Selv en ultrakort flyvetur svævende lavt over Gazas landskab afslører, hvorfor dem, der lever i den belejrede enklave, har brug for nødhjælp.
Fra det lille, runde vindue i det jordanske C-130 Hercules-militærfly kan se jeg ned på det bombede nordlige Gaza. En grå masse af beskadigede og sammenstyrtede bygninger.
På visse stræk jævnet med jorden. Pulveriseret. Over 30.000 mennesker er dræbt, de fleste er kvinder og børn. På listen over de dræbte under 18 findes der mange i alderen nul år.
Under flyet - nede i ruinerne i den nordlige del af Gazastriben - lever anslået 300.000 palæstinensere, som stort set ikke har haft adgang til hjælp i månedsvis.
Og selvom nødhjælpen nu falder over Gaza, er det slet ikke nok til at dække den palæstinensiske befolknings akutte behov for hjælp.
DR's mellemøstkorrespondent Puk Damsgård og fotograf Oliver Marsden har været med ombord på et jordansk militærfly, der kaster nødhjælp ud over Gaza:
FN’s verdensfødevareprogram, WFP, har opgivet at levere hjælp i nord, blandt andet på grund af et kollaps af lov og orden. Det er simpelthen for farligt. Kaotiske tilstande hærger, og hjælpen sidder også fast i Israels bureaukrati og modvilje til at yde hjælp.
I den første måned efter påbuddene fra Den Internationale Domstol i Haag, ICJ, om, at sørge for hjælp til civilbefolkningen i Gaza, blevet markant mindre hjælp leveret, lød det fra hjælpeorganisationer. Børn er nu begyndt at dø af underernæring i en humanitær og menneskeskabt katastrofe.
Otte paller med nødhjælp
Nu er militærfly så kommet på vingerne. Ikke for at smide bomber over Gaza, som de israelske fly, men for at drysse babymælk og voksenmad ned til den nødlidende befolkning.
Hver dag afgår militærfly fra Jordan med nødhjælp til Gazas befolkning. Det jordanske luftvåbens C-130 Herclus-fly er denne onsdag ved at blive læsset med otte paller mad, der skal sendes ud med faldskærm over det nordlige Gaza.
“Guts Airline” står der på flyet, der skal levere ris, babymælk, dåsetun, mel og dadler.
Pallerne bliver fastgjort på flyets gulv. Oven på hver kvadratiske palle ligger, hvad der minder om en sportstaske. Den indeholder den altafgørende faldskærm, der skal folde sig ud, så de tunge paller med nødhjælp ikke styrter ukontrolleret mod jorden.
Det skete tilsyneladende forleden, hvor fem palæstinensere skal være blevet slået ihjel af nødhjælpen, der faldt ned i hovedet på dem.
Politisk varm kartoffel
På jorden i Gaza har verden været vidne til billeder af desperate mennesker, der løber efter de faldende skærme for at sikre sig det næste måltid.
De såkaldte ”airdrops” er også et billede på en desperat situation og på den fiasko og katastrofe det er, at det internationale samfund ikke har formået at levere den nødvendige hjælp i tide, så man kunne undgå en lurende hungersnød som følge af Israels krig mod Hamas.
DR's mellemøstkorrespondent, Puk Damsgård, fortæller her, hvordan nødhjælpen er blevet en del af et politisk spil om at få frigivet gidslerne, der stadig er hos Hamas.
Nødhjælpen er en politisk varm kartoffel. Den er en del af forhandlingerne om frigivelse af israelske gidsler i Hamas varetægt og om våbenhvile. Israelske demonstranter er lykkedes med at blokere for nødhjælpen fra Israel ind over grænsen til Gaza, mens militæret har set til.
- Hvis de virkelig er ved at dø af sult, så giv os gidslerne tilbage. De skal ikke have et eneste brød, før vores gidsler er kommet tilbage, siger en kvindelig demonstrant til CNN’s korrespondent, Clarissa Ward.
- Selv hvis der er en humanitær krise, hvilket der ikke er, så er det min ret og pligt at prioritere livet for et-årige Kfir Bibas før ethvert barn i Gaza, siger hun med henvisning til det israelske gidsel, der er fyldt et år i Hamas’ fangenskab og stadig er der.
Får kritik fra hjælpeorganisationer
Fra luftbasen i Jordan arbejder jordanere, amerikanere, egyptere, hollændere og belgiere i døgndrift for at kaste hjælpen ned fra luften.
Siden 2. marts har man ifølge USA’s militær nedkastet nødhjælp svarende til flere end 250.000 måltider, 50.000 flasker vand og samt flere ton ris, mel, pasta og dåsemad.
Men den nedkastede nødhjælp udgør kun en brøkdel af, hvad befolkningen har brug, hvis man skal undgå hungersnød. Og metoden får hård kritik fra humanitære organisationer.
Dels kan flyene levere ganske få ton nødhjælp sammenlignet med lastbiler, der kører via land og grænseovergange. Dels er det umuligt at kontrollere, hvem der får gavn af hjælpen.
Ældre, syge og sårede kan nemlig ikke løbe mod de dalende nødhjælpspaller, når de lander i Gaza.
- Landene kan ikke gemme sig bag airdrops og forsøg på at åbne en maritim korridor for at skabe den illusion, at man gør nok for at hjælpe i Gaza, lyder det i en fælles erklæring fra 25 hjælpeorganisationer – blandt andre Amnesty International, Læger Uden Grænser og Danske Flygtningeråd.
'Alt tæller'
Ombord på Hercules-flyet må de jordanske soldater ikke udtale sig officielt til pressen. Det mest sigende øjeblik opstår, da maden på pallerne er kastet ud af flyets bagende over det grå Gaza, og klappen igen er lukket.
Da sidder soldaterne på flyets gulv. Deres blik er tynget af en magtesløshed, en udmattelse over en mission, som de godt ved, er som en dråbe i det Middelhav, der kortvarigt flyder blåt under flyets vinger, og som folk i Gaza har udsigt til, hvis de ser mod vest.
Også i dag blev der spredt mel og babymælk ned over ruinernes desperate befolkning. Nogle fik mad. Andre mistede livet i krigen, der fortsætter.
- Det, der jo er brug for - og vi ved det alle sammen – er, at krigen ender, og at der bliver fri adgang til Gaza, siger en soldat.
- Men jeg håber, at vi kan hjælpe bare en lille smule. Alt tæller i denne situation.
Opdatering: Danske Flygtningeråd er rettet til Dansk Flygtningehjælp