Weekendens uroligheder i Rusland har med al tydelighed vist, at det store land mod øst er alt andet end stabilt og forudsigeligt.
Derfor bliver Nato-landene også nødt til at gøre endnu mere for at styrke deres østlige flanke, så lande som Litauen, Estland og Letland, der grænser direkte op til Rusland, ikke længere skal frygte at blive invaderet af russiske tropper.
Det er meldingen fra den litauiske udenrigsminister, Gabrielius Landsbergis, som nu opfordrer de andre lande i forsvarsalliancen til at tage truslen fra Rusland endnu mere alvorligt, end de allerede gør.
- Vores allierede (i Nato, red.) vil sige, at det vil tage lang tid for Rusland at mobilisere tropperne og gøre noget ved Natos grænse, der er farligt. Men nu har vi set, hvor hurtigt tingene kan ændre sig. Det tog blot en halv dag for den militære enhed at bevæge sig så tæt som 200 kilometer fra Moskva, siger Gabrielius Landsbergis.
Her henviser han til den private russiske hær Wagner-gruppen, som stod i spidsen for det mislykkede oprør mod den russiske præsident, Vladimir Putin.
Det blev efterfølgende aftalt, at gruppens omstridte leder, Jevgenij Prigozjin, skulle flyttes til nabolandet Belarus, som er en nær allieret af Rusland. Men Litauen deler også grænse med Belarus, og den litauiske udenrigsminister er langt fra overbevist om, at faren nu er drevet over.
- Forestil jer, hvor hurtigt man vil kunne nå frem til Litauens grænse ved at krydse Belarus, siger Gabrielius Landsbergis og tilføjer:
- I lyset af alt det, der sker i Rusland, beder vi udtrykkeligt vores allierede om at se ekstremt alvorligt på situationen, og at lægge meget specifikke planer for, hvordan man vil styrke den østlige flanke. Det gælder især for de lande, der har grænser til Rusland og Belarus.
Udover Litauen drejer det sig om Letland og Polen.
Brug for flere penge
Nato-landene besluttede allerede sidste år i forbindelse med det store sommertopmøde i den spanske hovedstad, Madrid, at øge antallet af kampgrupper i Østeuropa – heriblandt i de baltiske lande - fra fire til otte.
Derudover blev de enige om at øremærke flere end 300.000 soldater til deres fælles reaktionsstyrke, Nato Response Force (NRF), som kan sendes afsted på kort tid, hvis det skulle blive nødvendigt. Styrken har hidtil bestået af 40.000 personer.
Ifølge Gabrielius Landsbergis bør der nu sættes ekstra skub på de planer. Derudover bliver de andre Nato-lande nødt til at øge deres forsvarsbudgetter yderligere.
I dag er målsætningen, at landene skal bruge to procent af deres bruttonationalprodukt (bnp) på forsvaret, men det er langt fra alle, der gør det. Danmark regner eksempelvis først med at nå målsætningen i 2030.
Men den litauiske regering har allerede meddelt, at den vil afsætte flere ressourcer til landets efterretningsvæsen, som skal vurdere de "politiske og sikkerhedsmæssige aspekter" i Belarus.
- Vi investerer 2,55 procent af vores bnp på forsvaret. Næste år vil vi med vores forsvarsudgifter måske nå tre procent eller mere end det. Det er sådan, vi ser situationen, og vi ønsker, at vores allierede ser den på samme måde, siger udenrigsministeren.
Truslen mod Nato er ikke blevet større
Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, er i dag i Litauen for at overvære en militærøvelse med en tyskledet Nato-kampgruppe, som befinder sig i landet. Han siger ifølge nyhedsbureauet Reuters, at øvelsen er et klart signal til omverdenen om, at Nato-landene er klar til at forsvare enhver afkrog af deres fælles territorium.
Derudover er tyskerne klar til at skrue betragteligt op for antallet af soldater i det baltiske land.
Tyskland har ifølge Ritzau i øjeblikket en fast udsending på 800 soldater i landet. Yderligere 650 er blevet udsendt på grund af krigen i Ukraine. Men står det til den tyske forsvarsminister, Boris Pistorius, skal der fremover være 4.000 tyske soldater i Litauen.
- Det kræver, at den nødvendige infrastruktur såsom barakker, træningsområder og depoter er på plads, lød det her til formiddag fra ministeren.
Den infrastruktur vil ifølge den litauiske præsident, Gitanas Nauseda, være klar i 2026. Derudover har præsidenten også bedt Tyskland, Holland og Frankrig om på skift at placere luftforsvarssystemer i landet.
Ifølge Peter Viggo Jakobsen, der er lektor ved Forsvarsakademiet, er det ikke underligt, at Litauen lige nu presser på for en øget militærtilstedeværelse i Baltikum. Men han tror ikke, at opfordringen har "nogen gang på jord", da forsvarsalliancen allerede har besluttet at forstærke tilstedeværelsen i området.
- Det vil selvfølgelig taget noget tid, men Nato arbejder rent faktisk på at blive bedre til at imødegå truslen fra Rusland. Derfor tvivler jeg kraftigt på, at de andre Nato-lande vil bakke op. Ikke mindst landene i Sydeuropa synes allerede, at Nato bruger for meget tid på den østlige flanke og for lidt tid på syd og det stigende antal flygtninge, der er begyndt at ankomme, siger Peter Viggo Jakobsen og tilføjer:
- Det, at der er interne problemer i Rusland, gør ikke truslen mod Nato større. Det betyder, at russerne skal til at bruge endnu flere ressourcer på at have styr på russisk territorium. Og de ressourcer kan de jo ikke bruge mod Nato.