I mandags oplevede den israelske hær, IDF, sin hidtil blodigste dag i løbet af landoffensiven i Gaza, da 24 israelske soldater blev dræbt.
21 af dem omkom ifølge IDF under et militant angreb mod en israelsk kampvogn og et bygningskollaps i den centrale del af Gaza nær grænsen til Israel.
Ifølge Daniel Hagari, talsmand for IDF, blev soldaterne dræbt, da de blev angrebet af militante palæstinensere med panserværnsraketter, mens de var i gang med at minere to bygninger.
- Sprængningen af bygningerne skyldes sandsynligvis sprængstof lagt af vores styrker, der skulle til at blive brugt til at nedrive terrorinfrastruktur og bygninger i området, lød det fra talsmanden.
Mens fokus i kølvandet på angrebet først og fremmest var på det store israelske tab og reaktionerne på den opsigtsvækkende episode, så er den israelske mission i området siden kommet i søgelyset.
For den peger i retning af en større israelsk indsats for at rive talrige bygninger ned i Gaza og skabe en mange kvadratkilometer stor såkaldt bufferzone, som blandt andet USA har modsat sig.
Første bekræftelse af kontroversiel plan
I IDF's pressebriefing i tirsdags lød meldingen fra Daniel Hagari, at de dræbte israelske soldater var "i gang med at fjerne konstruktioner og terrorinfrastruktur i området – omkring 600 meter fra grænsen".
- Missionen har til hensigt at skabe sikkerhedsforanstaltningerne, der er nødvendige for, at indbyggerne i det sydlige Israel kan vende tilbage til deres hjem, sagde han endvidere.
Blandt andet Washington Post betegner udmeldingen som den første egentlige bekræftelse på, at Israels militær maser på med en kontroversiel plan om at skabe en større bufferzone langs Gazas grænse til Israel ved at rive bygninger ned.
Israelske politikere har luftet idéen flere gange tidligere, men tirsdagens udmelding fra IDF-talsmanden er den første offentlige bekræftelse af, at planen er sat i gang, skriver Washington Post.
Avisen peger på, at USA flere gange i tydelige vendinger har modsat sig, at Israel skaber nye bufferzoner og sagt, at der ikke må ske permanente ændringer af de palæstinensiske områder.
Herunder så sent som i tirsdags, hvor John Kirby, talsmand for USA's nationale sikkerhedsråd, endnu engang afviste idéen om bufferzoner i Gaza, rapporterer New York Times.
- Vi vil ikke se Gazas territorium blive reduceret på nogen måde, sagde han under en pressebriefing i Det Hvide Hus.
Den samme melding kom fra Matt Miller, talsmand for det amerikanske udenrigsministerium, i december:
Samtidig peger menneskerettighedsgrupper ifølge Washington Post på, at ødelæggelsen af civile hjem og landbrug kan udgøre krigsforbrydelser.
Og over for New York Times siger FN-rapportøren Balakrishnan Rajagopal, der beskæftiger sig med retten til fyldestgørende levestandarder, at systematisk ødelæggelse af palæstinensiske hjem kan være en krigsforbrydelse, fordi de ikke udgør en direkte trussel mod Israel.
Men det er Israel formentlig ikke enig i.
Her peger man blandt andet på, at nedrivningerne er afgørende for at kunne ødelægge Hamas' infrastruktur.
Idé har floreret længe
Rygterne om et israelsk ønske om en bufferzone i Gaza har floreret i en længere periode, og det samme har videoer af, hvad der ligner kontrollerede sprængninger af bygninger - herunder skoler - i Gaza.
I starten af december berettede nyhedsbureauet Reuters ligeledes - på baggrund af unavngivne kilder - at Israel havde informeret flere arabiske lande om planen om en bufferzone for at undgå fremtidige angreb mod det sydlige Israel, når krigen i Gaza slutter.
Israelske embedsfolk peger på, at den tidligere bufferzone gjorde det muligt for Hamas at forcere grænsehegnet under terroranslaget den 7. oktober, hvor palæstinensiske militante slog omkring 1.200 mennesker ihjel i det sydlige Israel og tog over 200 mennesker som gidsler.
