Alt tyder på, at den amerikanske præsident, Donald Trump, lige nu er ved at lægge sidste hånd på et militært indgreb i Syrien.
Det vil ske som reaktion på det formodede giftangreb, der lørdag ramte den syriske by Douma - også selvom den russiske regering i yderst kraftige vendinger advarer ham mod at gøre det.
Sådan lyder vurderingen fra Lars Cramer-Larsen, der er militæranalytiker ved Institut for Militære Operationer på Forsvarsakademiet.
- Donald Trump bliver én gang for alle nødt til at sætte foden ned og cementere, hvad den amerikanske sikkerhedspolitik i Mellemøsten er. Hvis han trækker sig nu, vil det skade USA’s legitimitet i Mellemøsten, siger han og fortsætter:
- Derudover vil det være en kæmpe strategisk sejr for både Rusland og det syriske styre, og det vil være et frikort til den syriske præsident, Bashar al-Assad.
Inden for 48 timer
Samtidig har både Storbritannien og Frankrig meddelt, at de er klar til at bakke op om et militært indgreb som følge af det formodede giftgasangreb, der ifølge BBC har kostet mellem 42 og flere end 60 personer livet.
Briterne var ikke klar i 2013, hvor det syriske styre brugte kemiske våben mod indbyggerne i Damaskus-forstaden Ghouta og derved overskred det, som USA’s daværende præsident, Barack Obama, ellers havde betegnet som ”en rød linje”. En overtrædelse, der ikke fik nogen konsekvens.
- Det skadede Barack Obamas troværdighed. Men denne gang står Donald Trump stærkere ved, at de to lande bakker op om et militært indgreb, så han har alt det, han skal bruge, vurderer Lars Cramer-Larsen.
- Spørgsmålet er bare, hvornår det vil ske. Det vil ikke undre mig, hvis det sker inden for de næste 48 timer.
Kigger efter mål
Ifølge militæranalytikeren kan det kommende angreb meget vel komme til at ligne det, som Donald Trump sagde god for sidste år, efter at oprørere og civile i byen Idlib var blevet angrebet med giftgas.
Som reaktion angreb de amerikanske styrker en syrisk militærbase nær byen Homs med 59 Tomahawk-missiler.
Lige nu er amerikanske flådefaretøjer, heriblandt en missilkorvet, på vej ind i Middelhavet, fortæller Lars Cramer-Larsen.
Og den europæiske organisation for luftfartssikkerhed, Eurocontrol, har samtidig advaret luftfartsselskaber om at udvise særlig forsigtighed under flyvninger over den østlige del af Middelhavet på grund af et muligt luftangreb mod Syrien.
- Jeg vurderer, at amerikanerne lige nu er i gang med at kigge efter mål. De vil højst sandsynligt gå efter mål i Syrien, der kan ramme Bashar al-Assad, eksempelvis forsknings- og kommunikationsfaciliteter samt baser, siger han.
Russerne ønsker ikke krig
Den russiske regering, der er allieret med det syriske styre, har dog advaret amerikanerne mod at angribe militært i Syrien.
Og tidligere på dagen sagde den russiske ambassadør i Libanon, Alexander Zasypkin, at russerne vil skyde amerikanske missiler, der har kurs mod Syrien, ned. Derudover vil de også gå efter at ramme de steder, hvor de er blevet affyret fra.
Trods truslerne og den højspændte retorik vurderer Lars Cramer-Larsen dog ikke, at Donald Trump vil lade sig afskrække sig af russerne. For spørgsmålet er også, hvor langt russerne vil gå militærmæssigt, når det kommer til stykket, understreger han.
- Der vil komme et svar. Men man skal hele tiden spørge sig selv, om russerne er klar til en militær konfrontation med hele Vesten for at hjælpe Bashar al-Assad. Det har jeg svært ved at forestille mig, siger han og understreger, at den syriske præsident blot er en brik i det reelle magtspil, som lige nu udspiller sig mellem Vesten og Rusland.
- Det er et magtspil om, hvem der skal sidde hvor, når borgerkrigen i Syrien er slut. Rusland er rimelig ligeglade med Bashar al-Assad, når det kommer til stykket. De vil blot sikre sig, at de fortsat har adgang til deres basefaciliteter i Syrien. Og de vil ikke have for mange udfordringer med at genopbygge Syrien. De ønsker, at det skal være en international opgave, siger Lars Cramer-Larsen.