Aung San Suu Kyi er under stigende internationalt pres for Myanmars brutale behandling af det muslimske mindretal, der har sendt mere end 370.000 mennesker på flugt og som ifølge FNs højkommissær for menneskerettigheder er et eksempel på etnisk udrensing. Nu har den 72-årige leder besluttet at droppe sin deltagelse i FNs årlige generalforsamling.
En talsmand for Suu Kyi, Aung Shin, siger til Reuters:
- Måske Ms Suu Kyi har mere presserende ting at tage sig af. Hun er aldrig bange for at møde kritik eller konfrontere problemer.
Kan ikke blive præsident
Suu Kyi kan på grund af Myanmars forfatning ikke blive præsident, da hun har familie, som ikke har burmesisk statsborgerskab, men hun regnes alligevel som landets leder, selvom spørgsmålet er, om det stadig er militæret, der bestemmer.
DRs Asien-korrespondent Philip Khokhar tolker Suu Kyis beslutning om at droppe FN-generalforsamlingen således:
- Jeg tror godt, hun vidste, at hun ville møde op til massiv kritik fra mange lande. Hun har mistet en del af sin glorie, som hun havde fra dengang, hvor hun fik Nobels Fredspris. Det her er i virkeligheden også historien om Aung San Suu Kyis moralske forfald, hvis man kan kalde det det, siden hun blev landets egentlige leder. Det tyder på, at hun ikke har specielt meget magt, og at det stadig er militæret, der bestemmer.
Forsvarede sin regering
Suu Kyi skulle have deltaget i diskussioner ved generalforsamlingen i New York fra 19. til 25. september. Da hun som national leder for første gang deltog sidste år, forsvarede Suu Kyi sin regerings forsøg på at løse krisen omkring behandlingen af landets muslimske Rohingya-befolkningsgruppe.
Mere end 370.000 Rohingya-muslimer har krydset ind over grænsen til Bangladesh, siden volden i Rakhine-region er tiltaget i styrke i løbet af den seneste måned. Suu Kyi, der under det daværende militærstyre sad 15 år i husarrest, blev tilbage i 1991 hædret med Nobels Fredspris. Men efter hun overtog rollen som det sydøstasiatiske lands leder, har hun mødt stigende kritik fra sine vestlige støtter for behandlingen af Myanmars muslimske mindretal.
Myanmars militær hævder, at man bekæmper de militante Rohingya-oprørere og afviser, at man forfølger civilbefolkningen.
Brænder landsbyerne ned
Flere af de flygtende rohingyaer har udtalt, at militæret har svaret igen på de militante angreb med en brutal kampagne, hvor man brænder landsbyerne ned i et forsøg på at fordrive mindretallet.
FNs højkommissær for menneskerettigheder, Zeid Raad al-Hussein, har betegnet behandlingen af Rohingya-muslimerne som 'etnisk udrensning', men det afviser Myanmar.
FNs sikkerhedsråd skal mødes onsdag for at diskutere krisen i Myanmar.