Israel er rykket endnu et skridt nærmere en landoffensiv mod Gaza.
Det vurderer tre militæreksperter, efter Israels militær tidligere i dag opfordrede alle civile indbyggere i den nordlige del af Gazastriben til at flytte sig sydpå hurtigst muligt.
- Det kan godt pege på, at israelerne er ved at trække op til en indsættelse af landstyrker i området nu, siger Jakob Rømer Barfod, der er major og ph.d. i militær ledelse ved Forsvarsakademiet.
Israel har indkaldt over 300.000 soldater fra reserven, som de seneste dage har oprustet langs grænsen til Gazastriben.
- Om vi taler timer eller dage, ved jeg ikke. Men det er nok der omkring, for at indkalde 300.000 reservister er en kæmpe logistisk opgave. De skal på et eller andet tidspunkt bruges, siger Jakob Rømer Barfod.
Den vurdering bakker Claudia Læssøe Pedersen, der er major og sektionschef ved Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet, op om.
- Når israelerne beder så mange civile om at flytte sig, er det et tegn på, at en landinvasion er på vej, siger hun.
Stille sig kritisk over for udmeldinger
Jakob Rømer Barfod vurderer, at israelerne vil give de civile palæstinensere i Gaza mulighed for at komme ud af området, så de kan slå hårdere ned og måske tage den nordlige del af Gazastriben.
- Mon ikke israelerne oprigtigt gerne vil have, at de civile i Gaza flytter sig, for det gør det nemmere for israelerne at undgå utilsigtede følgevirkninger på infrastruktur og civile mennesker.
Men når der er tale om en krig som her, skal man altid stille sig kritisk overfor denne type udmeldinger, siger han.
- Det kan også være en vildledningsmanøvre, hvor man siger ét og gør noget andet for at skabe kaotiske tilstande og så have en anden plan i ærmet.
Det er der dog ikke noget, der tyder på i øjeblikket, siger han.
Hamas, som har kontrollen i Gazastriben, har kaldt den israelske udmelding for "falsk propaganda" og advaret indbyggerne i Gaza om ikke at "hoppe på det".
Men det kan også være taktik fra Hamas' side. Gruppen har givetvis en interesse i at så mange civile som muligt skal blive i området, siger Jakob Rømer Barfod.
- Jo flere civile i området, jo sværere vil det være for israelerne at manøvrere rundt, fordi de skal tage hensyn til civilbefolkningen.
En uhyre vanskelig kampplads
Claudia Læssøe Pedersen har forsket i bykrig og i tidligere krige i Gaza.
Hun fortæller, at Israel historisk set har dårlige erfaringer med at rykke ind i Gaza i en landoffensiv, som det senest skete i 2014 og i 2008/09.
Her har de civile palæstinensere været en stor udfordring - både på den fysiske kampplads og i kampen om den offentlige holdning til, hvem der har ret og uret.
- Kamppladsen i sig selv er uhyre vanskelig. Hamas har forberedt sig og gemmer sig blandt civile. Der er lagt eksplosiver ud, der er høje bygninger, som er meget svære at overskue og der er tunnelsystemer.
Derudover har den seneste uges bombardementer forårsaget store ødelæggelser, som gør det endnu sværere for tropperne at bevæge sig rundt.
- Og så er der den kæmpestore mængde af civile, som uvægerligt bliver fanget imellem Hamas og de israelske soldater og slået ihjel.
Kampen om fortællingen
Historisk set har Israel også haft store udfordringer med det, Claudia Læssøe Pedersen kalder "den kognitive kampplads".
Det er den kamp, som især foregår i medier og på sociale medier. Kampen om fortællingen om krigen, og her spiller de civile også en helt central rolle.
- I de foregående konflikter med landinvasion har vi set, at Israel har mødt en massiv kritik fra det internationale samfund og FN og har fået nogle alvorlige ridser i lakken, siger hun.
Og det er måske med de tidligere krige i baghovedet, at Israel nu direkte beder 1,1 millioner civile om at flytte sig væk fra forestående kampe.
- Israel har en stor legitimitet nu, og det internationale vestlige samfund bakker op om Israel, men det er set før, at når operationerne begynder at udfolde sig, så svinder den legitimitet.
Både Hamas og Israel har ansvar for at beskytte de civile
Men en ting er at advare de civile. Noget andet er, om det rent faktisk er muligt for de 1,1 millioner civile at søge i sikkerhed.
Det mener FN ikke. De vurderer, at en sådan flytning er "umulig uden ødelæggende humanitære konsekvenser", siger FN-talsperson Stéphane Dujarric i en udtalelse.
- Det, der allerede er en tragedie, kan forvandles til en katastrofal situation, siger han.
DR's mellemøstkorrespondent Nanna Muus Steffensen fortæller om situationen i Gaza:
Kenneth Øhlenschlæger Buhl er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet med speciale i krigens love.
Han er enig i sine to kollegaers vurdering af, at en landoffensiv er nært forestående, og fortæller, at den angribende part om muligt har en forpligtelse til at advare om angreb. Og det er sådan set det, Israel nu har gjort.
Men hvis det ikke er muligt at flytte de 1,1 millioner mennesker sydpå, hvem har så ansvaret for de civile – er det Hamas eller Israel?
- Det er i princippet begge parter. Så længe Hamas har kontrol over området og de civile, der er der, så er det deres ansvar, siger Kenneth Øhlenschlæger Buhl.
- Omvendt har Israel fortsat – selvom de har givet et varsel – en forpligtelse til at minimere civile tab, når de angriber. Det er der ingen tvivl om.
I dagens udgave af Genstart fortæller DR's mellemøstkorrespondent Puk Damsgård om livet for de civile i Gaza. Du kan høre afsnittet her i DR LYD.