Optakten til Nato-topmødet har været præget af stor uenighed om, hvem der betaler nok til fællesskabet.
USA's præsident har oven i købet sendt breve ud til flere Nato-lande for at presse dem til at bruge flere penge på forsvaret - nærmere bestemt de to procent, som er målsætningen for samtlige Nato-lande.
Men Natos medlemmer - inklusive USA - har trods stridigheder stadig mange flere ting, de kan en enes om, end der adskiller dem.
Sådan lyder vurderingen fra Kristian Søby Kristensen, seniorforsker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet.
Og det meste af det, landene skal diskutere på topmødet, er de faktisk allerede blevet enige om på tidligere møder, fortæller han.
- For alle medlemslandene handler det her topmøde om fortsat at sikre, at supertankeren Nato kører i retning af den kurs, alle blev enige om på de forrige møder, forklarer Kristian Søby Kristensen.
DR Nyheder har samlet de fire vigtigste ting på dagsordenen, som man forventer at kunne gennemføre på topmødet.
1. Spil med musklerne over for Putin
Lige siden Rusland annekterede Krim-halvøen 2014, har Nato arbejdet på at styrke afskrækkelsen af Rusland og et fælles forsvar i Østeruopa.
Nato har blandt andet udvidet sin fremsendte styrke mod øst med fire multinationale kampstyrker i Estland, Letland, Litauen og Polen.
Reaktionsstyrkerne er tredoblet til omkring 40.000 tropper med en indsatsstyrke på 5.000 mand, som kan indsættes på få dage, hvis det bliver nødvendigt.
Den slags tiltag er Nato-landene enige om at fortsætte med.
2. Gør militæret mere kampklart
Natos forsvarsministre blev på et formøde i juni enige om, at Natos styrker skal være meget mere effektive og smidige, end de er nu.
Det vil de gøre med en række nye tiltag.
Et af dem er det såkaldte 4-gange-30-initiativ, hvor 30 lufteskadroner, 30 mekaniserede bataljoner og 30 kampskibe skal kunne sendes afsted på 30 dage eller mindre.
Et andet er oprettelsen af to nye Nato-kommandoer. Den ene i Tyskland skal specialisere sig i logistik, så materiel og enheder kan bevæge sig hurtigt gennem Europa mod en mulig kampskueplads.
Den anden kommando, i USA, skal koordinere og sikre transporten af tropper og materiel over Nordatlanten mod Europa.
3. Arbejd tættere med EU
Nato skal have et stærkere samarbejde med EU.
Cyberangreb er en af de udfordringer, som de to institutioner bedst bekæmper sammen. For cyberangrebene sker både i EU, Nato og i flere lande på en gang.
Bekæmpelsen af terrorisme er også et vigtigt samarbejdspunkt.
For Nato kan blandt andet bidrage med militære midler ved grænsen, men har også brug for EU's civile værktøjer som for eksempel bistandsmidler, der kan hjælpe lande uden for EU med at bekæmpe terrorismen.
Det forventes derfor, at Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, underskriver en fælleserklæring om at arbejde tættere sammen med EU's kommissionsformand, Jean-Claude Juncker, og formanden for det Europæiske Råd, Donald Tusk.
4. Bekæmp fortsat terroristerne
Nato-landene vil hjælpe regeringerne i Nordafrika og Mellemøsten til bedre selv at kunne bekæmpe terrorisme. I Irak vil man eksempelvis forhindre, at Islamisk Stat igen vinder terræn.
Det skal ske i en større koordineret kapacitetsopbygningsoperation, som landene nu skal blive enige om, hvordan skal udføres. Den danske regering har sagt, at den vil yde ekstra støtte til operationen.
Nato er allerede som organisation gået med i den amerikansk ledede koalition, der bekæmper Islamisk Stat. Her støtter forsvarsalliancen blandt andet med langtrækkende radarer og de avancerede Awacs-overvågningsfly.
Det helt store forbehold
Kristian Søby Kristensen, seniorforsker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet, mener dog, at der stadig er et vigtigt forbehold, der skal tages i forhold til mødets dagsorden.
Forbeholdet hedder Donald Trump.
- Det er fuldstændig umuligt at forudsige, hvad han vil gøre, men der er nok en mulighed for, at Donald Trump ikke vil følge den diplomatiske scenografi.