I februar 2015 ransagede Venezuelas nationale efterretningstjeneste borgmesterkontoret i hovedstaden Caracas.
Efterretningstjenesten anholdt borgmester Antonio Ledezma, selv om der ikke forelå en arrestordre.
Samme dag annoncerede præsident Nicolas Maduro, at borgmesteren var anklaget for sammensværgelser om at ville vælte regeringen.
Siden har Antonio Ledezma siddet i husarrest og været frataget posten som borgmester.
Det er blot ét af en række eksempler i en rapport med hård kritik af Venezuelas regering, som Amnesty International har offentliggjort i dag.
- Regeringen bestemmer egenrådigt, hvem der sættes bag tremmer, siger Carolina Jimenez, chef for menneskerettighedsorganisationens juridiske afdeling i Mexico City, der står bag rapporten.
- Vi ser et mønster, hvor dem, som offentligt kritiserer regeringen, bliver tilbageholdt og gjort "stille".
Straffelov misbruges til at forfølge regeringskritikere
Ifølge Amnesty International bliver systemkritikere og oppositionspolitikere udsat for vilkårlige arrestationer og anklaget for at stå bag forbrydelser mod staten eller for terrorisme.
Civile bliver stillet for militærdomstole. Fængslinger bliver opretholdt, selv om de fængslede er godkendt til løsladelse.
Carolina Jimenez vurderer, at regeringen lige nu tilbageholder omkring 1.000 personer, hvoraf 800 af dem er blevet fængslet under demonstrationer de seneste uger.
I rapporten slår interesseorganisationen også fast, at retsvæsenet i Venezuela ikke er uafhængigt, og at den store politiske splittelse i landet har ført til, at straffeloven bliver misbrugt til at tilbageholde og retsforfølge regeringskritikere.
- De tolker loven meget bredt og definerer små lovovertrædelser som terrorhandlinger. Det betyder, at de nemt kan anholde folk, fordi straffeloven tillader barske metoder, når der tale om terror, forklarer Carolina Jimenez.
Efterretningstjenesten Servicio Bolivariano de Inteligencia Nacional (Sebin) spiller ifølge Amnesty International en stor rolle i de vilkårlige arrestationer.
Amnesty International påpeger, at det ikke er efterretningstjenestens opgave at tilbageholde anholdte forud for en retssag.
Alligevel har et antal af Sebins faciliteter i adskillige år haft celler, hvor der tilbageholdes frihedsberøvede personer, står der i rapporten fra organisationen.
- Vi er ekstremt bekymrede over Sebins rolle. Det er meget alarmerende, siger Carolina Jimenez og fortsætter:
- Efterretningstjenesten stempler mange af anholdelserne som "forebyggende tiltag for landets sikkerhed", og det bruger tjenesten til at skabe generel accept af sin medvirken.
Stor protest mod styret
Regeringen i Venezuela er under stort pres.
Præsident Nicolas Maduro regerer ud fra en socialistisk ideologi med en lukket økonomi, og det har resulteret i uhørt høj inflation, ingen økonomisk vækst og mangel på blandt andet basale fødevarer.
Det har fået hundredetusindvis af frustrerede og vrede venezuelanere til at gå på gaden i protest mod styret, og i løbet af de seneste ugers demonstrationer har 24 personer mistet livet.
Nicolas Maduro kalder oprøret blandt befolkningen for "forræderiske kræfter". Præsidenten anklager aktivisterne for at planlægge et kup, der vil afskaffe socialismen i Venezuela, og henviser til det mislykkede kupforsøg i 2002, hvor Hugo Chavez var præsident.
Derudover fastholder Nicolas Maduro, at problemerne i Venezuela også skyldes imperalistiske kræfter udefra, som med USA i spidsen forsøger at suge alle ressourcer ud af landet.
FN's Menneskerettighedskomité har udtrykt bekymring over, at 65 procent af dommerne i Venezuela er ansat i midlertidige stillinger, da det kan gøre dem sårbare over for politisk pression.
Lektor ved CBS og ekspert i latinamerikansk politik Carlos Salas Lind fortæller, at domstolenes manglende uafhængighed også kommer til udtryk ved, at regeringen bruger landets højesteret til at underkende alle de bestemmelser, der måtte komme fra parlamentet.
Derfor mener oppositionen ikke, at der er en reel demokratisk proces i landet.
- Omvendt mener regeringen, at USA og kapitalisterne opfordrer til vold i Venezuela, og at det derfor er nødvendigt at undertrykke oppositionen og demonstrationerne, siger Carlos Salas Lind.
EKSEMPLER PÅ ANHOLDELSER
Den 17. oktober 2016 blev politikeren Jose Vicente Garcia fra oppositionspartiet Voluntad Popular anholdt af efterretningstjenesten Sebin.
Lige inden anholdelsen skrev hans hustru på Twitter, at Sebin havde placeret falske beviser i hans bil i form af granater, og i samme øjeblik lagde myndighederne et billede ud, hvor Jose Vicente Garcia var iført militæruniform og stod med granater i hånden.
En dommer afgjorde efterfølgende, at der ikke var belæg for at tilbageholde politikeren, som derfor skulle løslades. Han sidder dog stadig fængslet i en af Sebins celler.
Aktivisten Steyci Escalona blev anholdt i januar 2017 og anklaget for at samarbejde med terrorister. Hendes sag bliver nu behandlet ved militærdomstolen i Venezuela, som ikke normalt behandler sager mod civile.
Efter hendes anholdelse er hashtagget #SteyciEsInocente opstået på Twitter, hvor det bliver brugt af hendes støtter.
Raúl Emilio Baduel og Alexander Tirado blev anholdt af politiet i marts 2014 under en fredelig demonstration, hvor deltagerne klagede over, at der blev afholdt en festival, samtidig med at landet er i en politisk krise.
De to unge mænd blev dømt for at forstyrre den offentlige orden og sikkerhed med eksplosive våben, og under retssagen blev deres forsvarsadvokater flere gange nægtet adgang til dokumenter og at optage afhøringerne, hvilket ellers er lovligt. Samtidig fik advokaterne afvist deres ønske om at fremlægge videoer fra den fredelige dmonstration som bevismateriale.
Eksemplerne kommer fra rapporten fra Amnesty International.