Det var ifølge statsminister Mette Frederiksen "rimeligt meget efter bogen", da EU’s ekstraordinære budgettopmøde brød sammen i slutningen af februar.
I mere end et døgn havde hun sammen med kollegerne fra de andre medlemslande forsøgt at lande et kompromis om EU’s næste store budgetramme, den såkaldte Flerårige Finansielle Ramme (FFR), der efter planen skal træde i kraft ved årsskiftet.
Den bestemmer kort fortalt, hvor mange penge EU kan bruge på alt fra landmænd og grænsekontrol til forskning og kulturstøtte over de kommende syv år. Og Danmark havde indædt kæmpet for et budget, der var mindre end det, der var blevet foreslået.
Andre lande, heriblandt Frankrig, Spanien og Ungarn, havde omvendt argumenteret for, at budgettet burde være endnu større. Og slutresultatet blev, som den socialdemokratiske statsminister efterfølgende formulerede det, at landene fortsat var "alt for langt fra hinanden til at kunne lande en aftale".
Hvor meget tid skal I nu bruge for at få det løst?
- Mit bud er meget. Det må vi tage med, lød det afklaret fra Mette Frederiksen.
Men det var inden, at coronakrisen havde overrumplet de europæiske lande og sendt deres økonomier ud i en krise, som tegner til at blive enorm. Og i dag, to måneder efter, er budgetrammen stadigvæk ikke faldet på plads.
Tværtimod har EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, meddelt, at hun i næste uge vil præsentere et forslag til et nyt EU-budget. Et budget, som bliver større og mere omfattende.
- Det forslag, EU-Kommissionen nu er på vej med, går i den stik modsatte retning af det, som statsministeren ønskede, da EU-lederne sidst diskuterede det fremtidige EU-budget ved topmødet i februar, siger DR's EU-korrespondent, Ole Ryborg.
Merkel: Et anderledes budget
Kommissionensformanden ønsker nemlig, at EU´s budget skal blive en del af den redningsplan, som EU lige nu forsøger at strikke sammen for at redde de nødlidende medlemslande.
Og nu åbner den tyske kansler, Angela Merkel, også for, at EU’s næste budgetramme bliver både større og noget anderledes end det, der lå på forhandlingsbordet under det kuldsejlede EU-topmøde. Hun delte ellers tidligere Danmarks budgetrestriktive tilgang til EU-budgettet.
- Jeg kan meget vel forestille mig, at budgettet selvfølgelig ikke kommer til at ligne det, vi diskuterede sidste gang, sagde kansleren i aftes.
Samtidig er hun åben for, at Europa-Kommissionen kan låne penge på vegne af medlemslandene.
- Vi skal selvfølgelig huske på, at alle lande, herunder alle EU-medlemslandene, er kommet uforskyldt ind i den her situation. Der er tale om en pandemi, sagde Merkel ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Brug for innovative løsninger
På torsdag skal kansleren sammen med EU’s andre stats- og regeringschefer holde endnu et virtuelt topmøde om coronakrisen, og her skal de blandt andet diskutere, hvordan de kan bruge budgetrammen til at afbøde konsekvenserne.
Ifølge Ursula von der Leyen, der tidligere var minister i Merkels regering, skal budgettet være coronakrisens svar på den Marshall-plan, som amerikanerne satte i værk efter Anden Verdenskrig for at hjælpe med at genopbygge Europa.
- Vi vil bruge den kraft, der findes i hele det europæiske budget, til at løfte den enorme mængde af investeringer, vi har brug for, hvis vi skal kunne genopbygge det indre marked efter coronaen, sagde hun i sidste uge.
- Derfor har vi brug for innovative løsninger og yderligere økonomisk råderum i budgetrammen for at kunne åbne for massive offentlige og private investeringer. Det vil kunne kickstarte vores økonomier og skubbe vores genrejsning mod et mere ukueligt, grønt og digitalt Europa, sagde hun.
Europa-Parlamentet presser også på for en forhøjet budgetramme.
I sidste uge vedtog et flertal af parlamentarikerne en ikke-bindende resolution, som blandt slår på, at der er brug for flere penge i EU-kassen i de kommende år, og at der skal udstedes fælles "genopretningsobligationer", der skal garanteres af EU-budgettet.
Dyr fornøjelse
Hvad det helt konkret ender med – og hvor Danmark kommer til at placere sig i forhold til det – er endnu uvist. Det vil man først tage stilling til, når det reviderede budgetforslag er blevet præsenteret.
- Regeringen vil i den forbindelse sammen med mandatkredsen og udvalget overveje den videre håndtering, lyder det i et folketingssvar fra finansminister Nicolai Wammen (S).
Intet tyder på, at coronakrisen har ændret på landenes grundholdninger til budgettet. Danmark udgør sammen med Holland, Østrig og Sverige de selvudnævnte ”budgetbisser” i EU. Og selvom Tyskland ikke var en formel del af gruppen, var den enig med landenes budgetrestriktive kurs.
Derfor kan det gå hen og blive en dyr fornøjelse for Danmark, at den tyske kansler nu åbner for at bruge flere penge, forklarer EU-korrespondent Ole Ryborg.
- Hvis EU-budgettet vokser, betyder det, at der skal sendes flere penge fra den danske statskasse til EU-kassen i Bruxelles. Samtidig vil den danske rabat på indbetalingerne til EU-kassen komme under pres, siger han og fortsætter:
- I dag får Danmark en rabat på én milliard kroner om året. Den danske rabat udløber ved årsskiftet. Mette Frederiksen har argumenteret for, at den danske rabat skal fortsætte. Men politisk bliver det nu noget sværere at kræve en ny rabat, samtidig med at lande i eksempelvis Sydeuropa har kurs mod en økonomisk nedsmeltning, siger Ole Ryborg.
Derudover havde landene i forvejen travlt, hvis de skal nå at blive enige om budgettet inden årsskiftet, hvor det efter planen skal træde i kraft. Og coronakrisen har ikke gjort den opgave lettere. Tværtimod.
- Lige kun kan EU-lederne kun mødes ved videokonferencer. Den slags møder fungerer, når beslutninger er velforberedte. Men et topmøde om eksempelvis et EU-budget er en slags hestehandel med 27 forskellige aktører, og der er det meget svært at blive enige, hvis ikke aktørerne rent faktisk kan mødes. Så det bliver utroligt svært at nå at blive enige om en budget-aftale, der skal træde i kraft ved årets udgang, og som kræver involvering af både Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter, forklarer Ole Ryborg.
Her kan du se, hvordan corona-pandemien har slået bunden ud af den globale økonomi: