Lån, gratis gaver eller uendelig gæld? Det mener statslederne om EU's nye corona-redningskrans

- EU som politisk projekt bryder sammen, hvis ikke vi hjælper lande som Italien med at få deres økonomi på ret køl igen.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, pakkede det ikke ind, da han i sidste uge blev interviewet om coronakrisens alvor. Han mener, at den nye genopretningsfond skal målrettes de medlemslande, ikke mindst Italien, Spanien og Frankrig, der er hårdest ramt af Covid-19. Og den skal bruges på fremtidige investeringer, der kan løfte landene økonomisk.

Det er uvist, hvor stor fonden ifølge franskmændene skal være, men der er blevet talt om et beløb på omkring 3.700 milliarder kroner. Pengene skal komme fra lån, som alle EU-landene, herunder også Danmark, tegner i fællesskab.

- Hvis ikke vi viser solidaritet under en pandemi, vil det få populisternes vrede til at blusse op. I Italien, i Spanien, måske også i Frankrig og andre steder, understregede den franske præsident.

Frankrig forsøger med sit forslag at placere sig som kompromismager mellem Nord- og Sydeuropa. Frankrig har droppet tanken om egentlige coronaobligationer, men ser dog stadig behov for, at EU-landene låner penge i fællesskab. Og Frankrig forsøger sig med forslag om en genopretningsfond, der er sådan indrettet, at nordeuropæiske lande også får gavn af den.

Men samlet set er Frankrigs ambitioner for fonden langt større, end hvad der p.t. er opbakning til blandt de nordeuropæiske lande.

Hvis EU-landene skal klare sig igennem krisen, skal der ifølge den spanske regering bruges mange penge.

Helt op mod 11.200 milliarder kroner, som ifølge premierminister Pedro Sánchez skal gives i direkte tilskud – og altså ikke lån, der skal tilbagebetales – til medlemslandene. Det vil nemlig kun forværre krisen, hvis man påtvinger medlemslandene mere gæld, lyder argumentet fra den socialdemokratiske regering.

De lande, der er hårdest ramt, skal have den største andel af pengene, som skal uddeles over de kommende tre år. Og det er alle medlemslandene, der i fællesskab skal låne de mange milliarder.

Det skal ske gennem særlige obligationer uden udløbsdato. Det vil sige, at de ikke skal betales tilbage, og renterne, som fortsat vil være der, skal betales gennem nye EU-skatter på eksempelvis CO2. Og står det til den spanske regering, skal pengene blandt andet målrettes den grønne omstilling, som allerede står højt på EU’s dagsorden.

Spaniens forslag er det mest vidtgående af alle dem, der er blevet luftet. Og der er flere årsager til, at det spanske forslag ikke har nogen chancer for at samle opbakning blandt EU-landene.

Dels er der ingen opbakning til tanken om at finansiere forslaget ved at indføre EU-skatter. Samtidig er det utænkeligt, at EU-lande i Nordeuropa skulle acceptere at give støtte til lande i Sydeuropa uden samtidig at stille betingelser for, hvad pengene skal bruges til - og eksempelvis krav om økonomiske reformer i landene.

Den danske statsminister har flere budskaber med til mødet i dag.

Danmark er helt med på, at EU-landene skal stå sammen og vise ekstra solidaritet med de lande, der er hårdt ramt af krisen. Men vi vil ikke være med til fælles gældsstiftelse med de andre medlemslande, som ellers er blevet foreslået fra både spansk og fransk side.

- Vi skal sikre, at vi laver en plan på en måde, som er god for alle. Det kan vi godt gøre uden obligationer. For der er mange muligheder for at lave en fælles genopretningsplan - uden at vi stifter fælles gæld, udtalte udenrigsminister Jeppe Kofod (S) tidligere på dagen til Ritzau.

Ifølge regeringen er landene blevet enige om ”andre gode værktøjer til at støtte økonomier, virksomheder og arbejdspladser” – herunder en ny garantifond til små og mellemstore virksomheder, hvor Danmark er klar til at stille lånegaranti for cirka fem milliarder danske kroner.

Derudover holder regeringen på, at den nye genopretningsfond skal være tidsbegrænset, så den ikke løber længere, end krisen varer.

Statsminister Mette Frederiksen vil som udgangspunkt holde fast i Danmarks krav om et lille EU-budget og en dansk milliardrabat. Men forhandlingerne om EU-budgettet og en kommende genopretningsfond hænger nøje sammen, så hvis Danmark og andre lande insisterer på, at EU-budgettet ikke må vokse, vil det formentlig føre til krav om en større genopretningsfond.

Så selv hvis statsministeren får begrænset udgifterne EU-budgettet, er der en risiko for, at hun så kommer til at skulle bruge flere penge på genopretningsfonden. Og på bundlinjen kan resultatet ende med at blive det samme.

Den hollandske premierminister er ikke den mest populære mand for tiden i Sydeuropa.

Sammen med sin tyske kollega, kansler Angela Merkel, har han gentagne gange afvist, at de 19 lande, som er med i eurosamarbejdet, skal optage fælles corona-obligationer for at hjælpe især de sydeuropæiske lande igennem krisen.

For det første har det aldrig været meningen, at eurolandene skulle udstede fællesobligationer, og derudover frygter man i de rige nordeuropæiske lande, at man pludselig kommer til at hænge på en gæld fra de sydeuropæiske lande, fordi de ikke kan tilbagebetale den.

- Vi tror, at det vil skabe flere problemer end løsninger for EU. Det vil betyde, at vi skal garantere for andre landes gæld, og det er ikke rimeligt, har den hollandske finansminister, Wopke Hoekstra, udtalt.

