- Er du sikker?
Det var den første reaktion fra Crystal VanLeeuwen, da hun fik at vide, at sygdommen difteri er gået i udbrud blandt de hundredetusinder af flygtninge i Bangladesh.
Crystal VanLeeuwen er medicinsk koordinator for katastrofesituationer for Læger Uden Grænser i Bangladesh, hvor flere end 650.000 mennesker fra rohingya-mindretallet i Myanmar søgt tilflugt siden slutningen af august.
- Jeg blev virkelig overrasket, da jeg fik det første opkald fra en klinik, hvor en læge fortæller mig, at han står med mistanke om et tilfælde af difteri, siger hun og fortsætter:
- Når du arbejder i en flygtningesituation har du altid øjnene åbne for smitsomme sygdomme som stivkrampe, mæslinger og polio, der kan forebygges med vacciner. Men difteri var overhovedet ikke på min radar.
Difteri er en bakterie-infektion, der sætter sig som en infektion i halsen for senere at give vejrtrækningsproblemer og kan skade hjertet og nervesystemet.
Mangel på medicin
Sygdommen er glemt i størstedelen af verden, fordi der kan vaccineres mod den. Men det sikkerhedsnet har de hundredetusinde af flygtninge fra Myanmar ikke, og med en global mangel på et lægemiddel, der virker som antitoksin mod difteri, er sygdommen svær at behandle.
Det første tilfælde af difteri blev fundet hos en kvinde på cirka 30 år, der kom til en af Læger Uden Grænsers klinikker i starten af november, hvor hun blev behandlet med antibiotika.
- Hun forlod klinikken for så at vende tilbage fem uger senere. På det tidspunkt var hendes arm følelsesløs, hun kunne dårligt stå eller gå, og hun havde problemer med at synke. På det stadie er det for sent at give difteriantitoksin, siger Crystal VanLeeuwen.
Ifølge Læger Uden Grænser er der bare 5.000 doser af antitoksinet på verdensplan. Og alene i Bangladesh står organisationen med flere end 2.000 tilfælde af difteri, der har bredt sig siden november. Langt størstedelen af patienterne med infektionen er børn mellem fem og 14 år.
- Der er ikke nok medicin til at behandle alle de mennesker foran os, der har brug for den, og vi bliver tvunget til at træffe svære beslutninger. Det bliver et spørgsmål og etik og retfærdighed, siger katastrofekoordinatoren.
Frygt for andre sygdomme
Difteri er langt fra den eneste sygdom, der spreder sig blandt flygtningene i Bangladesh, hvor de mange mennesker, der er på flugt fra etnisk udrensning, voldtægter og likvideringer i Myanmar, er indkvarteret under usle forhold i store lejre.
Siden august er op mod 650.000 personer fra rohingya-mindretallet flygtet, og adskillige nødhjælpsorganisationer og FN har advaret om, at der mangler rent vand, fødevarer og helt basal medicin.
Ifølge Læger Uden Grænser er difteri da også kun et eksempel på, hvor sårbare rohingya-flygtningene er. Størstedelen er ikke vaccineret mod nogen sygdomme, og de har stort set ikke adgang til sundhedssystemet og til vaccinationer i Myanmar.
- Difteri-tilfældene kommer ovenpå et igangværende udbrud af mæslinger og den i forvejen store belastning fra det akutte behov for akutte sundhedsbehov hos de mange mennesker, siger Pavlos Kolovos, der er chef for Læger Uden Grænsers mission i Bangladesh.
- De er allerede sårbare, og de kommer nærmest uden at være dækket af vacciner. Nu lever de i ekstremt tætbefolkede lejre med dårlige vand- og hygiejneforhold. Indtil de problemer er løst, vil vi blive ved med at se sygdomsudbrud og ikke bare difteri, fortsætter han.
Rettelse d. 25. december kl. 16.35: Det fremgik tidligere af artiklen, at op mod 800.000 personer fra rohingya-mindretallet er flygtet siden august. Det er nu rettet.