Det skabte overskrifter, da statsminister Mette Frederiksen (S) for en måned siden betegnede det som 'fuldstændig gak', at Europa-Kommissionen vil have de administrative udgifter i EU skal stige med 35 milliarder kroner over de kommende syv år.
Men de beregninger kan EU’s budgetkommissær, Günther Oettinger, ikke genkende.
- Beklager, men der er ikke en rigtig stigning, siger han, da DR Nyheder forelægger ham udtalelsen.
Günther Oettinger peger på, at lønnen til EU-ansatte stiger i samme takt som i medlemslandene. Og i øvrigt har EU-institutionerne skåret antallet af EU-ansatte ned, understreger den 66-årige tysker.
- Hvis du ser på vores institutioner, har vi reduceret personalet med fem procent. Jeg ser ikke så mange lande, hvor man har reduceret antallet af ansatte med fem procent, lyder det fra den tyske kommissær.
Budgettet skal stige
Günther Oettinger har lige nu en central rolle i den politiske kamp, der udspiller sig i Bruxelles - og hvor det ikke kun er Danmark, der har store interesser på spil.
EU’s næste budgetramme, den såkaldte 'flerårige finansielle ramme', skal forhandles på plads i løbet af de kommende måneder. Og som kommissær med ansvar for EU’s budget har Günther Oettinger foreslået, at budgettet skal stige.
I dag må EU-budgettet udgøre 1,00 procent af medlemslandenes bruttonationalindkomst (bni).
Men står det til Günther Oettinger, kan den nye budgetramme, der skal gælde fra 2021 til 2027, størrelsesmæssigt vokse til at udgøre 1,14 procent af landenes bni. Det vil svare til, at den næste budgetramme bliver på 8.451 milliarder kroner i faste priser.
En sådan stigning vil ifølge kommissionens beregninger betyde, at Danmark skal betale godt fire milliarder kroner ekstra til EU-kassen – om året. En stigning, som er blevet stærkt kritiseret af den danske regering.
- Det er svært at indtage rollen som budgetbisse. Men for Europa mener jeg, at det er både rigtigt og vigtigt. Vi skal kunne løse de opgaver, vi står overfor, inden for én procent af bni, har statsministeren tidligere udtalt til DR Nyheder.
Her kan du høre, hvorfor statsministeren er imod en budgetstigning:
Danmark kræver derfor sammen med Holland, Østrig og Sverige, at EU-budgettet ikke stiger.
Men ’sparebanden’ eller ’gnier-gruppen’, som de fire lande nogle gange kaldes i Bruxelles, er blot en af flere grupperinger blandt landene, som samlet er med til at gøre den tyske budgetkommissærs arbejde med at finde et fremtidigt EU-budget fuldstændig umulig.
Flere opgaver koster penge
EU´s stats- og regeringschefer kræver, at EU skal løse flere og flere opgaver. Men de kan hverken enes om at tilføre EU-budgettet flere penge eller om alternativet – at spare andre steder, understreger Günther Oettinger.
- Hver gang EU’s stats- og regeringschefer mødes i Rom, Bratislava eller Sibiu, kommer de og beder os om mere fra vores side.
Günther Oettinger opremser en lang række af områder, hvor EU-lederne gennem de seneste år har bedt Europa-Kommissionen om at finde flere penge til nye europæiske initiativer og projekter:
- Flere penge til forskning og digital udvikling, flere penge til (kampen mod, red.) migration, mere til Afrika, flere penge til forsvar.
Men når så pengene til de nye opgaver skal findes, løber budgetkommissæren ind i store vanskeligheder. Fra sit kontor i Berlaymont-bygningen i Bruxelles, der er Europa-Kommissionens hovedkontor, fortæller Günther Oettinger, hvordan han for nylig deltog i et møde i Prag. Her mødtes 18 EU-lande, som havde én ting til fælles:
De er alle modstandere af, at der bliver skåret i EU-støtten til unionens mindst velhavende regioner. Derfor mener de ikke, at EU´s strukturfonde, som i dag udgør en meget stor del af EU´s budget, må beskæres.
- Så taler jeg med andre lande - Spanien, Irland, Frankrig, Polen, Tyskland – som alle siger: Skær ikke i landbrugsstøtten, fortæller Günther Oettinger.
Ikke et troværdigt billede
Samtidig opstår der et stort hul i EU´s budget på omkring 75 milliarder kroner årligt, når Storbritannien forlader EU.
Og som om det ikke var nok, noterer budgetkommissæren sig, at den kommende formand for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, har foreslået nye initiativer, der kommer til at koste penge.
