Der var glæde i den danske afdeling af Røde Kors, da 46 lastbiler tidligere i dag kunne trille ind i den syriske by Douma.
Den ligger i det krigshærgede Østghouta, der er en forstad til den syriske hovedstad, Damakus. Og byen har i den seneste tid været under et massivt bombardement fra den syriske hærs side.
- Nu kan vi dele mad ud til dem, der har brug for hjælp, lød det fra Anders Ladekarl, der er generalsekretær i Røde Kors.
Og der er ingen tvivl om, at der er brug for forsyninger, fortæller 20-årige Mahmoud Bwedany.
Han har boet i Douma siden revolutionens begyndelse, hvor han deltog i de fredelige demonstrationer mod regimet. I 2013 blev området belejret.
De seneste to uger, efter at regimets offensiv begyndte, har han opholdt sig med sin familie det meste af tiden i et kælderrum under bygningen, hvor de bor.
DR Nyheder taler med ham i 25 minutter, og på et tidspunkt høres et luftangreb i baggrunden.
- Der er stadig angreb, bekræfter Mahmoud Bwedany.
- Men der er lidt mere stille end de andre dage, så jeg var kort udenfor i dag, tilføjer han.
Hvordan ser der ud, hvor du bor?
- Det, der stikker mest i øjnene, er alle de ødelagte bygninger. Destruktionen, siger han.
Høje priser på stort set alt
Omkring 400.000 personer er lige nu fanget i enklaven, der ligger øst for Damaskus, og mindst 600 personer har ifølge FN mistet livet i de seneste to ugers voldsomme kampe.
Området har været under oprørsgruppers kontrol siden 2013, og derfor prøver den syriske regering med præsident Bashar al-Assad nu at få det tilbageerobret.
Belejringen og regimets totale kontrol med, hvilke forsyninger der kommer ind i enklaven ved hovedstaden Damaskus, går i især ud over de fattigste borgere, fortæller Mahmoud Bwedany.
- Priserne er meget høje på stort set alt. Benzin, som vi bruger til alt lige fra generatorer, der producerer strøm, til vandsyning og til produktion, er ti gange højere her i Ghouta end i Damaskus, fortæller han.
Det samme gør sig gældende for en lang række fødevarer.
- Her er mad, men det er dyrt. Engang var der smuglerruter, men de er lukkede. Lokale forretningsmænd betaler store summer til regimet for at kunne sælge deres varer til os her - også til overpriser. Men det, vi mangler mest, er medicin og udstyr til hospitalerne, så lægerne kan operere, fortæller Mahmoud Bwedany.
- Nogle af lægerne har fortalt mig, at de genbruger plastikhandskerne for at spare. Det er selvfølgelig ikke godt, men de har intet valg.
Frygter umuligt valg
Netop medicin og materialer til hospitalerne, som ofte bliver bombet, blev i dag fjernet fra konvojen.
Det bekræftede Verdenssundhedsorganisationen WHO til nyhedsbureauet Reuters. En WHO-ansat vurderede, at op mod 70 procent af organisationens forsyninger til Ghouta blev pillet af lastbilerne.
- Det er vigtige, livreddende forsyninger, regimet fjernede, siger Mahmoud Bwedany.
Skolerne i Ghouta er i øjeblikket lukkede, men Mahmoud Bwedany har under den årelange belejring færdiggjort sine studier på gymnasiet. Fremtiden tør han til gengæld ikke tænke på, hvad bringer.
- Jeg ved faktisk ikke, hvad jeg håber på. Jeg håber, at det internationale samfund kan presse regimet så angrebene stopper. Jeg og min familie tør ikke at flygte herfra, så vi venter og ser, hvad der sker.
Hvorfor tør I ikke at flygte?
- Jeg har svært ved at forestille mig, at det regime, der har bombet os i årevis vil garantere min sikkerhed, hvis jeg flygter. Jeg stoler ikke på regimet, og vi kender jo alle historierne om fængslerne, og at unge mænd som mig bliver tvunget i hæren for så at belejre andre landsmænd, siger Mahmoud Bwedany og fortsætter:
- Så jeg håber på, at situationen bliver bedre, og min familie ikke bliver tvunget til at tage det umulige valg at skulle flygte.