Nogen går fra dør til dør, og nogen sender sms'er.
Nogen lægger billeder op på Instagram, designer t-shirts med valg-slogans eller kører i bus gennem det meste af USA for at nå ud til vælgerne.
Det vrimler med frivillige organisationer, der fører kampagne for at få især yngre amerikanere ud at stemme ved det kommende midtvejsvalg den 6. november, skriver magasinet Time.
For unge vælgere er den gruppe, der er allersværest at få fat i.
Kun knap 16 procent af de 18-24-årige amerikanere stemte ved det seneste midtvejsvalg i 2014 ifølge US Census.
Generelt i den amerikanske befolkning lå stemmeprocenten på 38,5 procent i 2014.
Skoleskyderi har mobiliseret unge
En af bevægelser, der forsøger at få unge ud at stemme ved midtvejsvalget, er March for Our Lives.
Bevægelsen blev dannet af overlevende efter et skoleskyderi i Parkland i Florida, hvor 17 blev dræbt i februar i år.
Nu kæmper de unge gymnasieelever for en reform af våbenlovgivningen og rejser i øjeblikket rundt i USA i bus for at nå ud til vælgerne.
https://infogram.com/1p2j5djkg1719nh09r1xw69v9gcrreyrnlw?live
Unge stemmer mest på Demokraterne
For Demokraterne i USA er det afgørende at få de unge vælgere til at stemme. Det siger USA-ekspert Niels Bjerre-Poulsen fra Syddansk Universitet.
- Jo yngre, jo mere stemmer de på det demokratiske parti. Men unge er samtidig dem, der er sværest at få til at stemme. Så det er i høj grad dem, som Demokraterne skal mobilisere til at stemme.
Der er ingen tvivl om, at jo højere stemmeprocenten er, jo større en fordel er det for det demokratiske parti.
Når valgdeltagelsen er lav, er det overvejende demokratiske vælgere, der er blevet hjemme - det vil sige primært de unge og latino-befolkningen.
Republikanere vil blokere adgang for unge
- Derfor har man de senere år set republikanske guvernører, der op mod valg har gjort det sværere for nogen grupper at komme til at stemme, siger USA-ekspert Niels Bjerre-Poulsen.
For eksempel har man i nogle stater forsøgt at blokere for at studerende kunne bruge deres studiekort til at identificere sig med ved valgstederne.
- I Texas forsøgte man for nogle år siden at lave en lov, der sagde, at man ikke kunne bruge sit studiekort som id, men man godt kunne bruge sin våbenlicens. Og det er ikke så svært at gennemskue, hvad hensigten med det var, siger han.
De amerikanere, der er imod den nuværende våbenlovgivning, er typisk de unge, der altså typisk stemmer på Demokraterne.
- Du kan finde stater, hvor republikanske guvernører har beskåret antallet af valgsteder velvidende, at køerne vil vokse. Og så er det måske de unge vælgere, der falder fra først, hvis de skal stå tre timer i kø for at stemme, siger Niels Bjerre-Poulsen.
Unge: "Hov, var der valg?"
Det er for tidligt at sige, om de mange nye kampagner rettet mod unge vil have en effekt på valgdeltagelsen, siger Niels Bjerre-Poulsen.
- I alle de stater, hvor man kan stemme før selve valgdagen, har der været rekordmange på de første tre dage. Der er nogen, der argumenterer for, at det vil få stemmeprocenten op blandt unge, fordi unge nogle gange glemmer at stemme på selve valgdagen og siger: ”Hov, var der valg?”
- Det burde være nemmere at få flere til at stemme, når man kan gøre det over en længere periode, mener han.
I øjeblikket har Republikanerne flertal i både Repræsentanternes Hus og i Senatet.
Hvis partiet mister flertallet i det ene af kamrene - eller begge to - bliver det markant sværere for den republikanske præsident, Donald Trump, at gennemføre sin politik.
Alle love i USA skal nemlig godkendes i både Repræsentanternes Hus og i Senatet.