Forhandlingerne om brexit, Storbritanniens farvel til det europæiske fællesskab, er så småt gået i gang.
Og det er ikke kun briterne selv, der kommer til at mærke afskeden med EU - også alle de danskere, franskmænd, tyskere og millioner af andre europæiske borgere, der er bosat i landet, vil blive påvirket.
I dag løftede den britiske premierminister Theresa May så sløret for sit bud på, hvordan reglerne skal være for netop europæiske borgere, der er bosat i Storbritannien efter brexit.
Reglerne vil gælde for samtlige EU-borgere i Storbritannien, men der vil blive gjort forskel baseret på, hvor længe man har opholdt sig i landet.
Vi har forsøgt at udlægge lovteksten herunder.
Skal søge om ID-kort
Samtlige tre millioner EU-borgere, der er bosat i Storbritannien, skal ansøge om at få et særligt ID-kort, som sikrer deres fremtidige opholdstilladelse - såkaldt 'settled status'.
Det gælder også de anslåede 150.000 EU-borgere, der har ansøgt om permanent opholdstilladelse i perioden efter brexit til nu.
Udspillet gælder samtlige EU-borgere, der har boet i Storbritannien i en sammenhængende periode på minimum fem år. Familiemedlemmer, der slutter sig til nogen, der allerede er bosat i Storbritannien, kan efter fem års ophold søge om at få denne særlige opholdstilladelse.
Et nyt behandlingssystem skal sikre, at ansøgningerne behandles hurtigt og relativt gnidningsløst.
De sent ankomne
Personer, der er ankommet til Storbritannien forud for en endnu ikke defineret skæringsdato - men som ikke har levet i landet i fem år, får mulighed for at ansøge om en midlertidig opholdstilladelse. Når de har boet i landet i fem år, kan de så ansøge om den såkaldte 'settled status'.
Skæringsdatoen vil tidligst ligge den 29. marts i år - datoen for aktiveringen af artikel 50, der igangsatte den officielle udmeldelse af EU, og senest den 29. marts 2019, når Storbritannien officielt træder ud af EU.
Personer, der er ankommet efter, vil få mulighed for at blive i landet i en "midlertidig periode", og kan måske blive kandidater til permanent opholdstilladelse alt afhængigt af deres omstændigheder. De skal dog ifølge forslaget ikke gøre sig nogle forhåbninger om 'settled status', lyder det.
Samme rettigheder
Opholdstilladelsen vil "i praksis" give EU-borgerne stort set de samme rettigheder som britiske statsborgere og vil også give dem mulighed for at ansøge om britisk statsborgerskab.
Det betyder adgang til pension samt sundheds- og velfærdsydelser på lige fod med briterne.
Økonomisk sikkerhed, valg og domstole
Efter brexit træder i kraft, vil det ikke længere være muligt for EU-borgere at bringe deres ægtefælle til landet - medmindre vedkommende kan dokumentere en årlig indtægt på 18.600 britiske pund - cirka 157.000 kroner.
EU-borgere bosat i landet vil ifølge forslaget også miste retten til at stemme ved lokale valg, ligesom også EU-domstolens beskyttelse af deres rettigheder vil ryge ved brexit.
Fri bevægelse vs migration
Den frie bevægelighed mellem EU og Storbritannien vil stoppe med brexit, men migrationen vil fortsætte, lyder det i teksten.
Den britiske regering vil fortsat arbejde på at skabe muligheder for, at arbejdskraft og virksomheder kan bevæge sig frem og tilbage. De forslag lader dog vente lidt på sig, så "virksomheder og personer får tid til at planlægge og forberede".
Rettighederne skal gå begge veje
Spørgsmålet om briter i EU og EU-borgerne i Storbritannien er den første store hurdle i forhandlingerne mellem EU og Storbritannien.
I det britiske forslag medfølger et krav om, at de samme rettigheder vil gælde for britiske statsborgere bosat i EU efter brexit.
Begge parter har givet udtryk for, at de ønsker at finde en hurtig løsning for de 1,5 millioner briter, der bor i EU og de omkring tre millioner EU-borgere, der bor i Storbritannien.
Storbritannien forlader formelt EU den 29. marts 2019. Du kan læse hele det britiske forslag her.