Myanmar kan snart være tømt for rohingyaer, hvis det muslimske mindretal fortsætter med at flygte i ligeså højt antal som hidtil.
Siden 25. august har Myanmars hærs operationer fået over 370.000 rohingyaer til at flygte over grænsen til Bangladesh.
Det svarer til omkring en tredjedel af det samlede antal rohingyaer, der anslås at leve i Myanmar, nemlig 1,1 million.
Voldsom forfølgelse
Hvis flugten fortsætter i samme hast kan alle rohingyaerne i princippet have forladt landet om lidt over en en måned.
Selvom mange rohingya-familier har boet i landet i generationer, mener en stor del af Myanmars buddhistiske flertal ikke, at rohingyaerne hører til. Derfor har rohingyaerne længe været forfulgt, men den nuværende udvandring er langt voldsommere end normalt.
- Forfølgelsen har taget voldsomt til de seneste uger. Vi ser lige nu, at tusindvis af rohingyaer flygter ind over grænsen fra Myanmar til Bangladesh hver eneste dag, siger Philip Khokhar, DR’s Asien-korrespondent.
FN: Etnisk udrensning
Masseudvandringen de seneste uger er udløst af Myanmars hærs hårdhændede svar på en gruppe militante rohingyaers angreb på en række politistationer den 25. august. Militærets svar har været så voldsomt, at FN har kaldt det et skoleeksempel på etnisk udrensning.
Myanmars sikkerhedsstyrker beskyldes for at gå efter civile rohingyaer og ikke blot den militante gruppe, der angreb politiet. Det drejer sig blandt andet om nedbrændinger af hele rohingya-landsbyer og skud mod flygtninge på vej over grænsen til Bangladesh.
Hæren afviser anklagerne og siger, at rohingyaerne har sat ild til egne huse, hvilket både afvises af dem der flygter og FN.
- Myanmars regering bør stoppe med at lade som om, rohingyaerne sætter ild til egne huse. Denne fuldstændige benægtelse af virkeligheden gør stor skade på regeringen, sagde Zeid Raad al-Hussein, FN’s højkommissær for menneskerettigheder.
Upopulære rohingyaer
Militærets voldsomme fremfærd mod rohingyaerne har opbakning i det buddhistiske flertal i befolkningen, ifølge flere af de eksperter der følger landet tæt.
- Man må formode, at militæret formentlig har en ret bred opbakning i befolkningen til at smide den her etniske befolkningsgruppe, rohingyaerne, ud af Myanmar. De er utrolig upopulære i befolkningen, som ikke betragter dem som en del landets samlede befolkning, selvom de har boet der i generationer, siger Philip Khokhar.
Myanmars politiske leder, Aung San Suu Kyi, er under stigende internationalt pres for den brutale behandling af det muslimske mindretal.
Suu Kyi skulle have deltaget i diskussioner ved FN's generalforsamling i New York fra 19. til 25. september. Men den 72-årige leder har i dag besluttet at droppe sin deltagelse i FNs årlige generalforsamling.