Inden midtvejsvalget for en uge siden var der megen snak i USA om muligheden for en "blå bølge". Det vil sige en jordskredssejr til partiet Demokraterne, der har farven blå som deres kendetegn.
Umiddelbart efter valget var der en udbredt fornemmelse af, at den blå bølge var udeblevet - eller i hvert fald, at bølgen var til at overse.
Men sådan forholder det sig faktisk ikke, mener Niels Bjerre-Poulsen, lektor ved Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet.
- Det var en betragtelig sejr til Demokraterne. Der kom den blå bølge. Den var bare lidt længe om at skylle i land, siger han.
Urealistiske drømme
Ved midtvejsvalget erobrede Demokraterne flertallet i Kongressens underhus, Repræsentanternes Hus, men i overhuset, Senatet, taber partiet terræn til Republikanerne.
Samtidig tabte demokratiske kandidater en række valg, som man havde drømt om at vinde, påpeger Niels Bjerre-Poulsen. Her ligger en del af forklaringen på, at midtvejsvalget nogle steder bliver oplevet som en fuser for partiet.
- Demokraterne tabte nogle markante valg, som de havde sat stor lid til - selvom meningsmålingerne ikke rigtig underbyggede det, siger han.
Niels Bjerre-Poulsen tænker her især på valgene til Senatet i Texas og Florida, samt guvernørvalgene i Florida og Georgia.
Valgene i Florida skal nu igennem en optælling, efter at de republikanske kandidater vandt med under 0,5 procent af stemmerne. Der er også en mulighed for, at guvernørvalget i Georgia skal ud i en anden runde.
- Uanset hvordan det falder ud, er der en lang række andre sejre at kigge på, siger Niels Bjerre-Poulsen.
Første sejr siden 1994
Den måske mest markante sejr for Demokraterne ved midtvejsvalget kom i nat. Her stod det klart, at partiets kandidat til en ledig plads i Senatet for staten Arizona, Kyrsten Sinema, havde vundet.
Kyrsten Sinema bliver ikke bare den første demokratiske senator for Arizona siden 1994. Hun er samtidig den første kvindelige senator fra staten nogensinde, ligesom hun bliver det første åbent biseksuelle medlem af Senatet.
Efter afgørelsen i Arizona er status, at Demokraterne står til tabe et sted mellem en og tre pladser i Sentatet til Republikanerne. Udover omtællingen i Florida er den ubekendte staten Mississippi, hvor de to partiers kandidater skal ud i en anden valgrunde.
Men hvad end slutresultatet i Senatet bliver, så er Demokraternes nederlag ikke så slemt, som det måske ser ud, mener Niels Bjerre-Poulsen:
- Det politiske landkort var det værste, de har stået overfor i 100 år, siger han med henvisning til, at Demokraterne skulle forsvare 26 pladser i Senatet mod Republikanernes ni. Flere af valgene fandt oven i købet sted i stater, som stemte på Donald Trump ved præsidentvalget i 2016.
Andre sejre
Blandt de øvrige krusninger på den blå bølge nævner USA-eksperten valgene til de magtfulde guvernørposter, der fandt sted i forbindelse med midtvejsvalget.
Her har Demokraterne foreløbig fået syv guvernører flere, end de havde i forvejen.
I Repræsentanternes Hus mangler der stadig endelige resultater fra ti valgdistrikter, men foreløbige optællinger tyder på, at Demokraterne henter yderligere fire af Republikanernes nuværende pladser, så de totalt vinder 36 pladser fra modstanderne.
Endelig har der været valg til lovgivende forsamlinger i de enkelte stater i USA, og her ser Demokraterne ifølge Niels Bjerre-Poulsen ud til at have taget over 300 pladser fra Republikanerne.