Ursula von der Leyen havde skruet helt op for alvoren, da hun i går præsenterede Europa-Kommissionens udspil til en ny genopretningsplan for EU.
- Vores fælles EU-model, som vi har bygget videre på i efterhånden 70 år, har aldrig været så udfordret i hele unionens historie som nu. Det fælleseuropæiske projekt er i knæ, lød det fra den tyske kommissionsformand.
Coronakrisen har nemlig ramt hele det europæiske kontinent, og EU-landene står nu over for en recession "af historiske proportioner". Derfor er der ifølge EU-kommissionen brug for både et nyt og større EU-budget samt en enorm genopretningsfond, der skal bruges til at løfte især de hårdest ramte lande og sektorer ud af krisen.
- Krisen er så stor, at vi blive nødt til at tage usædvanlige skridt, sagde Ursula von der Leyen fra talerstolen.
Spørgsmålet er, om alle de 27 medlemslande er klar til at tage de usædvanlige skridt, som kommissionsformanden har foreslået. I de kommende måneder skal EU-landenes regeringer se, om de kan nå til enighed om et kompromis ved forhandlingsbordet. Men det bliver svært, for selvom landene kan enes om, at coronakrisen er alvorlig, så er de ikke enige om, hvad der er den rette kur for EU.
Her er fem af de slagsmål, der skal holdes øje med i Bruxelles:
Hvor stor skal EU’s næste langtidsbudget være?
Størrelsen på EU’s langtidsbudget, den såkaldte budgetramme, er en gammel, tilbagevendende strid, som ikke er blevet mindre under coronakrisen, hvor alle landenes økonomier er blevet sat under et alvorligt pres.
Budgetrammen bestemmer kort fortalt, hvor mange penge EU har at gøre godt med i løbet af syv år. Den nuværende ramme udløber ved årsskiftet, og derfor var landene inden coronakrisen godt i gang med at forhandle den næste på plads. Men forhandlingerne om budgettet var besværlige allerede inden krisen.
Briternes exit fra EU har nemlig efterladt et stort hul i budgettet. Og lande som Danmark, Sverige, Holland og Østrig har argumenteret for, at EU's budget skulle blive mindre efter brexit.
Det er EU-Kommissionen og et flertal af EU-landene dog imod. De ønsker et større budget, end det Danmark og andre af de mere sparsommelige lande ønsker sig. Og den uenighed er ikke blevet mindre, efter at Europa-Kommissionen i går fremlagde sit nye budgetudspil.
Her lægger den op til, at den næste budgetramme skal være på 8.200 milliarder kroner – eller 1,074 procent af landenes samlede bruttonationalindkomst (bni). Det er dog alt for højt, mener blandt andet Danmark, som fortsat kræver, at rammen forbliver på det niveau, den er i dag, nemlig 1,00 procent af landenes bni. Ikke mindst nu, hvor der også er planer om at etablere en milliardstor genopretningsfond oveni budgettet.
En lang række andre medlemslande, frem for alt i Østeuropa, ser gerne et større EU-budget. Og spørger man Europa-Parlamentet, der skal sige endelig god for den næste budgetramme, skal det være langt større end det, der nu er blevet spillet ud med.
Så slagsmålet om størrelsen af EU´s fremtidige budget bliver stort.
Skal genopretningsfonden bestå af lån eller tilskud – eller begge dele?
Det helt store nye tiltag fra Europa-Kommissionens side er en genopretningsfond på svimlende 5.600 milliarder kroner, som skal bruges på at genrejse de hårdest ramte områder og sektorer i Europa og gøre dem mere grønne og digitale.
Det er kommissionen, der på vegne af medlemslandene skal ud at låne de mange milliarder kroner på kapitalmarkederne, og selve grundidéen er der sådan set bred enighed om blandt medlemslandene. Men når det kommer til både størrelse og udformning, ser det noget anderledes ud.
Europa-Kommissionen har lagt op til, at størstedelen af pengene – 3.730 milliarder kroner – skal gives som direkte tilskud, der ikke skal betales tilbage. De resterende 1.500 skal derimod være lån, som landene kan søge om. Men det er Danmark, Sverige, Holland og Østrig – de såkaldte 'sparsommelige fire' – stærkt imod. De vil have, at alle pengene bliver givet som lån, der skal betales tilbage.
- Vi er skeptiske over for en fond, der bare skal give indkomstoverførsler, men vi er for en fond, der kan stille billige lån til rådighed til de hårdest ramte lande. Det er det, vi skal forhandle om, siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S).
En række tunge medlemslande, heriblandt Tyskland, Frankrig og Italien, bakker derimod op om de gratis tilskud til de hårdest ramte medlemslande.
- 500 milliarder euro i tilskud og 250 milliarder euro i lån er en passende fordeling. Lad os nu fremskynde forhandlingerne, så vi snart kan frigøre ressourcerne, lød det i går fra den italienske premierminister, Giuseppe Conte.
Den franske regering har også meddelt, at den ikke vil nikke ja til en genopretningsfond, hvor der ikke er mindst 3.730 milliarder kroner i direkte tilskud, og derfor venter der landene en hård kamp, når de mødes ved forhandlingsbordet i midten af juni.
