vil være tilpas mange lande, som i sidste ende kan se deres fordel i at lukke budgetstriden nu.
Hvis bare en håndfuld lande tror, at de kan vinde mere på at stå fast og udskyde forhandlingerne, så vil striden om EU-budgettet komme til at vare en rum tid endnu.
Men første store slagsmål er nu sat i kalenderen. Det begynder den 20. februar.