Når Tysklands kansler Angela Merkel senere i dag mødes med sin franske kollega præsident Francois Hollande i Berlin, så er et af målene for mødet lige så simpelt, som det er svært:
Stands flygtningestrømmen til Europa.
Egentlig skulle topmødet handle om krisen i Ukraine, men den konstante strøm af flygtninge fra især Syrien er nu så intens, at emnet har trængt sig ind på de to europæiske topnationers drøftelser som en uindbuden gæst.
Og ifølge Lykke Friis, prorektor på Københavns Universitet, så er flygtninge nu det mest presserende punkt på dagsordenen.
- Flygtninge-emnet fylder kolossalt meget rundt i Europa, men også internt i både Frankrig og Tyskland. Derfor har de to toppolitikere brug for at markere sig som nogen, der vil finde løsninger og få styr på, hvad der i øjeblikket er en meget stor katastrofe.
- Så topmødet er først og fremmest et signal om, at flygtningepolitik ikke egner sig til nationale sololøb, men til europæiske løsninger. Men det er også for at sende mere konkrete signaler, siger hun.
Skal begrænse flygtningelande
Med til mødet har Angela Merkel således en tysk 10-punktsplan for, hvordan EU skal klare flygtninge-udfordringen. Blandt andet indeholder listen et punkt, der handler om fordelingen af flygtninge EU-landene imellem.
Før sommerferien forsøgte EU-kommissionen sig med den svære disciplin ved at fordele 40.000 flygtninge fra Grækenland og Italien til andre EU-lande.
- Det endte mildest talt ikke så godt, og man endte med en frivillig ordning. Men holder man tallet 40.000 op mod de flygtningetal, vi hører for tiden, er det jo ingenting, siger Lykke Friis og henviser til, at der i juli måned alene kom over 100.000 nye flygtninge til Europa.
En anden del af den tyske 10-punktsplan er at finde ud af, hvilke lande, der i EU's øjne er sikre lande. Altså lande, som man ifølge EU slet ikke kan flygte fra.
- Det er noget af det, der virkelig presser sig på, især fordi Tyskland forventes at få 800.00 nye flygtninge i år. Og mange af dem kommer fra Balkan-landene. Det er lande, som man fra EU's side har sagt, man gerne vil optage på sigt. Derfor er det vigtigt at finde ud af, hvorfor folk flygter derfra, siger Lykke Friis.
Schengen-samarbejdet er i fare
Netop Tyskland modtager stort set alle flygtninge, der kommer over deres landegrænse. Ifølge Dublin-konventionen har de dog ret til at sende flygtninge tilbage til et andet EU-land, hvis flygtningen først blev registreret som asylansøger dér.
Men det store antal flygtninge i EU har gjort, at flere lande har været forbeholdne overfor Dublin-konventionens realiteter og det har fået tyskerne til at markere sig.
- Der sagde tyskerne, at hvis vi ikke fastholder et samarbejde om at sende flygtninge tilbage til hinanden, så kan vi ikke have et grænseløst Europa - og heller ikke fortsætte Schengen-samarbejdet.
- Og så er vi altså inde og røre ved selve kernen af EU-samarbejdet, siger Lykke Friis.
EU skal have mere ydre grænsekontrol
En anden udfordring er at sikre EU's ydre grænser. Flere lande har indført nye tiltag for at holde flygtningene ude af deres land, men ifølge Lykke Friis skal der mere til. Og her kan EU's grænseagentur, Frontex, få en endnu større rolle fremover, mener Lykke Friis.
- I hvert fald, hvis du spørger Tyskland. I deres 10 punkter fremgår det tydeligt, at Frontex skal være mere central.
En anden måde at sikre, at det er de rigtige flygtninge, der kommer til Europa, er, at oprette en slags udvælgelseslejre i udkanten af Europa, hvor flygtninge sluses ind i resten af landene, hvis Frontex og EU finder dem berettiget til det.
- Derfor skal Merkel og Hollande også diskutere, om man skal have modtagelseslejre i for eksempel Grækenland og Italien og allerede der foretage en slags grovsortering af flygtningene, siger Lykke Friis.
Topmødet mellem Angela Merkel og Francois Hollande finder sted i Berlin kl. 18.45 dansk tid.