Eksempelvis en grøn omstillingsfond, som skal hjælpe eksempelvis Polen med at oplægge landets energi fra kul til vedvarende energi. Endnu en ny EU-politik, som koster penge.
- Og alt dette skal ske på baggrund af et budget på 1.00 (af bni, red.)?, spørger den tyske budgetkommissær retorisk?
- Undskyld, men man har kun brug for én dags matematik for at vide, at det ikke giver et troværdigt billede, siger Günther Oettinger.
Af med dansk rabat
Udover at holde EU-budgettet på 1,00 procent af bni kræver den danske statsminister også, at Danmark skal bevare den årlige rabat på de danske indbetalinger til EU´s budget på én milliard kroner om året.
Det var Mette Frederiksens socialdemokratiske forgænger i embedet, Helle Thorning Schmidt, som fik forhandlet den danske EU-rabat på plads tilbage i 2013. Men står det til Günther Oettinger, bliver de igangværende budgetforhandlinger et farvel til den rabat.
- Det giver ikke længere mening at fortsætte med rabatter for nogle medlemslande, siger Günther Oettinger.
Da Storbritannien i 1984 fik indført en rabat på de britiske indbetalinger til EU-kassen, udgjorde landbrugspolitikken 70 procent af det samlede EU-budget. Storbritanniens landbrugsareal var meget mindre sammenlignet med de øvrige store EU-lande, og derfor fik briterne også meget mindre støtte.
For at kompensere for det fik landet en rabat. Og som EU’s største nettobidragsyder - det vil sige, at det bidrager med flere midler til EU, end det modtager - fik Tyskland ved samme lejlighed en rabat.
Men med Storbritanniens exit fra EU forsvinder 'moderrabatten', som Günther Oettinger kalder den britiske rabat. Og samtidig fylder landbrugspolitikken i dag mindre og mindre på EU-budgettet.
Modernisere budget
Hvis man ser på kommissionens budgetforslag, vil landbrugspolitikken ifølge Günther Oettinger kun fylde 29 procent. Samtidig vil regionalstøtten også kun udgøre 29 procent af EU-budgettet, hvis medlemslandene vælger at følge Europa-Kommissionens forslag.
Günther Oettinger har nemlig – trods modstand fra medlemslandene – foreslået nedskæringer på både landbrugsstøtten og regionalstøtten. Og når landbrugsstøtten og regionalstøtten falder til fordel for andre politikker, bortfalder argumenterne også for rabatterne også, mener den tyske EU-kommissær.
- Vi er nødt til at modernisere vores budget, siger han.
Når der udbetales penge fra EU-budgettet til landbrugsstøtte eller regionalstøtte, kan man se, hvor mange penge som kommer tilbage til de enkelte medlemslande. På den måde kan man regne ud, hvilke lande som er henholdsvis nettomodtagere og nettobidragsydere til EU-kassen.
Men følger man EU-Kommissionens budgetforslag, er mere end 40 procent af EU-budgettet penge, som går til fælles projekter.
Her kan man ikke se, hvor stor eller lille gavn enkelte medlemslande har af de budgetområder. Derfor giver det ifølge Günther Oettinger ikke længere mening at tale om nettobidragsydere som Danmark, der har krav på en EU-rabat.
Evolution frem for revolution
Den tyske EU-kommissær opregner en hel stribe eksempler, heriblandt EU´s satellitsystem, Gallieo, som sender data tilbage til medlemslandene. Hvilke lande har mest nytte af det system?
Europa-Kommissionen har foreslået 10.000 nye grænsevagter som skal bevogte EU´s ydre grænse. Hvilke lande tjener mest på det?
- Hvordan vurderer man værdien af, at det, der skete i 2015 (migrationskrisen, red.), ikke sker igen?” spørger Günther Oettinger og peger på eksempelvis EU’s fælles forskningsprogrammer, Europol-samarbejdet og pengene til klimaet.
Og mens Danmark og en håndfuld andre lande kæmper for at bevare deres EU-rabatter, fortæller Günther Oettinger, at han kritiseres for ikke bare at ville fjerne rabatterne ved udgangen af næste år.
- Men vores forslag er anderledes. Vi foreslår, at rabatter skal være udfaset med udgangen af 2027, sådan at det er mere acceptabelt, siger Günther Oettinger.
- Det, vi foreslår, er en evolution – ikke en revolution, siger han.
En beskrivelse af det kommende EU-budget, som ligger langt fra den danske statsministers karakteristik af forslaget som ”fuldstændig gak.”
NOTE: Interviewet med Günther Oettinger blev foretaget samlet af en lille gruppe journalister fra Danmark, Finland, Østrig, Holland og Belgien på EU-kommissærens kontor i Bruxelles.