"Der er jo fuldstændig gak”, at Europa-Kommissionen vil hæve administrationsudgifterne i EU med godt 35 milliarder kroner over syv år.
Det var budskabet fra statsminister Mette Frederiksen (S), da hun i sidste måned blev spurgt ind til forhandlingerne om EU’s næste budgetramme.
- Jeg bliver helt rystet over tanken om, at man sidder og jonglerer med europæernes skattekroner på den måde helt ublu, sagde hun til Jyllands-Posten.
Men det er både ”useriøst” og ligefrem ”manipulerende”, lyder det nu fra Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde.
Årsagen er, at 21 af de godt 35 milliarder kroner er øremærket naturlige stigninger i pensionsudbetalingerne til EU’s ansatte. I takt med, at EU er blevet større, er der også kommet flere medarbejdere til, og der er flere af dem, der skal på pension i løbet af den kommende budgetperiode.
Derfor drejer budgetstigningen, der blandt andet skal gå til lønudgifter, sig reelt om 14 milliarder kroner over syv år, påpeger Sophie Løhde.
- Det er useriøst, at landets statsminister misbruger en vigtig diskussion om EU-budgettet i et dybt populistisk ærinde, hvor man forsøger at lade som om, at udgifterne til administration er på et helt andet niveau, end de faktiske tal viser, sagde hun under et samråd tidligere på dagen med finansminister Nicolai Wammen (S).
- Der bør være nogle proportioner i denne debat. Ikke mindst, når man har så stort et ansvar, som man har som landets regering. Der må man gå foran som et godt forbillede, så man ikke manipulerer tingene fuldstændig hen i et hjørne, understregede den politiske ordfører.
Klar besked til Bruxelles
Det er ikke første gang, at statsministeren får kritik for sin udtalelse.
- Beklager, men der er ikke en rigtig stigning, sagde EU's budgetkommissær, Günther Oettinger, tidligere på måneden til DR Nyheder.
Nicolai Wammen, der var blevet sendt i byen for at forklare statsministerens udtalelser, bekræftede under samrådet, at de 21 milliarder kroner skal bruges på pensionsudbetalinger.
- Og selvfølgelig skal EU’s ansatte have pension, understregede han.
Men han afviste, at der var tale om manipulation fra statsministerens side.
- Fra regeringens side siger vi, at det simpelthen er for meget at øge administrationsudgifterne samlet med 35 milliarder kroner, sagde han og pegede på, at der blandt andet er lagt op til lønstigninger hos de EU-ansatte.
Han undrede sig samtidig over Venstres kritik, når nu oppositionspartiet selv ønsker en lavere budgetramme, end kommissionen har spillet ud med.
- I Venstre skal man vænne sig til, at vi har fået en statsminister, der kalder en spade for en spade, sagde Nicolai Wammen, som selv betegnede stigninen som "gak".
- Det kan da godt være, at der er nogen på de bonede gulve i Bruxelles, der ikke har været vant til at få så klar besked. Men så er det måske på tide.
Hårde forhandlinger
Forhandlingerne om EU’s næste budgetramme, der skal løbe fra 2021 til 2027, har været i gang i lang tid.
Det er dog først nu, at EU’s stats- og regeringschefer for alvor har kastet sig ind i forhandlingerne. Og her har den danske statsminister meldt sig ind i klubben af ”budgetbisser”, som hun selv betegner det.
Her kan du høre, hvorfor statsministeren ikke vil have et større budget:
Hvor Europa-Kommissionen har lagt op til, at EU’s næste budgetramme skal stige, vil regeringen holde den på det nuværende niveau.
- Det er jo ikke sådan, at EU er et foretagende, hvor der ligefrem er mangel på ansatte. Der er cirka 60.000 ansatte i EU. 60.000, understregede finansministeren og tilføjede, at der på næste års EU-budget er afsat penge af til at ansætte 500 nye medarbejdere.
Det er regeringen imod.
- Kunne det måske være, at man kunne effektivisere det en lille smule? Det tror jeg faktisk, sagde Nicolai Wammen og pegede på, at man eksempelvis kan spare på husleje og vedligeholdelse af bygninger, hvis man slår nogle af kontorerne sammen.
- Set med danske øjne skal vi finde besparelser. Ellers bliver administrationen relativt større, og det er ikke der, jeg helst vil bruge penge. Hverken i EU eller i Danmark.