Selv om Storbritannien stadig er med i EU, så får man i landbruget lige nu en forsmag på nogle af de udfordringer, landet kan få, når man forlader fællesskabet.
Det britiske landbrug er i høj grad afhængig af arbejde udefra, og lige nu vælger mange østeuropæere at blive væk.
- Det handler om Brexit. Folk tror de bliver behandlet dårligt i Storbritannien nu, og der er så megen usikkerhed, at folk vælger at tage andre steder hen, fortæller en rumænsk frugtplukker til DR.
Hun ønsker ikke sit navn offentliggjort "for det kommer der ikke noget godt ud af", som hun udtrykker det.
- Det betyder naturligvis også noget, at pundet er faldet meget i værdi efter Brexit, fortæller den 32-årige rumæner.
Briter siger nej
Storbritannien har brug for i hvert fald 85.000 sæsonarbejdere til at plukke frugt. De fleste kommer fra Bulgarien og Rumænien, mens resten kommer fra de øvrige østeuropæiske lande. Briterne selv ønsker ikke arbejdet, fortæller Peter Bawn, der er direktør på en frugtplantage i Kent i det sydlige England.
- Jeg vil hellere end gerne ansætte briter. Vi har annoncer i aviserne konstant, hvor vi søger efter arbejdskraft. Jeg får ikke en eneste fra folk her fra landet, siger Peter Bawn.
Det store antal østeuropæere, der kommer til Storbritannien for at arbejde, bliver af mange eksperter betegnet som den væsentligste grund til, at briterne stemte for at forlade EU.
Og fremtidig kontrol med hvem, der kommer ind i landet, er helt afgørende for den britiske regering i de forhandlinger, der lige nu foregår mellem Storbritannien og EU.
Premierminister Theresa May har lovet, at antallet af arbejdere, der kommer til Storbritannien udefra, fremover skal falde dramatisk.
Lige nu er problemet i landbruget dog det modsatte. Mange steder bliver frugten ganske enkelt ikke plukket.
Intet landbrug uden østeuropæere
Det er højsæson for æbler og pærer, og der mangler aktuelt cirka 15.000 plukkere til at få årets høst håndteret.
- Uden arbejdere fra Østeuropa er vi ikke i stand til at drive landbrug. Så simpelt er det, siger Peter Bawn.
Men er det ikke, fordi løn og arbejdsvilkår er for dårlige. Hvis I gav folk en bedre løn, så ville briter vel gerne arbejde her?
- Vi skal kunne konkurrere med produkter udefra, så der er grænser for, hvad vi kan betale. Vi giver en rimelig løn – man kan tjene omkring 800 kr. om dagen, og vi leverer kost og logi – men briter vil hellere sidde på et kontor. De vil ikke ud på marken i al slags vejr, fortæller Peter Bawn.
Problemet med at fastholde arbejdskraft er ikke isoleret til frugtavlere. Det findes også i resten af landbruget fortæller direktøren.
- Der er ikke noget landbrug i dette land uden arbejdere udefra, siger Peter Bawn. Han mener, at regeringen bliver nødt til at lave regler efter Brexit, der gør, at man alligevel kan få arbejdere udefra.
- Ellers må vi og alle andre, der producerer mad i det her land, dreje nøglen om, fortæller han.