To år efter at millioner af kvinder fyldte gaderne rundt omkring i USA for at protestere mod præsident Trumps indsættelse, sætter et rekordstort antal sig også i sæderne i Kongressens ene kammer, Repræsentanternes Hus.
Ifølge nyhedsbureauet AP vil antallet af pladser, der går til kvindelige kandidater, slå den nuværende rekord på 84.
I skrivende stund står 99 kvinder til at få en plads i Repræsentanternes Hus. Samtidig er cirka 20 kvinder indtil videre valgt ind i Senatet.
Ingen lyserød bølge
Det er et historisk antal, fortæller DR's USA-korrespondent, Lillian Gjerulf Kretz.
- Der har aldrig siddet så mange kvinder i Kongressen før. Når det så er sagt, så skal vi lige huske, hvordan det ser ud. Antallet af kvinder, der sidder i Repræsentanternes Hus og Senatet i dag, svarer altså til, hvad der sidder i det afghanske parlament. Det er ikke imponerende.
- Derfor blev det ikke den store lyserøde bølge, som nogle havde håbet på, men det er en start, og det er en vigtig milepæl for amerikanske kvinder.
Yngste kongresmedlem nogensinde
Flere steder har de kvindelige kandidater slået deres mandlige modparter af pinden, blandt andet i Nevada, hvor demokraten Jacky Rosen vandt over den siddende senator, Dean Heller (R).
Antal er dog ikke den eneste rekord, som de nye medlemmer af Kongressen har slået ved dette midtvejsvalg. Blandt andet er New York-kandidaten Alexandria Ocasio-Cortez blevet valgt ind som det yngste kvindelige kongresmedlem i USA's historie. Hun er 29 år.
Kandidater som Cortez, som er klar til at udfordre Trump, vil ændre det politiske landskab i Washington D.C., mener Lillian Gjerulff Kretz.
- Det Washington, vi kommer til at se, når de her kvinder indtager deres pladser, bliver anderledes end før. De tæller blandt andet den yngste kvinde, vi nogensinde har set i Kongressen, Alexandria Cortez fra New York, og vi har også de to første muslimske kvinder, Ilhan Omar fra Minnesota og Rhashida Tlaib fra Michigan.
- Derfor er der en masse milepæle, der bliver sat nu, som kommer til at ændre det landskab af rigtigt mange hvide mænd, som vi har set indtil nu.
Magelighedens pris
De amerikanske kvinder har i den grad været entusiastiske omkring midtvejsvalget, fortæller DR's internationale korrespondent, Steffen Gram.
Alene i kraft af deres køn har de haft en markant rolle i valgkampen, en langt større rolle, end de har haft tidligere, mener han.
- Det skyldes formentlig, at mange har været frustrerede over, at de var for politisk magelige, da Hillary Clinton stillede op som præsident mod Donald Trump. De troede simpelthen ikke på, at han ville vinde, siger han og fortsætter:
- Og så har kvinder generelt, og især på den demokratiske side, simpelthen haft en oplevelse af, at de værdier, som de står for, er der ingen, der repræsenterer, så derfor bliver vi nødt til at gå på barrikaderne - og det har de gjort med stor succes.
Kvindernes valg
Det er særligt Demokraterne, der har fået valgt et stort antal kvinder ind, men et stort antal kvindelige kandidater har figureret på valglisterne på begge fløje rundt omkring i USA.
237 kvinder stillede op for enten Demokraterne eller Republikanerne. Samtidig har mange kvinder været på barrikaderne som vælgere og frivillige - særligt for Demokraterne.
Det demokratiske parti har da også haft en særligt stor interesse i at få fingrene i de kvindelige vælgere, fortæller DR's reporter i Orange County, Californien, Kirstine Biltoft.
- Kvinder har været en vigtig vælgergruppe at nå for både Demokraterne og Republikanerne, men for Demokraternes vedkommende særligt de hvide kvinder, som i overvejende grad stemte på Donald Trump sidste gang, men som måske kunne tænke at sætte krydset ved en demokrat denne gang.
Ligesom blandt mange demokratiske kvinder har der blandt de mere moderate republikanere også været stor utilfredshed med Donald Trump, fortæller Kirstine Biltoft.
- Om det er lykkes at få dem til at stemme demokratisk, det vil stadig vise sig, men der er ingen tvivl om, at det her på mange måder har været kvindernes valg, siger hun.