Det amerikanske midtvejsvalg nærmer sig med hastige skridt - og det giver øget fokus på misinformation og såkaldt fake news.
Facebook har oprustet det sociale medies indsats over for spredningen af misinformation, mens liberale medier kigger præsident Trump grundigt efter i sømmene for sine udtalelser ved blandt andet vælgermøder.
Blandt andre nyhedsgiganten CNN holder sig ikke tilbage fra at beskylde præsident Trump for at sprede misinformation.
TV-kanalen beskylder præsidenten for at smøre "sin midtvejsretorik med nemt modbeviselige påstande, der bygger på hans præsidentembedes fakta-udfordrede fundament".
- Jo mere præsident Donald Trump taler, jo mere misinformation spreder han. Så simpelt er det, skriver CNN's chefkorrespondent Brian Stelter.
Omvendt har præsident Trump adskillige gange langet ud efter etablerede medier - og i særdeleshed CNN - og beskyldt dem for at sprede falske nyheder, der på engelsk bliver kaldt "fake news".
Man kommer ikke uden om, at falske nyheder og misinformation kommer til at spille en rolle ved midtvejsvalget, lyder det fra Vincent Hendricks, filosofiprofessor og centerleder for Center for Information og Boblestudier på Københavns Universitet.
- Menings- og mediemiljøet i USA er vildt gunstigt til fake news i øjeblikket, siger han.
Falske nyheder har gode vilkår i USA
Det er for tidligt til at sige noget om mulighederne for eksempelvis udenlandsk påvirkning i det amerikanske midtvejsvalg, og hvor afgørende falske nyheder er, siger Vincent Hendricks.
Men et polariseret miljø inden for amerikansk politik og nyhedsformidling giver i øjeblikket misinformation gode vilkår, og man skal derfor forvente, at misinformation kommer til at spille en rolle, pointerer han.
- I polariserede meningsmiljøer er sandheden det første offer, lyder det fra professoren, der er medforfatter til bogen Fake News, som beskriver en udvikling hen imod det, der bliver betegnet som et postfaktuelt demokrati. Her erstatter eventyrlige fortællinger kendsgerninger inden for politik.
Han peger på, at der i øjeblikket er meget fokus på emner, der splitter folk. Her er det nemt at overbevise folk på et tyndt grundlagt - så længe, at "informationen" stemmer overens med deres overbevisning.
- Der er ikke plads til mellemstandpunkter i polariserede meningsmiljøer, siger Vincent Hendricks, der peger på, at de sociale medier er med til at styrke polariseringen og give falske nyheder vind i sejlene.
- Mekanismer som populisme, løgn og politisk opportunisme har fået bedre vilkår, fordi folk på nettet grupperer sig mere efter det nu.
Der findes dog også klare problemer hos de etablerede medier, påpeger han.
- Det man skal være allermest bange for nu og her er dynamikken i nyhedsformidlingen i USA, siger professoren og peger på, at flere etablerede medier er "hoppet på krogen".
- Pressen er også blevet partisk, fordi den er blevet angrebet så meget, som den er, vurderer Vincent Hendricks.
Polariseringen i USA er derfor betydeligt større end for blot fire år siden, da der sidst var midtvejsvalg.
- Der er blevet sat strøm til polariseringen ved, at pressen af visse parter bliver set som folkets fjende. Det er super giftigt, siger centerlederen.
Sandheden er ikke et must
På spørgsmålet om, hvorvidt løgn ikke altid har været en del af politik, medgiver professoren, at det i århundreder har kunnet betale sig at lyve - hvis man ikke blev opdaget.
- Men lige nu virker det som om, at det er ligegyldigt at blive opdaget, siger han.
- Man skal tage Trump alvorligt, men ikke bogstaveligt, siger han og henviser til, at præsidenten på det seneste er kommet med mange udokumenterede påstande om den såkaldte migrantkaravane fra Mellemamerika.
- Sandheden er ikke central. Du bruger sandheden til at understøtte din base, hvis sandheden er for dig - og hvis den er imod dig, negligerer du den og kalder den for fake news, siger han.
Tendenserne er tegn på en større udvikling, vurderer professoren.
- Vi er på vej mod postfaktuelle tilstande, hvor det ikke er kendsgerningerne, men fortællingerne der er afgørende for politisk diskussion, overbevisning, meningsdannelse og handling.
Giftig tendens
Det lemfældige forhold til sandheden lægger sig op af populismen, hvor man skelner klart mellem "os" og "dem", siger Vincent Hendricks.
Populisme og et selektivt forhold til kendsgerninger – og en dyb mistillid til pressen som den fjerde statsmagt – er ikke ny, men er derimod typisk for totalitære regimer så som fascismen og nazismen, påpeger Vincent Hendricks.
På den måde er misinformation ikke noget nyt. Men det er hastigheden, hvormed den spredes derimod.
- Det, der har tendens til at gå viralt, er ting, som larmer rigtig meget, siger han.
- Det er populistiske og kontroversielle standpunkter, der ikke nødvendigvis har hold i virkeligheden, men signalerer forandring, siger centerlederen.
Misinformation er derfor en udfordring, der skal tages alvorligt, lyder budskabet.
- Det kan omstyrte ellers robuste styreformer som demokrati. I den betragtning er der noget at være bekymret for.