Den hollandske regering mener derimod, at de hårdt ramte eurolande skal låne penge igennem Den Europæiske Stabilitetsmekanisme (ESM), der er en særlig redningsfond, som eurolandene oprettede under finanskrisen for ti år siden. Men de lån kommer med betingelser, såsom krav om økonomiske reformer, og det er de sydeuropæiske lande ikke åbne for.

Den hollandske regering har foreslået, at den nye genopretningsfond skal være på knap 150 milliarder kroner. Det er noget under de astronomiske milliardbeløb, som især Spanien, men også Frankrig, har foreslået. Og Holland er lige nu det EU-land med foden placeret tungest på bremsen, når det gælder finansieringen af fælles EU-initiativer på coronaområdet.

Holland er samtidig det land, der udtrykker sig i mest barske vendinger. Men hollænderne ved, at de har opbakning fra andre lande som Danmark, Østrig, Sverige og Finland. Og det passer også den tyske kansler Merkel godt, at Holland bremser de mange vidtgående forslag.

Spørgsmålet er, hvor længe Holland kan holde den position. Hvis situationen ændrer sig til det værre, bliver Holland som euroland nødt til at se på, hvilken betydning en krise får for euroen.

Tyskland har ligesom Holland været stærk modstander af, at landene i eurozonen begynder at udstede fælles corona-obligationer, som især Italien har talt varmt for.

Og Tyskland har også været blandt de lande, heriblandt Danmark, der har stået på en restriktiv budgetlinje, når det kommer til EU’s næste langtidsbudget. Men mandag åbnede kansleren for nye løsningsmuligheder – heriblandt at det kommende budget alligevel kan blive større end det, hun hidtil har kæmpet for.

- I solidaritetens ånd bør vi være klar til at gøre noget helt nyt, det vil sige et væsentligt højere bidrag til det europæiske budget over en vis periode, sagde kansleren tidligere på dagen.

Hun har samtidig åbnet for, at Europa-Kommissionen kan komme til at låne penge, som den så kan låne videre til de medlemslande, der har brug for det.

- Vi skal selvfølgelig huske på, at alle lande, herunder alle EU-medlemslandene, er kommet uforskyldt ind i den her situation. Der er tale om en pandemi, sagde Angela Merkel ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det er dog stadigvæk ikke det samme som de corona-obligationer med fælles gældshæftelse, som mange af de sydeuropæiske lande har talt om, men det er en måde at sprede risikoen på og sikre lavere renter til de lande, der ellers har svært ved at låne billigt på markederne lige nu.

Forbundskansler Merkel var under finanskrisen en mester i at udskyde store og besværlige beslutninger. Og lige nu er det endnu engang Merkels strategi. Hun åbner forsigtigt for mindre tiltag, som man allerede har set. Og hun åbner nu også for, at EU's budget kan vokse og se anderledes ud.

I sidste ende vil Tyskland være parat til at hjælpe med at redde den europæiske økonomi. Men præcis som under finanskrisen skal man næppe regne med at se Tyskland gå forrest og udvise lederskab. Angela Merkel foretrækker at vente og se, hvor alvorligt det bliver.

Italien er blandt de lande i Europa, der er blevet hårdest ramt af coronakrisen. Både når det kommer til dødsfald og landets økonomi, der i forvejen lider under en enorm statsgæld på knap 135 procent af bruttonationalproduktet (bnp). Til sammenligning ligger den danske på godt 34 procent af vores bnp.

Derfor har den italienske regering også været en af de mest markante fortalere for, at eurolandene i fællesskab udsteder coronaobligationer – og derved også hæfter for gælden i fællesskab. Det vil gøre dem mere attraktive for investorerne end italienske statsobligationer, da der er en større sikkerhed bag dem.

- Når et land har problemer, udløser det en dominoeffekt, og det er noget, vi for alt i verden bør undgå. Der er brug for EU’s fulde ildkraft – det vil sige ved at udstede fælles obligationer, sagde den italienske premierminister, Giuseppe Conte, søndag til den tyske avis Süddeutsche Zeitung.

Der er dog stadigvæk stor modstand mod obligationerne fra især de nordeuropæiske eurolande, og derfor er spørgsmålet, hvad han skal have som modbetaling for at kunne kravle sejrrigt ned ad træet.

I EU-kredse er man bevidst om, at der blandt mange italienere er en følelse af, at der ikke blev gjort nok fra EU’s side, da krisen brød ud. Kommissionsformand Ursula von der Leyen var i sidste uge ude at undskylde over for italienerne, og flere frygter, at coronakrisen kan give ny medvind til de EU-kritiske røster i landet, heriblandt højrefløjspartiet Lega, som tidligere har ønsket at trække Italien ud af samarbejdet.

Indenrigspolitisk er premierminister Conte i en fuldstændig umulig situation. Han er ikke formand for noget parti, men lever på opbakning fra Femstjernebevægelsen – en bevægelse, hvor der også internt er uenighed om, hvilken vej Italien skal søge ud af krisen.

Premierministeren er også presset af sin tidligere indenrigsminister, Lega-lederen Matteo Salvini. Eurolandene har tilbudt Italien favorable lån næsten uden betingelser fra Den Europæiske Stabilitetsmekanisme. Men oppositionen under ledelse af Salvini betegner den slags lån som et italiensk selvmord.

Så for Giuseppe Conte er det meget svært at gribe den udstrakte hånd, som eurolandene har givet ham. Han har brug for noget andet og mere. Og det er der p.t. ikke udsigt til, at de 26 andre EU-lande vil give den pressede italienske premierminister.