Forestil dig en maskine, så stor at den kun passer ind i den største industrihal – og stadig når helt op under taget. En kolos i hærdet stål, oversået med ventiler, dyser, håndtag og knapper. Midt i det hele: en plakette med påskriften ”Made in Germany”.
Du står foran partiet CDUs valgkampmaskine. Den der skal få Angela Merkel genvalgt som kansler i 2017.
For nogle uger siden blev lyset tændt i den store hal, for første gang i snart fire år. Mænd i grå overalls strømmede ind i hallen. De fjernede presenningerne, der havde beskyttet maskinen mod støv. De inspicerede visere og skærme. Så vakte de kolossen til live.
Det var søndag den 20. november. Merkel havde lige forkyndt for sine partisoldater, at hun genopstiller til posten som Tysklands kansler.
Nu begynder valgkampmaskinen langsomt at komme i omdrejninger. Og når mændene i grå overalls aflæser de tal, den foreløbig spytter ud, så ser det meget godt ud.
Ifølge meningsmålingerne synes to tredjedele af tyskerne, at det er en god idé, at Angela Merkel stiller op igen. Efter annonceringen er CDU gået frem med to procentpoint og ligger nu på 36 procent vælgertilslutning.
Hårdt år for CDU
De pæne tal er ingen selvfølge. 2016 har været et grusomt år, der har sendt kansleren til tælling i flere omgange.
Først var der flygtningekrisen, der førte til blodige slagsmål med Merkels politiske bagland. Så var der sexovergrebene i Köln, efterfulgt af sommerens terrorattentater.
Så var der det højrenationale newcomerparti, AfD, der blev større og større, jo mere omtumlet Merkel virkede, og som i årets løb har vundet jordskredssejre ved en række tyske delstatsvalg – ikke mindst ved at stjæle skuffede Merkel-vælgere.
I meningsmålingerne har Angela Merkel været ude på sit livs rutsjebanetur. I en sådan grad, at mange – inklusive Merkel selv – har været i tvivl, om det nu var en god idé at starte valgkampmaskinen op for fjerde gang.
De nødvendige tilpasninger
Men den stoiske kansler ville nok ikke have været ved magten i over ti år, hvis hun ikke forstod at tilpasse sig stemningen i landet.
Hun har foretaget markante stramninger i udlændingepolitikken og er dermed kommet sit politiske bagland og sine skuffede vælgere et stykke i møde. Det har tilsyneladende båret frugt.
På CDUs landsmøde i denne uge sagde 89,5 procent af partisoldaterne ja til Angela Merkel som partichef. Efter sin tale til partiet, fik hun over 10 minutters stående bifald. CDU er et disciplineret parti: Når det gælder, smækker soldaterne hælene sammen og følger deres leder. Man kunne nærmest høre tandhjulene i valgkampmaskinen komme op i omdrejninger.
Og for første gang fik tyskerne også en række bud på, hvilke mærkesager Merkel vil fylde i maskinen. Det skete i form af den såkaldte CDU-Leitantrag, et strategipapir og en slags strømpil for, hvor partiet styrer hen i valgkampen. ”Orientering i hårde tider” – sådan lyder mottoet.
En skærpet udlændingepolitik. En mere konsekvent kamp mod terror. Hjælp og fordele til lavindkomstgrupper, ældre og beboere i udkantsområder. Det er blandt andet brændstoffet, som skal få valgkampmaskinen op i de højre omdrejninger.
Et ryk mod højre
Det er mærkesager, som flytter CDU fra midten af tysk politik og ud mod højre. Derude, hvor det ny højreparti, AfD, har gjort sig det bekvemt siden flygtningekrisens start.
Nu skal de forfløjne vælgere – ikke mindst de lavtlønnede, de ældre og udkantstyskerne - indfanges igen. AfD skal have stoppet lufttilførslen, idet Merkel og CDU tilegner sig flere af de mærkesager, højrepartiet også propagerer.
Og Angela Merkel kan noget, AfD ikke kan. Som kansler kan hun allerede nu skabe politiske resultater, profilere sig og score point hos vælgerne.
Hun har for nylig været på rundrejse i Afrika og sendt et signal om, at det er her, flygtningekrisen skal løses. Efter sommerens terrorangreb har hendes indenrigsminister og de tyske myndigheder vist sig særligt effektive overfor islamister, der forberedte ny terror i Tyskland. Hendes spindoktorer har for længst spredt duften af valgflæsk: skattelettelser til de dårligt stillede, bedre pensioner til de gamle.
Endnu ingen sten i maskineriet
Valgkampmaskinen summer lystigt i de her dage. Man kunne også sige: Den kører i tomgang.
For indtil videre er modstanderne ikke kommet rigtigt på banen endnu - på den ene side højrefløjens AfD, på den anden side Tysklands socialdemokrater, der muligvis vil slå sig sammen med De Grønne og socialisterne i Die Linke.
Endnu har de ikke smidt sten i CDUs valgkampmaskine. Endnu har ingen Erdogan, Trump, Putin eller le Pen skabt rystelser, der kunne få maskinen til at hoste eller sætte ud.
Det er en kvalitetsmaskine, men den har også en del år på bagen. Spørgsmålet er, hvor godt den kommer til at klare sig, når den formentlig snart bliver belastet mere end nogensinde før – i valgåret 2017.