Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, er i modvind. Hans modstandere og politiske kommentatorer hævder, at der er sket et kup, og de beskylder Maduro for at ville bryde landets forfatning.
Maduro selv afviser beskyldningerne.
Landets højesteret har givet sig selv mere magt på bekostning af parlamentet. I princippet betyder det, at Højesteret kan skrive lovene selv, skriver BBC. Retten selv retfærdiggør beslutningen med, at politikerne i parlamentet ikke lever op til deres forpligtelser og beskyldninger om uregelmæssigheder ved valget i 2015.
Højesteret støtter Maduro og har gjort det gennem den politiske og økonomiske krise, som landet befinder sig i.
Konkret betyder den nye situation, at Maduro nu får kontrol over Højesteret, som er den eneste større statslige institution, han endnu ikke har magten over.
At Højesteret har givet sig selv mere magt, får for første gang et ledende medlem fra Maduros egen lejr til offentligt at kritisere regeringen.
- Beslutningen er et brud på den forfatningsmæssige orden, sagde statsanklager Luisa Ortega.
Også det internationale samfund fordømmer Maduros handlinger, og oppositionspolitikeren Julio Borges opfordrer militæret og andre institutioner i landet til at følge statsanklager Luisa Ortegas eksempel og sige fra over for Maduro.
- Nu er det på tide at lytte til sin samvittighed, siger han.
Flere regionale magthavere i Brasilien, Mexico, Argentina, Peru og Chile advarer om, at handlingen er en trussel mod venezuelansk demokrati.
For anden dag i træk udbrød der fredag protester på gaden i hovedstaden, Caracas, hvor studerende demonstrerede foran Højesteret.