Den 24. februar 2010 stod en tændt Nigel Farage i plenarsalen i EU-parlamentet i Bruxelles.
Jakkesættet var gråt, slipset bundet stramt om halsen og armene ivrigt gestikulerende, da han rettede sit angreb mod den daværende formand for Det Europæiske Råd, Herman van Rompuy.
- Du har karisma som en våd karklud og ligner en bankassistent, lød det fra Nigel Farage.
Flere af de øvrige parlamentsmedlemmer begyndte at bue, men Nigel Farage lod sig ikke anfægte, tværtimod lignede han en mand, der blot havde fået endnu mere blod på tanden.
Han hævede stemmen:
- Det spørgsmål, jeg ønsker at stille - som vi alle ønsker at stille - er, hvem er du? Jeg har aldrig hørt om dig. Ingen i Europa har hørt om dig. Hvem har stemt på dig?
Som så mange gange før formåede Nigel Farage at stjæle overskrifter med sit udfald mod en tydeligt forlegen Herman van Rompuy.
Manden der gik imod eliten
Og det er netop hans evne til at iscenesætte sig selv som folkets jordnære ambassadør overfor den magtfuldkomne elite, der har skabt succesen Nigel Farage, der nu har trukket sig som leder af det EU-kritiske parti Ukip.
Det forklarer Jakob Illeborg, der i en årrække var DRs journalist i London og stadig følger britisk politik tæt.
- Han er i allerhøjeste grad været manden, der talte imod eliten, som det britiske politiske system er gennemsyret af. Næsten alle, der sidder på topposterne, kommer fra bestemte eliteskoler og -universiteter og har penge i ryggen, siger Jakob Illeborg.
Derfor findes der talrige billeder af Nigel Farage på en pub med en engelsk ale og en smøg i hånden. Han elskede at markedsføre sig selv som manden på gaden, der turde tale etablissementet imod og afsløre deres hykleri.
Oprindeligt konservativ
Krigen mod EU begyndte for Nigel Farage allerede i 1992, da han sagde farvel til de konservative i protest over, at den daværende premierminister John Major skrev under på Maastricht-traktaten.
Dermed var hovedformålet med stiftelsen af det nye parti Ukip allerede fastlagt - briterne skulle ud af EU igen. Partiet ville og vil bevare suveræniteten og magten hos parlamentet i London, og derfor er de også modstandere af skotsk og walisisk selvstyre.
Den nu 52-årige Nigel Farage spillede dygtigt på briternes skepsis over de mange østeuropæere, der flyttede til Storbritannien efter EU-udvidelsen mod øst i 2004
- Nigel Farage forstod at fortælle historien om, at Storbritannien var ved at blive oversvømmet af østeuropæere, der ville forandre det land, som briterne kendte det. Vi vil have kontrollen tilbage, var hans budskab, siger Jakob Illeborg.
Mange af de konservative så ham – og ser han stadig – som en cirkusklovn, men han og Ukip voksede sig større og kunne ikke længere ignoreres, fortæller Jakob Illeborg.
Han klikkede med især mange engelske vælgere, og de kom ikke bare fra højrefløjen, men også arbejderpartiet Labour, siger Jakob Illeborg.
En af de største sejre var, da Ukip ved Europa-parlamentsvalget i 2014 blev det første parti nogensinde, der slog både Labour og Det Konservative Parti ved en national afstemning.
Trækker sig på USA's uafhængighedsdag
I dag meddelte Nigel Farage så, at han ikke ville være med i spillet længere - kun 11 dage efter, at briterne gav ham hans livs største politiske gave: En skilsmisse med EU.
Da resultatet af afstemningen stod klart, og 52 procent af briterne ønskede sig ud af EU, sagde Nigel Farage, at den 23. juni skulle gå over i historien som briternes uafhængighedsdag.
Derfor er det nok ikke tilfældigt, at han vælger den amerikanske uafhængighedsdag – 4. juli – til at meddele sin afgang, vurderer Jakob Illeborg.
Men det er også langt fra sikkert, at Nigel Farage er færdig med britisk politik. Han har tidligere trukket sig som leder af Ukip – både i 2009 og helt kortvarigt i 2015 – for derefter at komme tilbage.
- Derfor skal man også tage hans udmelding med et gran salt, siger Jakob Illeborg.
Kilder: The Guardian, dr.dk, BBC, Politiken