Hvor mange penge skal de enkelte EU-lande have fra genopretningsfonden?
Den enorme genopretningsfond på 5.600 milliarder kroner er tiltænkt de lande, regioner og sektorer, der er blevet hårdest ramt af coronakrisen. Men hvor meget skal de enkelte lande så have? Og hvordan sikrer man, at pengene ender hos dem, der har mest brug for dem, og at pengene bliver brugt på en måde, så de faktisk skaber merværdi, økonomisk vækst og beskæftigelse?
I april skabte det stor debat, da det kom frem, at det især var Ungarn, Litauen og Slovakiet, som nød godt af EU’s første corona-hjælpepakke. Italien og Spanien, der på det tidspunkt var blandt de hårdest ramte lande, måtte derimod tage sig til takke med et væsentligt lavere støttebeløb fra EU’s side.
Europa-Kommissionen har meddelt, at genopretningsfondens mange milliarder skal gives på baggrund af faktorer som befolkningstallet, økonomien og arbejdsløshedstallet. Jo dårligere økonomien og arbejdsløsheden er, des større skal de økonomiske tilskud til de berørte lande være.
Ifølge et internt dokument, som lige nu cirkulerer rundt i Bruxelles, kan Danmark se frem til at kunne modtage omkring 16 milliarder kroner fra fonden i både direkte tilskud og lån. Italien, derimod, kan se frem til at kunne få 1.287 milliarder kroner, hvis Europa-Kommissionens udspil bliver ført ud i livet, og Spanien står tilsvarende til at modtage knap 1.050 milliarder kroner i tilskud og lån.
Men fordelingsnøglen afhænger af de kommende forhandlinger, og det er langt fra sikkert, at alle medlemslande er enige i kommissionens udspil. For eksempel vil lande i Østeuropa argumentere for, at det er uretfærdigt, at lande, som inden coronakrisen havde en dårlige økonomi, skulle være berettiget til mere støtte end lande, som havde bedre styr på den nationale økonomi inden coronaen.
Skal der indføres nye EU-skatter?
Står det til Europa-Kommissionen, er det ikke de enkelte medlemslande, som skal tilbagebetale de 5.600 milliarder kroner, som den vil låne til den nye genopretningsfond. Pengene skal derimod betales tilbage gennem nye EU-skatter, heriblandt en skat på plast, en skat på udledning af CO2 og en ny digital skat, og det skal først ske fra 2028.
De nye egenindtægter, som EU-kommissionen foreslår, er dog ikke helt ukontroversielle. Indtægterne skal nemlig gå direkte til kommissionens egen pengekasse, altså uden om de enkelte medlemslande, og det er der langt fra opbakning til i alle medlemslande. Flere frygter, at det vil skabe et mere føderalt EU, hvor de enkelte medlemsstater mister indflydelse.
Derudover er der spørgsmålet om, hvorvidt medlemslandene kan blive enige om at indføre skatterne. Den danske regering har meddelt, at den bakker op om en ny EU-plastafgift, som skal beregnes ud fra, hvor dårlige landene er til at genanvende og genbruge plast.
Danmark er nemlig blandt de lande, der er gode til at genanvende plast, men spørgsmålet er, om de andre medlemslande, der ikke er lige så godt til genbrug, er lige så begejstrede for ideen. Og tager man et land som Polen, så er det stærkt i mod en EU-skat på udledning af CO2, da landet med sine mange kulkraftværker udleder meget kuldioxid.
Skal Danmarks milliardrabat overleve?
Danmark har i den seneste budgetperiode fået en milliardrabat på sit EU-kontingent. Og den står nu til at overleve i den kommende budgetperiode sammen med de rabatter, som lande som Holland og Sverige også har fået.
Europa-Kommissionen havde ellers i sit oprindelige budgetudspil lagt op til, at alle rabatterne skulle udfases frem mod år 2025. Det var nemlig Storbritannien, der oprindeligt fik indført rabatordningen, som efterfølgende spredte sig til flere andre lande. Men da briterne nu har forladt EU-samarbejdet, gav det ifølge kommissionen ikke mening at beholde dem længere.
Det var den danske regering dog stærkt imod, og statsminister Mette Frederiksen (S) var ligefrem klar til at nedlægge veto mod hele EU-budgettet, hvis ikke Danmark kunne beholde sin milliardrabat.
Og det har Europa-Kommissionen nu lyttet til.
- Vi synes stadigvæk, det er lidt mærkeligt at have de her rabatter. Men helt pragmatisk har vi sagt, at vi lader dem blive, fordi de er meget vigtige for nogle lande. Hvornår de så bliver udfaset, må vi se på til den tid, lyder det fra konkurrencekommissær Margrethe Vestager (R).
Spørgsmålet er dog, om de andre lande, der ikke får rabatter på indbetalingen til EU-budgettet, vil gå med til det. Også her er det især landene i Central- og Østeuropa, som er modstandere af, at der gives rabat til Tyskland, Danmark, Sverige, Østrig og Holland på deres indbetalinger til EU-kassen.