Muhlenberg College i Allentown er som balsam for sjælen. Besindige bygninger. Store, friserede græsplæner. Vældige træer i det nordlige USA’s gyldne efterårsfarver.
Der er ikke noget at sige til, at Fetullah Gülen, tyrkiske præsident Erdogans gamle kompagnon og senere dødsfjende, slog sig ned her ved Allentown stik vest for New York, da han valgte at gå i eksil. Men vi er ikke i Allentown for at tale om tyrkiske konflikter. Vi er her for at tale om amerikanske konflikter, for få fat i professor Chris Borick – og hans akademiske udlægning af Trump, af de amerikanske vælgere og deres to verdener.
En studerende i lange shorts sender os op på 3. sal – professorernes etage. Borick tager imod i sit kontor plastret til med fyldte reoler. Et sandt paradis for politiske nørder – også hans bøger om en af de bedste og mest sammensatte amerikanske kulturpersonligheder, sangeren Bruce Springsteen. Og Chris Borick ligner præcis det, han er: En amerikansk professor i jeans, med åbenstående skjorte, beige tweed-jakke og et smittende smil under det mørke skæg.
Han slæber os først over til cafeteriet i en nabobygning – vi kan ikke tale politik uden kaffe. Starbucks naturligvis. Starbucks er det urbane, det intellektuelle, det kulturelle Amerikas foretrukne brand – kæden, der alt for sent gjorde op med det tynde pjask Amerika plejede at drikke, og som Christine serverede for os på Dineren i Johnstown.
Anti-Trump-partiet
Tilbage på kontoret udlægger professor Borick Trump, hans republikanere, deres sejr i 2016 og demokraternes nederlag, krise og forsøg på at vinde noget af det tabte tilbage.
- Trump er en mester, når det handler om at køre budskabet hjem om ”America First”, ”America Great Again”. Det peger tilbage på tanken om, at USA skal være en smule isoleret, at USA har sin magtfulde plads og identitet, men ikke nødvendigvis skal engagere sig i den globale og globaliserede verden – noget mange amerikanere altid har været skeptiske overfor, og følelser, som altid har ligget i den amerikanske dna.
Og det rammer ned i en stat som Pennsylvania – med de liberale, intellektuelle, progressive metropoler Pittsburgh i vest og Philadelphia i øst og resten midt imellem – ”smalltown-Amerika” med deres stålværker og kulminerne, de små landbrug, alt det, der er blevet klemt, udfaset og efterladt i vejkanten i den store globaliserede verden, fortæller han.
Og Trump’s budskaber er gået direkte ind i en vælgerbefolkning, som demokraterne havde glemt, havde forladt.
Nu prøver Demokraterne desperat at vinde det tabte tilbage. Det gør de ved at gå til valg som ”anti-Trump-partiet”.
- Det kan være godt nok på den korte bane, men jeg ved ikke, om det virker i det lange løb. Der skal der mere til, siger Borick – og slår på det ironiske i, at den sundhedsreform, som Obama indførte i 2010, og som førte til hans katastrofale nederlag ved Midtvejsvalget i 2010, i dag kan blive det helt store slagnummer efter flere års demokratisk identitetspolitik.
- For sundhedsreformen er netop det budskab, hvor demokraterne kan sige til deres vælgere: Se her! Vi kan hjælpe jer. Vi kan gøre noget for jer og jeres familier. Og det kan gøre en forskel.
Hold fast i din vrede
Inden vi tager videre, spørger jeg Chris Borick, hvordan Bruce Springsteen, vores fælles idol, mon ser på det demokratiske parti, han har agiteret for i så mange år, også i 2016.
- Hvis du lytter efter hans tekster, siger Borick med et lykkeligt smil.
- Så er hans sprog konservativt. Hans ideologi er venstreorienteret. Hans fremgangsmåde, hans levering af budskaberne er populistisk – det er rock and roll. Så på sin vis repræsenterer han dimensionerne i amerikansk politik på en virkelig spændende måde.
- Og jeg elsker hans tekster, underviser i dem. Og der er denne sætning i 'Wrecking Ball': ”Hold fast i din vrede. Hold fast i din vrede. Lad være med at give efter for din frygt.” Det er skrevet før Trump – men i dag spiller Trump netop på frygten.
Alt er på spil
Afsted igen. Næste stop for vores tilstoppede Chevrolet: Philadelphia. Eller rettere sagt Haverford, en forstad til Pennsylvanias største by.
Vi møder Ellie Kimmelman på Haverford College på Lancaster Road. Hun er 19 år gammel og kommer fra en demokratisk familie. Hun nærer en dyb bekymring for fremtiden – en fremtid, hvor hun oplever, at alt, hvad hun tror på er rigtigt, alle hendes værdier, er truet af Trumps verden.
- Der er borgerrettigheder på spil. Menneskerettigheder. Kvinders rettigheder. Retten til at immigrere. Det er næsten umuligt at rumme alt det, der star på spil – for det er jo nærmest alting. Miljøet, de sårbare og de udsatte – og så ganske enkelt hele vores moral som en nation. Se bare på den måde, han fremmer racister og sexister. Jeg mener, at det er utroligt farligt, siger hun.
19-årige Ellie ser Trump levere alt det tilbage til ”de ældre hvide mænd”, som de tidligere havde måtte give afkald på, for at andre kunne opnå lighed i samfundet – mindretallene, de sorte.
Så Ellie er gået på barrikaderne, for at demokraterne kan generobre det tabte – her i Pennsylvania og i USA som sådan. Søndag formiddag kører vi til et demokratisk kampagnekontor. På en stille sidevej står kampagneskilte for demokratiske politikere på valg. I den lille stue er møblerne skubbet til side for at gøre plads til de 20-25 frivillige og det materiale, de skal have med ud, når de stemmer dørklokker.
Ellie Kimmelman skal til Norristown, en kommune uden for Philadelphia. Hun skal ganske enkelt få de registrerede demokratiske vælgere op af sofaerne og hen for at stemme 6. november. Ikke noget med at glemme. Ikke noget med ikke at vide, hvor man stemmer. Ellie ringer på, og leverer alle sine informationer til de, der er hjemme. Hvis en vælger har problemer med transport, så kan det også organiseres. De har så meget på spil. De skal have alle væk fra tv'erne, hvis de skal lykkes – også de unge, der sjældent stemmer ved midtvejsvalgene.
Men som mange andre demokrater føler Ellie Kimmelman sig ikke sikker på sejren på tirsdag. De håber. De to tør ikke tænke tanken til ende, hvis Trump og Republikanerne beholder deres flertal. Ligesom Republikanerne, vi mødte, ikke tør tænke tanken til ende om, at den verden, de langt om længe har sikret sig – Trumps verden – risikerer at gå tabt igen.