Op til terrorangrebet rapporterede flere grænsevagter om personer, der nærmede sig grænsehegnet og lod til at lede efter svage punkter, beretter Washington Post.
Avisen peger på, at IDF har afvist at uddybe detaljerne omkring en kommende bufferzone - herunder hvor stort et område, man har tænkt sig at rydde.
- Dette er en del af de absolut nødvendige handlinger, der kræves for at implementere en forsvarsplan, der vil sørge for styrket sikkerhed i det sydlige Israel, lød det i en IDF-erklæring i går.
Jonathan Conricus, som indtil tidligere på måneden var talsmand for IDF, siger til Washington Post, at bufferzonen, som han forstår det, skal være omkring 800 meter bred - altså mere end dobbelt så stor som den tidligere bufferzone.
- I nogle områder kan det være, at den er bredere, i andre kan den være lidt mindre, siger han.
Det israelske medie Kanal 12 rapporterer ifølge Washington Post, at der tidligere var 2.850 bygninger i den planlagt bufferzone, og at IDF allerede har ødelagt omkring 1.100 af dem - en udmelding, som IDF har afvist at kommentere.
Lektor forventer ikke, at amerikansk pres virker
Den israelske plan handler om at skabe et godt overblik over grænseområdet for at undgå en gentagelse af den 7. oktober, hvor det lykkedes over tusind palæstinensiske militante at bryde gennem det israelske grænsehegn, fortæller Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet.
- Israel er ved at lave et ingenmandsland, der minder om det, som man måske kender fra Berlin-muren, hvor der var et område, hvor der ikke var boliger, og hvor der var frit udsyn, siger lektoren.
Han siger, at idéen dels bunder i, at man fra israelsk side kan sikre de israelske tropper ved grænseposterne længere reaktionstid, hvis militante forsøger med et nyt angreb over grænsen, som man så den 7. oktober.
- Det handler om, at man nærmest vil lave en kill-zone hele vejen langs grænsen, så man kan holde angribere inde i Gaza fremover, siger Peter Viggo Jakobsen.
Han forventer ikke, at den udtalte amerikanske modstand mod planen kommer til at påvirke Israel.
- Når jeg ser, hvordan israelerne hidtil har modstået et meget kraftigt amerikansk pres for at ændre den måde, de fører krig på, så har jeg svært ved at forestille mig, at de denne gang vil ændre signaler og ikke fortsætte med at prøve at etablere de her nye sikkerhedsforanstaltninger hele vejen rundt for at kunne undgå fremtidige angreb, siger lektoren.
Han peger på, at Israels fremfærd i krigen viser, at de tillægger israelsk sikkerhed - både for deres soldater og deres egne borgere - meget stor vægt.
- Det gør, at hvis man ender i en situation, hvor man for at beskytte israelske interesser og liv er nødt til at udsætte den palæstinensiske civilbefolkning for fare, så gør man det, siger Peter Viggo Jakobsen.
- Man laver en afvejning, der altid falder ud til israelsk sikkerheds fordel.
Enorme ødelæggelser i Gaza
Ødelæggelserne af Gaza begrænser sig langt fra til kontrollerede sprængninger.
Ifølge en ny opgørelse fra Verdensbanken så er 45 procent af Gazas beboelser blevet ødelagt siden den 7. oktober, hvilket har gjort over en million palæstinensere hjemløse, beretter Times of Israel.
Ifølge opgørelsen, som er baseret på satellitbilleder og medieberetninger, så er knap 50 procent af Gazas 969 uddannelsesinstitutioner blevet ødelagt, mens yderligere 33 procent er blevet beskadiget.
Det samme gælder fire af enklavens seks renseanlæg og samtlige otte rådhuse.
I sidste måned kritiserede Paula Gaviria Betancur, FN's særlige rapportør med fokus på fordrevne menneskers menneskerettigheder, de enorme ødelæggelser.
- Gazas bolig- og civilinfrastruktur er blevet udslettet, hvilket forpurrer enhver realistisk mulighed for fordrevne gazanere at vende hjem, hvilket gentager en lang historie med tvungen massefordrivelse af palæstinensere af Israel, lød det fra FN-rapportøren.
Israels militær og regering placerer ansvaret for ødelæggelser hos Hamas, som ifølge IDF bevidst placerer militære mål i beboelsesområder.